• Forholde sig selvstændigt og reflekterende til erhvervsøkonomisk videnskab og metode med afsæt i en konkret case.
• Analysere artsforskelle såvel som ligheder imellem forskellige erhvervsøkonomiske discipliners (f.eks. mikroøkonomi eller organisationsteori) metoder.
• Udvise kendskab til videnskabsteoretiske idealer og positioner samt forklare hvilken betydning sådanne kan have for metodiske valg og dataindsamlings-teknikker.
• Kunne reflektere over forholdet imellem samfundsvidenskabelige idealer og filosofiske ideer om viden, menneske og samfund.

Erhvervsøkonomisk forskning stiller – ligesom erhvervsøkonomisk praksis – hele tiden sig selv spørgsmål. En virksomhedsleder kan f.eks. spørge sig selv, hvordan hun bedst planlægger en fusion med en anden virksomhed, og en erhvervsøkonomisk forsker f.eks. spørge om der er nogle faktorer, som generelt kendetegner succesfulde fusioner. Men hvordan svarer man på sådanne spørgsmål på en ansvarlig måde? Og hvordan formulerer man et godt spørgsmål? Hvis man ikke blot vil gætte sig frem ved at give et tilfældigt svar på et måske dårligt formuleret spørgsmål, så er det nødvendigt, at man anvender en bestemt metode, dvs. en bestemt og videnskabsteoretisk informeret fremgangsmåde, som man er i stand til at forsvare og gøre rede for.

Videnskabsteori er altså erhvervsøkonomisk relevant. Videnskabsteori er imidlertid også en filosofisk disciplin, som overvejer hvilke typer af argumenter, data, forklaringer og fortolkninger, som bør anvendes inden for forskellige videnskaber. På dette fag opdyrkes altså forbindelsen imellem videnskabsteori - forstået som en filosofisk disciplin - og erhvervsøkonomisk forskning.