English   Danish

2022/2023  KAN-CSOCV1024U  Biopolitik og social innovation

English Title
Biopolitics and social innovation

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Max. antal deltagere 50
Studienævn
Studienævnet for cand.soc.
Kursusansvarlig
  • Alexander Carnera - Institut for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF)
  • Sverre Raffnsøe - Institut for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF)
Primære fagområder
  • Filosofi og etik/Philosophy and ethics
  • Innovation/Innovation
  • Ledelse/Management
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 07-02-2022

Relevante links

Læringsmål
  • Den studerende forventes at kunne udvælge, udpege, analysere og reproducere pensum fra faget, som er relevant i forhold til det selvvalgte emne og case.
  • At kunne reflektere og uddrage konklusioner og vurderinger gennem analyse af biopolitikkens måder at forvalte eller skabe liv på.
  • At kunne foretage en sociologisk-filosofisk-teoretisk humanistisk analyse af en eller flere forskellige måder hvorpå biopolitikken gør sig gældende i samfund, organisation, arbejdsliv eller kunstpraksis på.
  • At kunne foretage en kritisk evaluering af analysens gyldighed og konsekvenser.
  • At kunne sammenligne og reflektere over fagets pensum i forhold til case.
Forudsætninger for at deltage i kurset
Ingen
Prøve/delprøver
Biopolitik og social innovation:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Skriftligt produkt udarbejdet hjemme
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Omfang af skriftligt produkt Max. 10 sider
Opgavetype Essay
Varighed Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) En eksaminator
Eksamensperiode Vinter
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Beskrivelse af eksamensforløbet

Gennem en skriftlig essayeksamen skal den studerende gennem et selvvalgt emne (enten empirisk eller teoretisk) forholde sig analytisk, problematiserende og kritisk til en eller flere af de præsenterede biopolitiske temaer.

Kursets indhold, forløb og pædagogik

 

Fagets formål

I de sidste tyve år har vi både nationalt og internationalt været vidne til en dramatisk ændring i måden af tænke politik på: Politik er blevet biopolitik, en ledelse og forståelse af hvordan vi lever, hvordan livet kan forbedres (optimeres) og hvordan vi kunne leve, altså helheden og totaliteten af det menneskelige liv. På den ene side præges velfærdssamfundet af et fremvoksende kontrolsamfund, hvor de gamle strukturer som familie, skole og fabrik er under forandring og hvor nylilberal psykopolitik forvandler det vi normalt opfatter som elementer af frihed (fritid, leg, emotioner og kommunikation) til funktioner af det kapitaliserede samfundssystem. Kravet om mere ydelse, yderligere selvoptimering og selvovervågning. Resultatet er en gradvis opløsning af demokratiske processer og civil samfundet. Også kernefamilien er under pres afløst netværk og venskabsrelationer, skolen er blevet ”livslang læring”, den studerende en entreprenør (human kapital), og arbejdet har bevæget sig fra industri til informations-, service- og frivilligt arbejde. I kontrolsamfundet administrerer kapital- og statsmagt i langt større grad den enkeltes livssfære, regeringen er optaget af folks værdier og sundhed, mens næringsliv og medier omdanner folks intimsfærer til en forbrugssfære og sundhed til optimerings- og præstationsteknologier. Styring af det hele menneskets liv er kommet i centrum med fokus på styring til selvstyring. På den anden side bliver værdier forbundet med menneskets kognitive læringsevner, etisk-æstetiske evner (dannelse), også kaldet den ’affektive vending’, 'resonans' eller social innovation. Hvad betyder det for værdiskabelsen (økonomisk og socialt) at organisationerne er affektivt, æstetisk og socialt anlagte? Hvad betyder det for organisationen at den enkeltes subjektivitet (selvudvikling og personligt engagement) er flyttet ind i centrum for den moderne organisation? Omsorgsindustrien (hjemmepleje, sygepleje) har længe haft fokus på forholdet mellem affekt (æstetik) og værdi, mellem magt og etik. Nye teknologiske muligheder griber ind i nutiden fra en fremtidsverden vi kun aner konturerne af. Hvordan kan vi genopfinde frigørende projekter i en tid hvor ufriheden antager nye former? Hvad er den sociale værdiskabelses afgørende koordinater i en planetarisk æra? Hvad er sociologien og filosofiens opgaver og betingelser for social innovation?

