2023/2024 BA-BFILO2261U Økonomisk filosofi
English Title | |
Philosophy of Economics |
Kursusinformation |
|
Sprog | Dansk |
Kursets ECTS | 7,5 ECTS |
Type | Obligatorisk |
Niveau | Bachelor |
Varighed | Et semester |
Starttidspunkt | Forår |
Tidspunkt | Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk |
Studienævn |
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og filosofi,
BSc
|
Kursusansvarlig | |
|
|
Primære fagområder | |
|
|
Undervisningsformer | |
|
|
Sidst opdateret den 27-06-2023 |
Relevante links |
Læringsmål | ||||||||||||||||||||||||
For at opnå karakteren 12 skal den studerende
være i stand til selvstændigt
|
||||||||||||||||||||||||
Prøve/delprøver | ||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
Kursets indhold, forløb og pædagogik | ||||||||||||||||||||||||
Faget Økonomisk Filosofi beskæftiger sig med et udvalg af de grundlæggende begreber og fænomener, der på én gang er gjort til genstand for filosofisk og økonomisk diskussion, hvad enten dette er sket henover et disciplinært grænseskel eller i forskellige forsøg på faglig integration. Sådanne fænomener og begreber er grundlæggende og uundværlige, såfremt man skal gøre sig håb om at forstå og navigere såvel fagligt og professionelt som skabende og mellemmenneskeligt i en stadig mere kompleks samtid. Eksempler på emner for økonomisk-filosofisk diskussion tæller blandt andet værdi og nytte, rationalitet, usikkerhed, fordeling, arbejde, kapital, information, etc.
Faget har til formål er at gøre den studerende i stand til at forholde sig kritisk reflekterende til denne diskussion. Det drejer sig om at kunne redegøre for, hvilke emner diskussionen omhandler, og hvorfor disse vedblivende kan og må diskuteres. Ligeledes handler det om at kunne identificere, eksemplificere, analysere samt vurdere, i hvilke sammenhænge og på hvilke måder disse emner både implicit og eksplicit er på spil indenfor erhvervsøkonomiens forskelligartede områder, samt hvilke implikationer disse fremtrædelsesformer kan have såvel i epistemologisk som i moralsk og etisk forstand. På denne måde tillærer den studerende sig en dyb viden i den brede historiske og sociale kontekst, hvori erhvervsøkonomisk teori og praksis aktuelt gør sig gældende. Fagets arbejde med både at anskueliggøre og redegøre for denne viden gennem forelæsninger og præsentationsøvelser fører den studerende frem til erhvervelsen af de kritiske kompetencer, der samtidig muliggør nye muligheder for frugtbart samarbejde og udvikling af erhvervsøkonomiske problemstillinger. I og med at Økonomisk Filosofi finder sted samtidig med uddannelsens bachelorprojekter er det et kriterium, at udvalget af grundlæggende økonomiske og filosofiske begreber og fænomener forekommer anvendelige i dette den studerendes afsluttende arbejde især med hensyn til at forstå og forklare de antagelser og betingelser samt muligheder og begrænsninger, som både har at gøre med både eget projektarbejde og dets emner fra en økonomisk-filosofisk betragtning.
|
||||||||||||||||||||||||
Beskrivelse af undervisningsformer | ||||||||||||||||||||||||
Økonomisk Filosofi arbejder i et format, der både
anvender forelæsninger og præsentationsøvelser med afsæt i såvel
primærtekster som sekundær litteratur. Fagets forelæsninger følger
således en fast struktur (se konkrete eksempler nedenfor), hvor et
begreb eller fænomen introduceres ud fra en sekundærtekst, der
beskriver dets betydning, ophav, og hvem der især har bidraget til
dets udvikling. Dette følges af en primærtekst, der både
repræsenterer en grundlæggende kritik og en væsentlig
videreudvikling i form af et bidrag, som det siden er regnet for
uomgængeligt at forholde sig til. Sluttelig præsenterer
forelæsningerne ved hjælp af enten primær- eller sekundærtekst en
senere diskussion af dette bidrag, som tillader supplerende
perspektiver, der både kan være aktualiserende eller bringe
diskussionen i retning af en specifik erhvervsøkonomisk
problemstilling.
I fagets præsentationsøvelser lærer den studerende selvstændigt at kunne identificere og eksemplificere, hvordan de diskuterede begreber og fænomener gør sig gældende indenfor erhvervsøkonomisk teori og praksis. Præsentationerne tager for så vidt muligt afsæt i den studerendes bachelorprojekt og foregår i et format, der både styrker den faglige formidlingsevne, forbindelsen til bachelorarbejdet, et samarbejde og fagligt fællesskab på tværs af årgangen, samt tilbageblik på den samlede uddannelses læring. Fagets feedback koncentrerer sig især om disse præsentationer, der samtidig har en eksamensforberedende funktion. |
||||||||||||||||||||||||
Feedback i undervisningen | ||||||||||||||||||||||||
Præstations-feedback gives i forbindelse med
individuelle mundtlige præsentationer til fagets øvelsesgange.
Proces-feedback gives i forbindelse med gruppearbejde indeholdt i forelæsningerne. Planlægnings-feedback gives som en del af eksamensforberedelsen. |
||||||||||||||||||||||||
Studenterarbejdstimer | ||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
Foreløbig litteratur | ||||||||||||||||||||||||
Eksempler på begreber og tilhørende litteratur
Arbejde: Søren MAU (2017): ”Fra væsen til stofskifte – Marx’ Arbejdsbegreber”, Slagmark #76: 95-111. Harry BRAVERMAN (1974), “Scientific Management”, kap. 4 i Labor and Monopoly Capital: The Degradation of Work in the Twentieth Century. NY: Monthly Review Press; pp. 59-85. Paul S. ADLER (2015): “Community and innovation: From Tönnies to Marx”, Organization Studies 36(4): 445-471.
Fordeling: Roger E. BACKHOUSE: ”Sidgwick, Marshall, and the Cambridge School of Economics." History of political economy 38.1 (2006): 15-44. John RAWLS (1999). A Theory of Justice: Revised edition, kap. 1. Cambridge: Harvard University Press; pp. 3-46. R. Edward FREEMAN (1994), “The politics of Stakeholder Theory: Some future directions”, Business ethics quarterly 4(4): 409-421.
Usikkerhed Robert W. DIMAND (2021): ”Keynes, Knight, and Fundamental Uncertainty: A Double Centenary 1921–2021”, Review of Political Economy 33(4): 570-584. Frank KNIGHT (1921): Risk, Uncertainty and Profit, kap. 7 og 8. B. CARRUTHERS (2013): ”From uncertainty toward risk: The case of credit ratings”, Socio-Economic Review, 11(3): 525-551.
|