Læringsmål for Indre Markedsprojekt er opstillet
i to aspekter, det ene vedrører det metodiske udbytte af arbejdet
dermed, det andet vedrører de elementer som Projektet skal bestå
af:
Det metodiske udbytte
Efter at have gennemført forløbet skal den studerende kunne:
• Håndtere en iterativ proces, hvor bearbejdning af viden og
formulering af problem er gensidigt influerende
• Formulere et problem, som kan styre og strukturere arbejdet med
afhandlingen og dens indhold
• Argumentere for formulering af de spørgsmål, der besvares for at
løse problemet.
• Forklare og evaluere de metoder, der bliver anvendt til
besvarelsen af spørgsmål og ved løsningen af problemet
• Udvælge og bearbejde teori, der bruges til formulering af
problem, opstilling af spørgsmål, analyse og konklusion
• Argumentere for relevansen af den anvendte teori
• Udvælge og bearbejde primære og sekundære kilder, der anvendes
til dokumentation for analyse og løsning af problemet
• Forklare og evaluere den overordnede sammenhæng mellem:
formulering af problem, valg og brug af teori, empiriindsamling og
empiribearbejdning og konklusion
Indholdskriterier
Karakteren 12 gives, når Projektet på fremragende vis, d.v.s. med
ingen eller få uvæsentlige mangler lever op til følgende krav:
- De i Vejledningen anførte elementer skal opfyldes. Projektet er
styret af en for uddannelsen relevant problemformulering udviklet
af den studerende.
- Besvarelsen er afgrænset således, at Projektets analyser og
diskussioner er relevante, nødvendige og dækkende for at kunne
besvare problemformuleringen.
- Der er konsistens imellem problemformulering, afgrænsning,
disposition, analyse og konklusion således, at besvarelsen fremstår
logisk i lyset af problemformuleringen.
- Den studerende diskuterer valg af data, empiri, retskilder og
metode i en juridisk og økonomisk kontekst.
- Projektet er videnskabeligt baseret og forholder sig til en
markedsmæssig problemstilling.
- Analysen fokuserer på et velafgrænset problem, d.v.s. går i
dybden med et for projektet relevant videnskabeligt spørgsmål ud
fra videnskabelige metoder og analysen kommer frem til et gyldigt
videnskabeligt resultat ud fra såvel juridisk som økonomisk
metodologi.
- den studernede kan anvende erhvervsjuridisk og økonomisk
forståelse i en bred kontekst og arbejde analytisk med data.
- anvende en integreret løsningsmodel i forhold til feltet mellem
marked, virksomhed, profikmaksimering, samfundsoptimering, gældende
ret og retspolitiske overvejelser.
- markeds- og EU forståelse i juridisk og økonomisk perspektiv og
forholde sig til samfundets forhold og forandringer i et
erhvervsorienteret perspektiv
- I bedømmelsen indgår resumé, der indeholder Projektets centrale
pointer. Resuméet skal affattes på engelsk.
- Til den mundtlige eksamen er der endvidere følgende læringsmål
for videnskabsteori: Kende, forstå og forklare de økonomiske og
juridiske videnskabsteorier, der er indeholdt i pensum. Forklare
teoriens hårde kerne, historiske placering og indflydelse på
videnskaben
|
Indre
Markedsprojekt: Metode og Videnskabsteori:
|
Prøvens
ECTS |
7,5 |
Prøveform |
Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt
Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve,
at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven;
inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en
helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle
mundtlige præstation, jf. også studieordningens regler om
prøveformer. |
Individuel eller gruppeprøve |
Gruppeopgave med mundtligt forsvar i
grupper |
Antal personer i gruppen |
3-5 |
Omfang af skriftligt produkt |
Max. 50 sider |
|
Arbejdet med projektet udføres i grupper
bestående af 3-6 studerende. Det er dette tal som gælder. Grupper
på 3 studerende må max skrive 40 sider. En gruppe på 4 personer må
max skrive 45 sider. En gruppe med 5 studernede må max skrive 50
sider. En gruppe på 6 personer må Max skrive 55 sider. En side
svarer til en CBS normalside.
Der er ikke mulighed for at aflægge Indre Markedsprojekt som
individuel prøve, med mindre der foreligger en dispensation fra
studienævnet. Det kræver også dispensation for at kunne skrive 2
personer sammen. 2 personer må skrive max 35 sider. 1 person må
skrive max 25 sider. Der skal sendes en dispensationsansøgning til
studienævnet i meget god tid. For grupper på 1-2 studerede er der
klyngevejledning, så man får ikke individuel vejledning.
Se nærmere vejledning for Indre Markedsprojekt, som er godkendt af
studienævnet. |
Opgavetype |
Projektrapport |
Udlevering af opgave |
Opgaven formuleres af de studerende selv, se evt.
guidelines |
Varighed |
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og
tidspunkt.