Det vigtige spørgsmål i dag er hvordan vi fremmer kvalitet i social innovation i arbejdsliv, i byrum, i forhold til naturen, og i skabende processer. Både  forskere, ledere, kunstnere, arkitekter, håndværkere, designere og spildesignere undersøger hvordan vi kan skabe nye læringsrum og nye materielle betingelser der bygger bro mellem den faktiske og potentielle verden. Hvad er forholdet mellem læring, naturens og teknologiens materielle betingelser og social innovation? Hvordan tænke og forstå det gode liv og værdi i forhold til arkitektur og byrum? Kort sagt: Biopolitikken omhandler både magten over livet knyttet til stat, institutioner og formelle styringsmekanismer og livet som magt knyttet til læring, etik, krop, begær og social værdiskabelse. Dermed er biopolitik kommet i centrum for den sociale normdannelse og blevet en central reference  indenfor både økonomi, jura, ledelse, arkitektur og kunst og omdrejningspunkt for en række stadig mere påtrængende samfundsproblemer der knytter sig til subjektivitet, inklusion/eksklusion, velfærd, selvledelse, selvomsorg og etik, nødvendighedens politik og undtagelseslogikker, bæredygtig værdiskabelse mellem økokritik og ledelse, arkitekturen som læringsrum og værdiskabelse mellem magt og etik. Fælles for disse emneområder er at livet selv er trådt ind i centrum af de økonomiske, juridiske, sociale og kunstneriske discipliner og disse discipliners selvforståelse. 

 

Kursets blik er tofoldigt: 1) På den ene side undersøges subjektivitetens beskaffenhed, nærmere bestemt som et krav om selvledelse, autenticitet og identitet i en verden hvor teknologier for subjektivitet presser sig på fra alle sider af samfundslivet med øget pres på både den enkelte og sociale værdier. 2) På den anden side undersøges subjektiviteten som stedet for etisk-æstetisk værdiskabelse med inddragelse af selvomsorg, værdisamtale i og udenfor organisationer, potentialitet, kreativitet, leg og kritisk etos. Faget er en indføring i biopolitikkens nyere fagtradition samtidig med at det gennem en række konkrete cases og temaer indenfor arbejdsliv, leg, arkitektur, byrum, kunst og natur giver indblik i den nyeste forskning på området. Faget lægger stor vægt på denne praksisorienteret dimension. Faget bygger bro mellem læring, innovation og social værdiskabelse med vægt på ambivalensen mellem styring på den ene side og etik, ny læring og alternativ værdiskabelse på den anden side. 

 

Samfundsteoretisk horisont

Det er blevet almindeligt indenfor politisk teori at referere til vor nuværende politisk orden som biopolitisk, det gælder så forskellige forfattere som Habermas, Sloterdijk, Zizek, Agamben, Hardt, Negri, Lazzarato, Virno og Byung-Chul Han. Dog hersker der ingen enighed om nogen fælles forståelse af denne term. Alle synes at være enig i at vor nuværende politiske orden som biopolitisk, men af vidt forskellige grunde. Visse forfattere betoner bioetikkens centrale placering (Habermas, Sloterdijk), andre igen betoner sammenhængen mellem politik og den videnskabelige kundskab om liv, herunder udnyttelse og manipulation og de biomedicinske landvindinger (bioteknologi, Canguilhem, Rose) og andre igen betoner det neoliberale regimes psykopolitik der fremfor alt udbytter psyken (fx Big Data jf. Bernhard Stiegler, Byung-Chul Han). For langt de fleste gælder det dog at begrebet og dets udvikling kan føres tilbage til Foucaults beskrivelse, hvor politik handler om at forme levende mennesker gennem selvforvaltning, politisk rationalitet (governementalitet) sundhedsprogrammer, livsstilskulturer, marketing, brands, kropsdyrkelse, smagsdomme og æstetiske domstole for kultur og liv. Magten kan ikke reduceres til stat, institutioner og formelle styringsmekanismer, men bliver uløseligt forbundet med subjektiviteten, med performance, med følelser, begær og individets engagement. Med videnskaben og økonomiens stigende dominans bliver selve livet et politisk anliggende. Efter Foucault har forståelsen af biopolitik bevæget sig i en negativ og affirmativ retning. Mens den negative betoner politikkens totale sammensmeltning med økonomi og økonomisering af livet, fremhæver den affirmative selve livet som en effekt af begær, sprog og sansninger, hvor værdiskabelse, selvorganisering og livspraksis tilsammen danner en vigtig matrice for den aktuelle biopolitik og dens konkrete udtryksformer, i praksisfællesskaber, i civil samfund, bæredygtighed, etik og kunstpraksis.  

