Permalink
2023/2024 DIP-DORGO1033U Organisationer i forandring
| English Title | |
| Organisational change |
Kursusinformation |
|
| Sprog | Dansk |
| Kursets ECTS | 15 ECTS |
| Type | Obligatorisk |
| Niveau | Diplom |
| Varighed | Et semester |
| Starttidspunkt | Forår |
| Tidspunkt | Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk |
| Min. antal deltagere | 20 |
| Max. antal deltagere | 50 |
| Studienævn |
Studienævnet for HD (2. del)
|
| Kursusansvarlig | |
|
|
| Primære fagområder | |
|
|
| Undervisningsformer | |
|
|
| Sidst opdateret den 29-06-2023 | |
Relevante links |
| Læringsmål | ||||||||||||||||||||||||
| For at opnå karakteren 12 skal den studerende –
med få eller uvæsentlige mangler – kunne:
• Redegøre for forholdet mellem organisation og omverden med afsæt i modulets forskellige teoretiske perspektiver. • Skelne mellem udvalgte organisatoriske forstyrrelser og identificere de mest centrale omverdenskrav, som disse forstyrrelser typisk genererer. • Fremsætte relevante problemstillinger, der opstår, når organisationer præsenteres for særlige forstyrrelser og omverdenskrav. • Analysere en selvvalgt case på baggrund af modulets begreber samt generere empirisk materiale med afsæt i anerkendte metoder. • Diskutere de antagelser, der ligger til grund for udvalgte teorier og begreber, samt redegøre for de analytiske implikationer af teori- og begrebsudvælgelsen. • Formulere sig i et klart og præcis sprog i henhold til akademiske standarder. Viden: Modulet giver den studerende viden om hvordan organisationer påvirkes af eksterne faktorer, der opstår som konsekvens af nye markeds- og samfundsforhold. Denne viden relateres til centrale organisationsteoretiske temaer som for eksempel magt, legitimitet, identitet, struktur, viden og læring. Færdigheder: Den studerende anvender sin egen organisation som case for en række lærings-aktiviteter og opnår derigennem færdigheder i at iagttage, beskrive, problematisere, analysere og reflektere over udvalgte organisatoriske forandringer. Derved opnår den studerende både praktiske, kognitive og kommunikative færdigheder. Kompetencer: Den studerende forlader modulet med en række unikke kompetencer. Disse opnås ved at problematisere og analysere forandringer i den studerendes egen organisation. Derudover trænes og udvikles den studerendes dømmekraft som en væsentlig forudsætning for at styrke potentialet for lederskab. Samlet set opnås hermed ikke bare evnen til at forstå organisatoriske forandringer og ledelsens roller heri, men også til at intervenere bevidst. |
||||||||||||||||||||||||
| Forudsætninger for indstilling til prøven (aktiviteter i undervisningsperioden) | ||||||||||||||||||||||||
|
Antal obligatoriske
aktiviteter der skal godkendes (se § 13 i
studieordningen): 1
Obligatoriske
hjemmeopgaver
Den studerende skal ved to lejligheder afgive feedback til sine medstuderende inden for en tidsperiode, der fastsættes af administrationen. Feedbacken tager form af en genbeskrivelse af porteføljeopgaver, som er udarbejdet af medstuderende. Feedbacken skal med andre ord være beskrivende og ikke evaluerende. Når underviserne har registreret, at feedbacken er afgivet, vil den studerende få mulighed for at deltage i eksamen. Hvis den studerende er forhindret i at afgive sin feedback på det fastlagte tidspunkt, vil denne få mulighed for at lave en erstatningsopgave af samme format, hvilket dermed også giver adgang til eksamen. |
||||||||||||||||||||||||
| Prøve/delprøver | ||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
| Kursets indhold, forløb og pædagogik | ||||||||||||||||||||||||
|
Faget bygger ovenpå indsigter fra modul 1 og introducerer den studerende til forskellige omverdensforhold. Mere specifikt fokuserer faget på, hvordan disse forhold påvirker organisationen og ansporer den til handling. Tematisk stilles skarpt på højaktuelle fænomener som f.eks. bæredygtighed, innovation, diversitet og digitalisering. Den studerende vil udforske hvordan fænomenerne fortolkes af aktører i sin egen organisation, og hvordan disse fortolkninger giver anledning til konkrete forandringer. På baggrund af selvstændig dataindsamling vil den studerende analysere disse forandringer gennem udvalgte begreber. I forlængelse af disse analyser vil den studerende arbejde med sin egen organisatoriske dømmekraft og undersøge hvordan lederskab kan udøves i praksis. |
||||||||||||||||||||||||
| Beskrivelse af undervisningsformer | ||||||||||||||||||||||||
| Kurset indeholder ni undervisningsgange á syv-otte timers varighed. Undervisningen foregår som udgangspunkt fra 08.00-16.00 eller 09.00-16.00 og finder sted fredag og lørdag. Hver undervisningsgang tager udgangspunkt i den studerendes egen praksis og dataindsamling, som i løbet af undervisningen dokumenteres og analyseres på baggrund af teoretiske begreber. Undervisningen vil veksle mellem overbliksforelæsninger, gruppearbejde og plenumdiskussioner. Dertil kommer en række porteføljeopgaver, der sigter på at igangsætte den studerendes dataindsamling, og som tager udgangspunkt i specifikke metodebeskrivelser. Faget forudsætter forberedelse, aktiv deltagelse, selvstændig dataindsamling samt grundlæggende kendskab til organisationsteori. | ||||||||||||||||||||||||
| Feedback i undervisningen | ||||||||||||||||||||||||
| Der gives mundtlig feedback på præsentationer i undervisningen. Derudover anvendes peer-feedback, hvor den studerende får mulighed for at kommentere på medstuderendes arbejde samt modtage kommentarer fra disse. | ||||||||||||||||||||||||
| Studenterarbejdstimer | ||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
| Yderligere oplysninger | ||||||||||||||||||||||||
|
Workshopsundervisningen foregår fredag og lørdag i uge 4 (kun lørdag), 5, 9, 14 og 18
Imellem hver workshop vil der foregår Blended Learning
aktiviteter
|
||||||||||||||||||||||||
| Foreløbig litteratur | ||||||||||||||||||||||||
|
METODEDAG Rienecker, L. (2015). Problemformulering på videregående uddannelser (s. 9-15 + 41-53). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Dahler-Larsen, P. (2008). ”Dokumenter som objektiveret social virkelighed”. I Järvinen og Mik-Meyer (red.) Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv (s. 235-254). København: Hans Reitzels Forlag. Holstein, J. A. & Gubrium, J. F. (2004). The active interview. I Silverman (red.) Qualitative Research: Theory, Method and Practice. (S. 140-162). London: Sage. Szulevicz, T. (2020). Deltagerobservation. I Tangaard & Brinkmann (red) Kvalitative metoder: En grundbog (s. 97-115). København: Hans Reitzels Forlag.
