English   Danish

2022/2023  KAN-CPSYV1000U  Akademisk Internship

English Title
Academic Internship

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 15 ECTS
Type Valgfag
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og psykologi, MSc
Kursusansvarlig
  • Elisabeth Naima Mikkelsen - Institut for Organisation (IOA)
Primære fagområder
  • Kommunikation/Communication
  • Organisation/Organisation
  • Virksomhedspsykologi/Business psychology
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 15-03-2022

Relevante links

Læringsmål
  • Udvælge og beskrive en opgave, der blev løst eller forsøgt løst i praktikforløbet med deltagelse af den studerende
  • Identificere og analysere en organisatorisk problemstilling i internship-organisationen, som har haft betydning for den studerendes opgaveløsning under praktikforløbet. Analysen skal inddrage selvvalgte teorier fra pensum på Cand.merc.(psyk)s 1. og 2. semester samt andre relevante teorier.
  • Reflektere over egen rolle og læring i praktikforløbet.
  • Demonstrere en kritisk forståelse af samspillet mellem opgaveløsningen, den organisatorisk kontekst og praktikantrollen.
Forudsætninger for at deltage i kurset
Den studerende skal have gennemført og bestået 1. og 2. semester på CMP
Prøve/delprøver
Akademisk Internship:
Prøvens ECTS 15
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation, jf. også studieordningens regler om prøveformer.
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Omfang af skriftligt produkt Max. 10 sider
Opgavetype Rapport
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
30 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og bi-eksaminator
Eksamensperiode Vinter
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Ved omprøven indleveres ny max 10 siders rapport inden 30 min. individuel mundtlig eksamen.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Formålet med det Akademiske Internship er at koble teoretisk og metodisk viden med konkret praksis. I mødet med praksis øves de studerende i at anvende deres tilegnede viden og CM(psyk)-kvalifikationer i arbejdslivet. De får afprøvet deres faglige færdigheder og personlige potentialer. De trænes i rollen som ’reflekterende praktikere’, der på den ene side tager del i de virksomhedsrelaterede problematikker og på den anden side anskuer dem ud fra en analyserende position, hvorfra nye vinkler og perspektiver anskueliggøres.

Det akademiske internship finder sted i perioden juli-januar på studiets 3. semester. Det er en forudsætning, at 1. og 2. semester er afsluttet, samt at praktikopholdet er godkendt af fagsansvarlig inden arbejdet påbegyndes.

 

Det akademiske internship foregår som en praktikperiode af i alt 9 arbejdsugers varighed i en konkret organisation og rummer følgende elementer: praktikkontrakt, praktikperiode, introforelæsning, klyngevejledning samt praktikrapport.

 

Faget starter med en introforelæsning, der introducerer til faget, samt indeholder pensum gennemgang og refleksionsøvelser.  

Klyngevejledningerne afholdes så vidt det er muligt fysisk på CBS campus. Formålet med den første klyngevejledning er at hjælpe den studerende med at identificere en organisatorisk problemstilling i internship-organisationen, som tager

udgangspunkt i den opgave den studerende forsøger at løse under sit internship. Den studerende skal præsentere en afgrænset og præcis problemstilling, som har betydning for hans eller hendes opgaveløsning på praktikstedet. 

Klyngen hjælper gennem feedback med at finde frem til ’den rette’ problemstilling.

 

Formålet med den anden klyngevejledning er at understøtte den studerendes arbejde med at anvende teoretiske perspektiver, der kan give indsigt i problemstillingens betydning for opgaveløsningen. Den studerende skal præsentere en konkret problemformulering, som afgrænser og præciserer vinklen på den valgte problemstilling. 

Derudover hjælper klyngen den studerende med at reflektere over hvad han/hun har lært af praktikforløbet of hvad denne læring betyder for hans/hendes rolle i internship-organisationen, og for den studerende selv som fagperson.

Beskrivelse af undervisningsformer
Introforelæsning og klyngevejledning. Hvis praktikopholdet foregår i udlandet kan den studerende deltage i klyngevejledning via Teams/Zoom.
Feedback i undervisningen
Feedback på dette fag foregår på klyngevejledningen, hvor der arbejdes med systematisk feedback til den enkelte studerendes oplevede problemstilling samt skriftlige oplæg.
De studerende trænes i at give feedback på hinandens problemstillinger, således at en stor del af feedbacken er peer-to-peer baseret.
Den enkelte studerende modtager også individuel feedback efter den mundtlige eksamen.
Studenterarbejdstimer
Udforming af rapport og forberedelse af eksamen 67 timer
Timer i praktik 333 timer
undervisning og klyngevejledning 12 timer
Yderligere oplysninger

Den studerende kan frit vælge mellem Akademisk Internship på 15 eller 30 ECTS eller valgfag.

 

Den studerende tilmelde sig Akademisk Internship ved at aflevere en udfyldt og underskrevet kontrakt, som skal godkendes af fagansvarlig. Kontrakten findes på my.cbs.dk og skal sendes til Elisabeth Naima Mikkelsen enm.ioa@cbs.dk, senest den 1. juni 2022 for godkendelse. Når kontrakten er godkendt, skal den studerende selv tilmelde sig faget. Hvis dette ikke er muligt, vil den studerende blive tilmeldt faget via administrationen i august måned.

 

NB: Hvis man ønsker at gennemføre et Academic Internship i en organisation, hvor man allerede er ansat kræver det dispensation. Dispensation gives dog kun såfremt den studerendes internship forløber i en ANDEN afdeling/ANDET projekt end der hvor man er ansat. Dispensationsansøgning sendes til Elisabeth Naima Mikkelsen: enm.ioa@cbs.dk

Foreløbig litteratur

Krantz & Maltz: ”A framework for consulting to organizational role" (kan downloades på følgende site: http:/​/​triadllc.com/​pdf/​ConsultingPsyc-Role.pdf.

 

Emerson, R.M. (1995). Fieldnotes in Ethnographic Research. In R.M. Emerson, R.I Fretz & L.L. Shaw, Writing Ethnographic Fieldnotes, Chicago: University of Chicago Press. Kap 1.

 

DeWalt, K. M., & DeWalt, B. R. (2002). Participant observation: A guide for fieldworkers. Walnut Creek, CA: AltaMira Press. Kap. 8: Participant observation.

 

Davies, B., & Harré, R. (2014). Positionering: Diskursiv produktion af selver. Mindspace.

 

Anteby, M. (2013). Relaxing the taboo on telling our own stories: Upholding professional distance and personal involvement. Organization Science24(4), 1277-1290.

 

Der udover inddrages selvvalgte teorier fra pensum på Cand.merc.(psyk)s 1. og 2. semester samt andre relevante teorier jf. læringsmålene.

  

Sidst opdateret den 15-03-2022