 

Læringsmål

Bedømmelsen i faget biopolitik foretages på baggrund af en skriftlig essayeksamen, hvor den studerende gennem et selvvalgt emne (enten empirisk eller teoretisk) skal forholde sig analytisk, problematiserende og kritisk til en eller flere af de præsenterede biopolitiske temaer. Den studerende forventes at kunne udvælge, udpege, analysere og reproducere pensum fra faget, som er relevant i forhold til det selvvalgte emne og case. At kunne reflektere og uddrage konklusioner og vurderinger gennem analyse af biopolitikkens måder at forvalte eller skabe liv på. At kunne foretage en sociologisk-filosofisk-teoretisk humanistisk analyse af en eller flere forskellige måder hvorpå biopolitikken gør sig gældende i samfund, organisation, arbejdsliv eller kunstpraksis på. At kunne foretage en kritisk evaluering af analysens gyldighed og konsekvenser. At kunne sammenligne og reflektere over fagets pensum i forhold til case. Man skriver et 10 siders essay ud fra et selvvalgt emne. Både forelæsningsform og den tværfaglige undervisning giver løbende eksempler på denne måde at arbejde med emner og tekster på. Faget lægger ikke op til skulle kunne hele pensum, men selektivt arbejde med et tema og derigennem demonstrere brug af fagets grundtanker og grundbegreber. Igennem de sidste ti år er faget bl.a. blevet brugt som træningsbane for bl.a. specialeskrivning: Fagets faglige bredde gør det muligt for de fleste at finde et emne som man også kan arbejde videre med i sit specialearbejde. Eksempler på opgaveemner og specialeskrivning kan ses på hjemmesiden: www.alexandercarnera.dk (Faneblad: Andet + Vejledningsemner).

Beskrivelse af undervisningsformer
Forelæsningsrække
Undervisningen vil bestå af forelæsninger og enkelte studenterrepræsentationer. Ved forelæsningerne leverer underviseren et overblik over et givent emneområde samt perspektiveringer og problematisering. Der inddrages eksempler og cases i hver af forelæsningerne evt. med inddragelse af supplerende litteratur.

Nedenfor følger en detaljeren tematisk oversigt med detaljerede læringsmål for de enkelte tematikker og problematikker.
Feedback i undervisningen
I et omfang en studerende holder oplæg, vil denne modtage feedback i undervisningen. Der vil max. blive holdt to studenteroplæg og valget af disse skal relevant i forhold til pensum og den efterfølgende dialog og feedback vil knytte sig til fagets faglighed og relevans i forhold til opgaveskrivning. Feedback vil her give en god indikator for hvad der lægges vægt på og hvordan man kan arbejde op en konstruktiv måde med fagets temaer.
Studenterarbejdstimer
Teaching 33 timer
Preparation 140 timer
Exam 33 timer
Foreløbig litteratur

 

 

Undervisning 1: Introduktion – Magten over livet og livet som magt

Læringspointer: Denne lektion præsenterer fagets dobbelte tematik magten over livet og livet som magt samt fagets pædagogik. Faget positioneres i forhold til FLØK og PKL’s grunduddannelser samt til temaer og fag som Ledelse og arbejdsliv samt Organisering og samfund (FLØK) samt Politik, stat og kommunikation (PKL). I særdeleshed præsenterer faget brugen af Foucault fra magt til etik og Agamben mellem magten og det skabende menneske (midler uden mål). Nøgleord til nr. 1.: At være i live i dag? Ambivalensen mellem human kapital, mål-middel, resiliens, udsathed, usikkerhed OG dannelse og kritisk tænkning som social innovation, herunder økologisk bevidsthed, alternative læringsfællesskaber og kunstnerisk praksis.

