2022/2023 KAN-CPSYO2003U Organisationsudvikling i praksis
English Title | |
Organisation Development |
Kursusinformation |
|
Sprog | Dansk |
Kursets ECTS | 7,5 ECTS |
Type | Obligatorisk |
Niveau | Kandidat |
Varighed | Et semester |
Starttidspunkt | Forår |
Tidspunkt | Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk |
Studienævn |
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og psykologi,
MSc
|
Kursusansvarlig | |
|
|
Primære fagområder | |
|
|
Undervisningsformer | |
|
|
Sidst opdateret den 30-11-2022 |
Relevante links |
Læringsmål | ||||||||||||||||||||||||||||
Ved eksamen skal den studerende demonstrere en
evne til at
|
||||||||||||||||||||||||||||
Prøve/delprøver | ||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||
Kursets indhold, forløb og pædagogik | ||||||||||||||||||||||||||||
Organisationsudvikling i Praksis anlægger en praktisk og interventionsorienteret vinkel på forandring i organisationer. Faget giver de studerende mulighed for at arbejde med konkrete, organisatoriske dilemmaer og udviklingsproblematikker gennem at introducere, udforske og træne rollen som proceskonsulent. Fagets præmis er, at forandringsprocesser kan planlægges og igangsættes, men at de samtidig rummer uforudsigelighed, konflikter og dilemmaer, som sættes i spil i organisationer, når relationer etableres og opløses.
I Organisationsudvikling i Praksis arbejdes der med at koble teori og praksis i gennemgangen af, hvordan udviklingsprocesser startes, håndteres og vedligeholdes. Dette udforskes via konkrete interventioner, der kan benyttes til at støtte organisatoriske forandringer og hvor arbejdet med at forstå rollen som proceskonsulent, står centralt. For en konsulent som fokuserer på organisationsudvikling, er det vigtigt at have ’værktøjer’ til at arbejde konstruktivt med udviklingsprocesser, og at vide hvordan disse værktøjer kan bruges til at vurdere og påvirke processen. Vi anlægger i faget en proceskonsultativ tilgang til organisationsudvikling, hvor konsulentens relation til en klientorganisation ses som dynamisk. Konsulent og klient samarbejder altså om at identificere og planlægge en udviklingsproces, som reflekterer organisationens aktuelle problematik. Herigennem sættes den studerende i stand til at kunne indtage en konstruktiv proceskonsultativ rolle og at kunne tilrettelægge og gennemføre forskellige typer af udviklingsforløb.
Teoretisk trækker faget på Organization Development, Action Research og Systemic consultation. Ud fra disse faglige tilgange vil konsulentens opfattelse af organisationen og egen position aldrig være fuldkommen, men udvikle sig i takt med, og som del af, udviklingsforløbet. Det er derfor centralt med en udforskende arbejdsform, som rummer flere analyseniveauer: hvad er de organisatoriske fænomener, vi støder på? Hvori består problemerne i den givne kontekst? Hvordan ændrer dynamikkerne sig i løbet af udviklingsprocessen, og hvordan kan disse dynamikker formes og håndteres via specifikke interventioner? Hvordan påvirker den proceskonsultative tilgang klientorganisationens udvikling, og hvordan håndterer man som konsulent relationen til klientsystemet?
Der lægges i faget vægt på evnen til at reflektere over klientrelationen og over egen rolle som konsulent. Målet er, at den studerende introduceres til forskellige interventionsmetoder og kan reflektere over metodernes relevans og effekter i forskellige organisatoriske udviklingssammenhænge.
Projekteksamen: det integrerede projekt Samtidig med at vi benytter cases og diskussioner i undervisningen som ramme for at udforske faget, kredser Organisationsudvikling i Praksis i høj grad også om de studerendes integrerede projekteksamen.
Det integrerede projekt er en konkret, selvvalgt case, hvor de studerende i grupper identificerer og kontakter en organisation, og træffer aftale med denne om et samarbejde. Gennem denne eksamensform kobles de to fag: Organisationsudvikling i Praksis og Forandringer i Organisationer, og der trækkes på begge fag (pensum, perspektiver, osv.) i arbejdet med at udvikle projektet og den skriftlige projektopgave.
|
||||||||||||||||||||||||||||
Beskrivelse af undervisningsformer | ||||||||||||||||||||||||||||
Undervisningen forløber som en kombination af
oplæg, hvor vi gennemgår centrale teoretiske begreber, og praktiske
øvelser, som giver mulighed for at omsætte pensum i praksis og
opleve interventionernes mulige dynamikker ’på egen krop’.
Hertil kommer en heldags Action Learning workshop, samt fire klyngevejledninger hvor ca. 4 grupper vejledes sammen omkring udviklingen af det integrerede projekt. I klyngevejledningen benytter vi Reflekterende Teams som pædagogisk ramme, hvor de studerende bidrager til udviklingen af hinandens projekter. Organisationsudvikling i Praksis udgør 220 arbejdstimer. |
||||||||||||||||||||||||||||
Feedback i undervisningen | ||||||||||||||||||||||||||||
Løbende feedback som del af den
øvelsesorienterede undervisning.
|
||||||||||||||||||||||||||||
Studenterarbejdstimer | ||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||
Foreløbig litteratur | ||||||||||||||||||||||||||||
Kompendium Købes i Academic Books
Download Fremgår af lektionsplan på CBS CANVAS |