15 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og
begrundelse |
Bedømmelsesform |
7-trins-skala |
Bedømmer(e) |
Eksaminator og bi-eksaminator |
Eksamensperiode |
Efterår |
Syge-/omprøve |
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Hvis projektet ikke er indleveret
til den ordinære eksamen, skal den studerende indlevere et nyt
projekt med et nyt tema til syge/omprøven. Det nye tema bestemmes
af den fagansvarlige. Studerende, der skal aflevere projekt
indenfor det nye tema har ret til (nye) vejledningstimer.
Studerende der skal skrive projekt indenfor nyt tema skal rette
henvendelse til exams@cbs.dk umiddelbart efter den ordinære
eksamen.
Hvis prøven bedømmes med karakteren 00 eller -3 skal den studerende
indlevere et omarbejdet projekt til syge/omprøven. Studerende der
dumper til den ordinære eksamen får tildelt yderligere 1
vejledningstime.
Indlevering af et omarbejdet projektarbejde såvel som indlevering
af et nyt projektarbejde tæller som fornyet deltagelse i den
pågældende prøve.
Hvis en studerende er syg under hele eller store dele af
projektforløbet, har vedkommende ret til at indlevere et projekt
med det oprindelige tema til bedømmelse snarest mulig efter den
ordinære prøve, det vil normalt sige i samme eksamenstermin eller i
umiddelbar forlængelse heraf. Hvis en studerende er syg på dagen
for den mundtlig prøve, afholdes der en individuel mundtlig prøve
snarest muligt efter den ordinære eksamen, det vil normalt sige i
samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Den
ordinære eksamen afholdes på vanlig vis for de øvrige
studerende.
|
Beskrivelse af
eksamensforløbet
Faget udprøves ved en mundtlig gruppeeksamen. De studerende kan
vælge at starte eksaminationen med en kort mundtlig præsentation på
max 3-5 minutter. Der fremvises ikke slides i den mundtlige
præsentation. Derefter udspørges de studernede i metode og
analyse i projektet. Alle gruppens medlemmer stilles
spørgsmål. Den mundtlige eksamen afsluttes med at alle studernede i
gruppen får 1-2 spørgsmål i retsteori og økonomisk
videnskabsteori.
|
|
Projektarbejdsformen indgår som en obligatorisk del af
HA(jur.)-uddannelsen ved CBS. Den bærende tanke er, at de
studerende ikke blot skal præsenteres for økonomiske og juridiske
fag i et traditionelt undervisningsforløb, men opøve evnen til
inden for en eller flere problemkredse:
-finde og bearbejde juridisk og økonomisk data
-opstille et videnskabeligt problem, afgrænse problemsfeltet,
foretage dybdegående juridisk og økonomisk analyser
- søge løsninger under integreret anvendelse af viden og metoder
fra begge fagområder gennem integrerede analyser
- præsentere resultaterne af en sådan arbejdsproces i en
forskningsbaseret videnskabeligt projekt
- at fremlægge og præsentere resultaterne mundtligt
- indgå i videnskabelige drøftelser af data, modeller, teorier,
analyser
- anvende tillært grundlæggende viden på et emne inden for
temaet
Projektets emne vælges tværgående for de juridiske og økonomiske
fag. Emnet for Indre Markedsprojekt skal have sin faglige baggrund
i de hidtil gennemgåede fag suppleret med juridisk og økonomisk
data og retskilder inden for et selvvalgt problemfelt.
Målet med Juridisk metode og retsteori er:
Dels: Retskildelære og retsdogmatisk analyse = retsvidenskab
generelt
Dels: En række centrale retsteorier = retsfilosofi generelt.
Formålet med fagets del: Videregående juridisk metode og
retsteori er at give de studerende en fundamental forståelse af
retsvidenskabens forskellige aspekter, herunder tilvejebringe en
forståelsesmæssig ramme for kombination med økonomiske analyser. I
faget berøres således en diskussion af disse perspektiver og af,
hvordan dette får indflydelse på udarbejdelsen af
problemformuleringer og projekter.
For at opfylde formålet med faget struktureres de juridiske data og
kilder - og derfor arbejdes der med en dybdegående forståelse
af retskildelæren i EU ret og i dansk ret. Endvidere arbejdes
der med rettens funktion; herunder lovgivningsprocedure, indhold og
fortolkning af love, ændringslove, forarbejder, hjemmel og
sammenhæng mellem grundloven, almindelige love og bekendtgørelser,
anordninger og planer, traktater, direktiver og anden
regulering, mv. Der arbejdes indgående
med domstolspraksis og fortolkning af domme, retssædvaner og
forholdets natur. Ligeledes arbejdes der mod en dybdegående
forståelse af kompetenceforholdet mellem EU-ret
og dansk ret.