 

Litteratur:

 

  • Foucault, Michel: Viljen til viden. Det lille forlag. 1994. (Uddrag).
  • Lemke, Thomas: Biopolitik. En introduktion. Hans Reitzels forlag. 200p. (Uddrag).
    Carnera, Alexander: Magten over livet og livet som magt. Studier i den biopolitiske ambivalens. Handelshøjskolens forlag. Frederiksberg. 2010. (Uddrag) Hele bogen ligger på www.alexandercarnera.dk
  • Eliasson, K.: 'Dispositivet' i Foucaults begreber. 2017. (Uddrag).
  • Eliassen, K.O.: Biopolitik, i Foucaults begreber. 2017. (Uddrag).
  • Oppedal, B.: ”Disciplinering og kontrol” i Deleuze i Vest. Morgana. 2018.
  • Christensen & Hamre: ”Den anderledes tænknings videnskabsteori” i At tænke med Foucault. UP. 2018.
  • Brown, Wendy: "Foucaults forelæsninger om biopolitikkens fødsel. En skitse af nyliberalismens politiske rationalitet" i AGORA 3-4. 2020. 
  • Andersen, Lene: Dannelse. At blive et større menneske. Nordic Bildung. 2010. (Uddrag).
  • Suppl. Eliassen, K.O.: ”Marked, konkurrance og human kapital” i AGORA 3-4, 2020.
  • Suppl. Foucault, Michel: Biopolitikkens fødsel. Hans Reitzels forlag. 2009.

 

Undervisning 2+3: Biopolitik, arbejdsliv og patologier (psykopolitik)

Læringspointer: Læringspointer: Fokus på livsoptimering og lykke, sygdom og sundhed. Diskussion af nyliberalismens socialpsykologi og forholdet mellem psykopolitik og de nye magtteknikker. 

 

Litteratur:

 

  • Ehrenberg, Alain: Det udmattede selv. Depression og samfund. Informations Forlag. 2010. (Uddrag).
  • Krause Frantzen, M.: En fremtid uden fremtid. Om depression som politisk problem og kunstens alternative fortællinger. 2018. (Uddrag).  
  • Han, Byung-Chul: PSYKOPOLITIK. Neoliberalisme og de nye magtteknikker. 2016. (Uddrag).
  • Carnera, Alexander: ”Skammen er tankens ven” i Le Monde Diplomatique. Marts 2011
  • Sara Ahmed: ”Hvorfor lykke, Hvorfor nu?” I K & K. Nr. 121. 2016.
  • Suppl. Birkholm, Klaus: Efter mennesket. 2015. (Uddrag).
  • Suppl. Munk Rösing: Autoritetens genkomst. (Uddrag).
  • Suppl.: Byung-Chul Han: Træthedssamfundet. 2012.
  • Suppl. Carnera, Alexander: ’Utopien som forbrug’ (Om Klaus Birkholm), Le Monde Diplomatique, dec. 2015.  
  • Suppl. Brad Evans & Julian Reid: Resilient Life. The Art of Living Dangerously. (Uddrag.  Kap. 2. ). 
  • Suppl. Carnera, Alexander: ’Det ubærlige liv’; Magasinet Ny Tid. (Om Resiliens). Juli 2015. 2015. 

 

Undervisning 4+5. Biopolitik og etik: Selvomsorg, selvledelse, kritik og transformation.

Læringspointer: Gennemgår den etiske vending indenfor biopolitikken: At tænke subjektivitet som andet end en effekt af magt. Udviklingen af et kritisk sprog for etik og en praktisk selvomsorg for udvidelse af erfaring og dannelse. (Den sene Foucault). 

