English   Danish

2023/2024  DIP-DHDVV9014U  Skatteret

English Title
Tax law

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Diplom
Varighed Et quarter
Starttidspunkt Fjerde quarter, Sommer
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HD (2. del)
Kursusansvarlig
  • Fagansvarlig
    Jane Bolander - Institut for Business Humaniora og Jura (BHJ)
  • Linjekoordinator
    Michael Andersen - Institut for Regnskab (RR)
Studieadministrator for HDR:
Pia Clasen
Mail: hdr@cbs.dk
Primære fagområder
  • Erhvervsjura/Business Law
  • Regnskabsvæsen og økonomistyring/Accounting
  • Skatteret/Tax law
Undervisningsformer
  • Blended learning
Sidst opdateret den 22-03-2023

Relevante links

Læringsmål
Fagets overordnede mål er at sætte de studerende i stand til på et højt niveau at kunne identificere, analysere og løse centrale og komplekse skattemæssige problemstillinger.
Der lægges stor vægt på at opøve de studerende i at beherske skattemæssig metode, således at de studerende kan løse de skattemæssige problemstillinger på korrekt vis samt blive i stand til efter afslutningen af faget fremover at holde sig ajour inden for fagets temaer med hensyn til såvel lovgivning som praksis.
Prøve/delprøver
Skatteret:
Prøvens ECTS 5
Prøveform Mundtlig stedprøve
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Varighed 20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Forberedelse Uden forberedelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode Sommer, -

Ordinær prøve: juni
Syge- omprøve: august

De præcise datoer for ordinær og syge- omprøven vil fremgå af MY.CBS.DK og Digital Eksamen
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Beskrivelse af eksamensforløbet
  • Spørgsmålene offentliggøres ca. en uge inden eksamen.
  • Ved eksaminationens begyndelse vælger eksaminanden et spørgsmål som vil danne grundlag for eksaminationen.
  • Emnerne der vil blive eksamineret i, tager udgangspunkt i det pensum, der er beskrevet i målbeskrivelserne.
  • Eksamination vil primært være mundtlig, men lettere beregninger kan forekomme.

 

Hjælpemidler:

Til den mundtlige eksamen i skatteret vil det være tilladt at medbringe i alt 1 A-4 side med korte stikord til spørgsmålene.

 

Det er max 1 A-4 pr. studerende, som må medbringes, og det er kun stikord til spørgsmålene, som må stå på siden. Stikordene er alene ment til at være en støtte for de studerende, og oplæsning af stikord indgår naturligvis ikke i bedømmelsen.

 

Man må medtage en ren KARNOV lovsamling til eksamen til evt. hurtige opslag
 

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Faget starter med at fagets karakteristika beskrives, herunder behandles skattemæssig metode, især den juridiske fortolkningsmetode. Statsskattelovens §§ 4-6 relateres til senere lovgivning for at give et overblik over i hvilket omfang §§ 4-6 stadig er gældende, og hvorledes dele af reglerne i §§ 4-6 er blevet ændret ved efterfølgende ”special-lovgivning” f.eks. ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven. Der lægges vægt på at behandle hvorledes der søges information til løsning af et skattemæssigt problem. 

En forudsætning for at skulle opgøre den skattepligtige indkomst er at man er skattepligtig. Derfor behandles den subjektive skattepligt for personer indledningsvist, herunder de skattemæssige konsekvenser af til- og fraflytning. 

Herefter behandles områderne: Skattepligtige indtægter og fradragsberettigede udgifter samt periodiseringen af indtægter og udgifter. 

Et særligt område udgør de skattemæssige afskrivninger på driftsmidler, bygninger (installationer) og immaterielle aktiver. 

Efterfølgende behandles beskatningen af kapitalgevinster. Der startes med ejendomsavancebeskatningsloven, hvorunder samspillet mellem beskatningen af genvundne afskrivninger og ejendomsavancebeskatning behandles. 

Derefter følger aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven, hvor der behandles grundlæggende problemstillinger for såvel personers som selskabers salg af aktier, obligationer, pantebreve m.v. 

 

Faget afsluttes med en gennemgang af grundlæggende skattemæssige problemer for selskaber.

Beskrivelse af undervisningsformer
Fremmødeundervisning med online elementer.

Der vil blive vekslet mellem forelæsninger, klassedialog, mindre opgaver og cases.
Til undervisningsgangene er der tilknyttet video, som kort omhandler problemstillingen, og quizzes til repetition/forberedelse.

Hver gruppe skal præsentere én case, hvor læreren fungerer som opponent. Undervisningen afveksler mellem overbliksforelæsning af læreren, klassedialog, spot- og summeopgaver (gruppediskussion) og som nævnt studenterpræsentationer.

Undervisningsperiode: Midt april til uge 23:

Mulighed 1:
tirsdage og/eller torsdage, kl. 17.10 - 19.45 fordelt over 11 gange

Mulighed 2:
lørdag, kl. 8.55 - 14.15 fordelt over 6 gange.
Feedback i undervisningen
• Løbende brug af 'begrebs-spørgsmål' fra lærebogen, samt gennemgang af øvelser/cases
•Der gives feedback løbende i undervisningen herunder feedback på præsentationer fra studerende samt øvelsesopgaver der stilles som en del af undervisningen.
• Der gives mundtlig feedback på præsentationer af cases og øvelser i undervisningen
• Feedback på dette fag vil blive givet gennem den løbende diskussion i undervisningen
Studenterarbejdstimer
Undervisning 25 timer
Forberedelse 156 timer
Yderligere oplysninger

 

 

Foreløbig litteratur

Litteraturen vil blive offentliggjort på MY.CBS.DK og CBS Canvas ultimo februar.

 

Sidst opdateret den 22-03-2023