I forhold til det retsvidenskabelige og videnskabsteoretiske
indhold lægger faget vægt på en gennemgang af retsteorierne i et
historisk og europæisk perspektiv – for at søge efter svar på
forhold som: hvad er ret, hvornår er retten gyldig og hvad forstås
ved gældende ret og sammenhængen i retten. Der arbejdes undgående
med naturretten, hermeneutik, retspositivisme, retsrealisme og
europæisk realistisk retspositivisme. Gennem en historisk og
videnskabslig forståelse af retsteoriernes opståen og indhold
skabes der et solidt grundlag for at fårstå retten og rettens
kilder og data i dag.
Målet med Videregående juridisk metode og retsteori er, at de
studerende til den mundtlige eksamen skal kunne:
• Redegøre for og have en dybdegående forståelse
for for indholdet i retsvidenskaben, særligt for indholdet i
retskildelæren, den retsdogmatiske metode og retspolitiske analyser
• Angive indholdet og forskellene mellem de
forskellige discipliner inden for retsvidenskaben, og
anvende retsfaktum, jus og retsfølge til at gennemføre gyldige
videnskabelige juridiske analyser. Den studerende skal have et
indgående kendskab til betydningen af den juridiske metode ved
juridiske analyser, samt kunne angive hvilke retskilder, der er
anvendt i Indre Markedsprojekt, hvordan den retsdogmatiske analyse
er gennemført og forskellen på retsdogmatik og retspolitik i
forhold til projektet
• Redegøre for indholdet i de grundlæggende
retsteorier, der er angivet i pensum. Særligt indgående skal der
kunne redegøres for naturretten, hermeneutikken,
retspositivismen, realisme og europæisk realistisk
retspositivisme. Den studerende skal kunne angive teoriernes
særlige karakteristika og forklare betydningen af hver enkelt
retsteori og kunne angive forskelle og ligheder, samt kunne sætte
teorierne ind i et europæisk historisk perspektiv
• Forklare forskellen mellem retsvidenskaben og
retsfilosofien og redegøre for og diskutere forholdet mellem de to
discipliner
• Vise indgående kendskab til data of modeller,
der er anvendt i pensum til at forklare såvel retsvidenskaben som
retsfilosofien
Målet med økonomisk vienskabsteori er at give den studerende en
kort indføring til centrale videnskabsteoretiske retninger (som
f.eks. induktivisme, logisk positivisme, falsifikationisme, Kuhns
paradigmeteori, mm.) med hertil hørende begreber som verifikation,
falsifikation, paradigme-begrebet, mm. Formålet hermed er, at de
studerende får nogle redskaber til at vurdere forskellige
teoridannelser indenfor det erhvervs-økonomiske område, og at de
bibringes forudsætninger for at læse noget af den omfattende
videnskabsteoretiske litteratur, som allerede findes inden for
erhvervsøkonomien.
Med henblik på at gøre gennemgangen så faglig relevant som
overhovedet muligt for de HA(jur.)-studerende vil den klassiske
profitmaksimeringsteori og kritikken af denne danne udgangspunkt
for gennemgangen af de forskellige videnskabsteoretiske positioner.
Det vil så blive undersøgt, hvorledes økonomer af forskellig
observans har forholdt sig til profitmaksimerings-hypotesen og
hvilken metodologisk status denne er blevet tillagt i de
forskellige videnskabsteorier. Endvidere arbejdes med forskellige
dimensioner som f.eks. analyseenhed, analyseniveau og
forklaringstype.
Faget tilsigter at give de studerende en kompetence til
kritisk-refleksiv vurdering af væsentlige økonomiske teorier og
metoder med udgangspunkt i generelle videnskabsteoretiske modeller.
Desuden søger faget at give de studerende en kompetence til at
strukturere et fagområdes forskelligartede teorier med henblik på
at forbedre den studerendes absorption af ny ”teoretisk” og
”praktisk” viden.
|
Nielsen og Tvarnø, Retskilder og retsteorier, 6. udgave, 2021,
hele bogen er pensum, men eksamenspensum er kapitel
1,2,3,4,5,6,7,10,11,12,13,14,17.
Christian Knudsen: Økonomisk Metodologi: Bind I, kapitel
1,2,3,8,10,12 og 17. København: Jurist- og Økonomforbundets
Forlag
Christian Knudsen: Økonomisk Metodologi: Bind II, kapitel 1,2,4,5,6
og 7. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Alt relevant litteratur, data og retskilder i forhold til den
valgte problemformulering i Indre markeds-projektet.
Pensum er vejledende. Kommer der en ny udgave vil denne altid
blive anvendt. Kommer der helt nyt materiale vil dette blive
overvejet. Tjek altid læseplan på CANVAS før du køber
litteratur.
|