 

Litteratur:

 

 

 

Litteratur:

 

  • Foucault, Michel: Seksualitetens historie. Brugen af nydelserne. (Uddrag).
  • Michel Foucault: ’Selvomsorgens etik som frihedens praksis’. Palgrave. 2005. (Learn).
  • Ruin, Hans: ”Epimeleia” (Selvomsorg) i Ad Marciam. Södertörn Philosophical Studies. 2017.
  • Eliasson: ”Erfaring” i Foucault begreber. 2017.
  • Eliasson: ”Selvets teknologier” i Foucault begreber. 2017.
  • Albinus, L. ”Religion i praksis”, i At være tanken tro. 2019.
  • Foucualt, M: ”Hermeneutics of the self” i Foucault: Ethics. Subjectivity and Truth. 1994.
  • Suppl. Deleuze: Foucault. (Uddrag). Det lille forlag. 2004.
  • Suppl. Deleuze: Forhandlinger (Uddrag). 2006.
  • Suppl. Sloterdijk: Kritik af den kyniske fornuft. (Uddrag). Hans Reitzels Forlag. 1989.
  • Suppl. Raffnsøe, S., Thaning, M, Gudmand-Høyer, M.: Philosophical Practice as Self-modification: An Essay on Michel Foucaul's Critical Engagement with Philosophy. Foucaults Studies, No. 25. 2018.
  • Suppl. Fogh Kirkeby m.fl. Protreptik. Filosofisk coaching i ledelse. Samf.2008.
  • Suppl. Carnera, Alexander: ”Angsten for friheden” i ERFARINGER PÅ KANTEN. 2916.
  • Suppl. Carnera, Alexander: ”Stoner og opdagelsen af virkeligheden”, i ERFARINGER PÅ KANTEN. 2016.
  • Suppl. Carnera, Alexander: ’Michel Foucault – Venskab som levemåde’, i ERFARINGER PÅ KANTEN. 2014. (Le Monde Diplomatique) www.alexandercarnera.dk (Under: Essays).

 

 Undervisning 6: Biopolitik og det nøgne liv. Loven og livet.

Læringspointer: Denne lektion sætter fokus på Giorgio Agambens diagnose af de moderne samfunds biopolitiske administrering af livet, af sikkerhedsindustriens indflydelse på demokratiet, af undtagelsestilstande og katastroferetfærdighed samt indvarslingen af en postpolitisk tidsalder, herunder afpolitisering og skuespilsamfund.

 

Litteratur:

 

  • Agamben, Giorgio: Homo sacer. (Uddrag).
  • Geulen, Eva: Giorgio Agamben – En introduktion. THP. 2012 (Uddrag)
  • Agamben: ”Dispositivet”, in Dispositivet og andre essays. Slagmark. 2010.
  • Agamben, Giorgio: ”Hinsides menneskerettighederne” i LIVS-FORM. Perspektiver i Giorgio Agambens filosofi. Klim. 2005.
  • Agamben: Undtagelsestilstand. Forlaget Philosophia. 2009. (uddrag). (+ case ex.)
  • Grégoire Chamayou: Theori of Drones. (Uddrag).


 

Undervisning 7: Biopolitik og læring.  Potentialitet og profanation: Kreativitet, social innovaiton, leg og kritik.   

Læringspointer: Disse lektioner ser nærmere på Agambens analyse af mennesket som potentialitet som alternativ eller supplement til ressource- og kompetencemennesket. Afsættet er social værdiskabelse med udgangspunkt i profanation og legen som kritisk etos. (+case ex.)