TEMA 1: BÆREDYGTIGHED OG LEGITIMITET Løgstrup, J. F. (2022). Bæredygtig ledelse: ESG som den nye ABC for ledelser og bestyrelser (s. 21-48). Roskilde: Expon Forlag. Georg, S. (2014). Bæredygtige organisationer. I Kjær og Vikkelsø (red.) Klassisk og moderne organisationsteori (p. 665-688). København: Hans Reitzels Forlag. Frandsen, S., Morsing, M. & Vallentin, S. (2013). Adopting sustainability in the organization: Managing processes of loose coupling toward internal legitimacy. Journal of Management Development, 32(3): 236-246. Christensen, L., Morsing, M. & Thyssen, O. (2013). CSR as aspirational talk. Organization, 20(3): 372-393. Meyer, J. & Rowan, B. (1977). Institutionalized organizations: Formal structure as myth and ceremony. American Journal of Sociology, 83(2): 340-363.
TEMA 2: INNOVATION OG BESLUTNING Hansen T. & Heinemann, B. (2021). 7 praksisser der gør organisationer entreprenante igen: Håndbog i entreprenant ledelse (p. 5-31 + 69-87). København: Saxo Publish. Thøgersen, D. & Waldorff, S. (2022). Innovate or die? Interpretations of the imperative to innovate in the frontline of the public sector. Nordic Journal of Innovation in the Public Sector, 1(1): 1-19. Pedersen, A. & Johansen, M. (2012). Strategic and everyday innovation narratives: Translating ideas into everyday life in organizations. The innovation Journal 17(1): 1-18. March, J. & Olsen, J. (1972). Skraldespandsmodeller af beslutningstagning i organisationer. I March, J, (red.), Fornuft og forandring (p. 157-162). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Brunsson, N. (1990). Deciding for responsibility and legitimation: Alternative interpretations of organizational decision-making. Accounting, Organizations and Society, 15(1): 47-59.
TEMA 3: DIVERSITET OG IDENTITET Luthra, P. (2021). Diversifying diversity: Your guide to being an active ally of inclusion in the workplace (p. 19-52). Gentofte: Diversifying Diversity ApS. Ortlieb, R., Glauninger, E., & Weiss, S. (2021). Organizational inclusion and identity regulation: How inclusive organizations form ‘good’, ‘glorious’ and ‘grateful’ refugees. Organization, 28(2): 266-288. Kunda, G. (1992). Engineering culture: Control and commitment in a high-tech corporation (p. 1-25). Philadelphia: Temple University Press. Costas, J. (2012). ’We are all friends here’: Reinforcing paradoxes of normative control in a culture of friendship. Journal of Management Inquiry, 21(4): 377-395. Clegg, S., Rhodes, C. & Kornberger, M. (2007). Desperately seeking legitimacy: Organizational identity and emerging industries. Organization Studies, 28(4): 495-513.
TEMA 4: DIGITALISERING OG VIDEN Plesner, U. & Husted, E. (2019). Digital organizing: Revisiting themes in organization studies (p. 3-29). London: Bloomsbury. Fleming, P. (2018). Robots and organization studies: Why robots might not want to steal your job. Organization studies, 40(1): 23-38. Plesner, U. & Justesen, L. (2022). Digitalize and deny: Pluralistic collective ignorance in an algorithmic profiling project. Ephemera, online first. Plesner, U. & Husted, E. (2019). Digital organizing: Revisiting themes in organization studies (p. 153-173). London: Bloomsbury. Brown, J. & Duguid, P. (1991). Organizational learning and communities-of-practice: Toward a unified view of working, learning, and innovation. Organization Science, 2(1): 40-57. Schön, D. (1992). The reflective practitioner: How professionals think in action (p. 49-69). London: Routledge. |
||||||||||||||||||||||||