• kunne redegøre for de normative idealer, der adskiller kollektiv deliberation fra andre former for kommunikativ udveksling.
• kunne argumentere på en måde, der demonstrere evnen til at navigere dette normative deliberative rum ud fra en værdsættelse af disse idealer.
• kunne analysere, hvilke empiriske udfordringer der kan forhindre et givent forum i at leve op til idealerne for kollektiv deliberation
• kunne overveje konstruktivt, hvad der kræves for, at de nødvendige empiriske betingelser for kollektiv deliberation kan opretholdes.

Argumentationsteorifaget har til formål at bidrage til de studerendes teoretiske forståelse af argumentation som kollektiv deliberation, samt at udvikle deres evne til at indgå i kollektive deliberative rum. Den filosofiske og videnskabelige tradition er, fra Platon og frem, baseret på ideen om kollektiv deliberation som en form for ideal samfundsinstans. Det er gennem kollektiv deliberation, at vi sikrer os at videnskab adskiller sig fra personlig holdning og overtro. Politisk og moralsk set er det via argumentation forstået som kollektiv deliberation, at vi går fra at overtale til at overbevise hinanden; fra et spørgsmål om retorik og magt, til et spørgsmål om, hvad der er velbegrundet ud fra fælles indsigt i det gode og det sande.

Fagets formål er dermed at introducere de studerende til de filosofiske principper bag det kollektive deliberative fællesskab som en ideel menneskelig kommunikationsform, samt at udforske de empiriske betingelser, der kræves for at muliggøre at argumentation fungerer som kollektiv deliberation. Faget vil opøve de studerendes kompetencer til sagligt at indgå i både akademiske, erhvervsmæssige, samt demokratiske samtaler. Det vil også være et nyttigt fag i forhold til at forberede de studerende på at udvikle et konsistent og overbevisende argument i deres BA-projekt.

Faget er opdelt i tre overordnede emner. Første emne præsenterer de normative idealer som strukturerer kollektiv deliberation, samt de abstrakte antagelser disse idealer hviler på. Næste emne omhandler den argumentative praksis som muliggør, at man stræber mod disse idealer. Det sidste emne præsenterer eksempler på en serie empiriske betingelser, som kan underminere muligheden for at praktisere kollektiv deliberation i et forum. Her vil vi problematisere ting som politisk debatkultur, uenighed om videnskaben autoritet, samt moderne medier og teknologier, så som chatGPTs, indflydelse på kollektive deliberative rum.

Forelæsning:

Idealerne for kollektiv deliberation

1. Kollektiv deliberation: Fri tanke i forhold til retorik og magt.

2. Ytringsfrihed som epistemisk redskab - Mill

3. Den deliberative personlighed: Platon

4. Objekvtiv sandhed som fælles ideal: McDowell.

Den kollektive deliberative praksis:

5. Etablering af fællespræmisser: Husserl om livsverdenen forrang.

6. Reasonability eller Rationality som ideal: Rawls fælleskab og uenighed.

7. Hvem har bevisbyrden: Jim Pryor - samt skriftlig debat

8. Mistroens Hermeneutik: Gadamer

Empirisk udfordringer for kollektiv deliberation

9: Sandhedens rolle i politisk debat: Arendt

10. Kan man forsvare videnskabens autoritet: Rorty

11: Udfordringsresistente synspunkter: Fake news, religion og konspirationsteorier: Cassam -samt mundtlig debat:

12: Teknologien som formidler af debat: Chat-gpt, Forum diskussioner: Habermas