 

Litteratur:

 

  • Agamben, Giorgio: ”On Potentiality”, I Potentiality. Stanford University Press. 1999. 6p.
  • Agamben: Profanations. 15p. Zone books. 2007. (Uddrag).
  • Grøtta, Marit: “Livet på spill. Om liv, lek og déseuvrement I Agambens filosofi. AGORA. Nr. 4. 2011.
  • Lewis, Tyson: ”It’s a Profane Life: Giorgio Agamben on the freedom of im-potentiality in education, i Educational Philosophy and Theory: Ecoorporating ACCESS. (Link til Canvas).
  • Carnera, Alexander: ”From holy work to playful learning – In praise of profanation”. In Art, Life and the rule of law, 2015. Ed. Liljefors & Dahlberg. www.alexandercarnera.dk (Under: Udgivelser-Forskningspublikationer).
  •  Agamben: ”Livs-form”, I LIVS-FORM. Giorgio Agambens filosofi. klim. 6p.
    Bolt, Mikkel: ”Det postdemokratiske skuespilssamfund, biopolitik og (hverdags)liv”, i LIVS-FORM. Perspektiver i Giorgio Agambens filosofi. Klim. 2005.
  • Carnera, A. "Kunsten, arbejdet og dovenskabet", i Le Monde Diplomatique. 2016.
  • Suppl. Kunst, B. Artist at Work. Proximity of Art and Capitalism. Zero. 2016. 
  • Suppl. Carnera, Alexander: ”Giacometti and the Gesture of Creative Life, i CHARA. Journal of Creativity, Spontaneity and Learning. Vol. 1. Nr. 4. 

 

 

 

Undervisning 8-9: Biopolitik, arkitektur og byrum

Læringspointer: Hvordan skabe værdi og velfærd gennem arkitektur og byrum - mødestedet mellem kontrol (konsum + livsstil) og fælles værdiskabelse? Hvad er forholdet mellem arkitektur, byrum, værdiskabelse og resonans? Den sociale verden (netværk, hybrid, aktører) omgiver os fra alle sider: Hvordan inddrage de materielle (sanselige) komponenter og skabe værdi i arkitektur, byrum og steder for bæredygtighed og resonans? Kan vi betragte resonans som en mere engageret måde at opleve vores byer og omverden på, gennem afficering, selvvirksomhed, transformation og det ukrontrollerbare? Hvordan fungerer dette som modvægt til en forståelse af magt og moderne arkitektur?

 

Litteratur:

 

Sven Wallenstein: Biopolitics and Architecture. 2006. (Uddrag).

Juhani Pallasmaa: Arkitektur og sanserne. Arkitektens forlag. 2012. (Uddrag)

Hartmut Rosa: Resonance: A Sociology of our relationship to the World. (Uddrag).

Suppl. Tom Nielsen: ”Overskydende og fremmede byrum” i Byens rum.

Suppl. Juul Frost Arkitekter. Byens rum som udviklingsstrategi. 2009.  http:/​​/​​byensrum.dk/​​aktiviteter_presse/​​documents/​​ByensRum1prolog_000.pdf

Suppl. Carnera, Alexander: ”At røre ved verden” i Ny Tid. Sept. 2015.

 

Undervisning 10: Biopolitik og økologisk tænkning som social innovation

 

Læringspointer: Hvad er forholdet mellem biopolitik, økologi og social innovation?  

 

Litteratur: 

 

Duncker, A: ”Miljøkrisen som læringsproblem” i Opdagelsen af jorden. V. 2020.

Duncker, A: ”Genopdagelsen af jorden – samtale med Bruno Latour”, i Genopdagelsen af jorden. V. 2020.

Carnera, Alexander. "Jordens skælven" i Samtidskunst. Oslo. 2019.

Kiøsterud, Erland: "Alt det vi elsker er forbgående, flyktig, midlertid" i

Å Dekolonisere naturen. Oslo. 2021.

Suppl. Latour, Bruno: En ny sociologi for et nyt samfund. Introduktion til Aktør-Netværk-Teori. Akademisk forlag. 2009. (kap. 1.).

Supp. Carnera, Alexander: ”Mjøsa: Stedssans og bærepose”, Ny Tid. Maj. 2019.

Suppl. Carnera, Alexander: ”Elementer til opvågning” i Le Monde Diplomatique. Marts. 2020.

 

11: Opsamling og sparing omkring essayskrivning og opgaver. NB! Til denne sidste gang lav ti linjer idéoplæg til hvad man vil skrive om + teoriinddragelse.

 

 

 

Sidst opdateret den 07-02-2022