English   Danish

2024/2025  BA-BEBUO1015U  Internationalisering uden for Europa og kvalitativ metode

English Title
Internationalisation beyond Europe and Qualitative Methods

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 15 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Starttidspunkt Forår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA i europæisk business
Kursusansvarlig
  • Stine Haakonsson - Institut for Organisation (IOA)
Primære fagområder
  • Globalisering og international virksomhed/Globalisation and international business
  • Sociologi/Sociology
  • Strategi/Strategy
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 17-06-2024

Relevante links

Læringsmål
  • Redegøre for processer og strategier bag internationaliseringen af europæiske virksomheder uden for Europa
  • Diskutere og analysere de muligheder og udfordringer virksomhederne møder i internationaliseringsprocesser
  • Forstå, forklare og redegøre for forskelle og nuancer (f.eks. sektor, geografisk oprindelse og -mål, virksomheders resourcebase og markedsorientering) i internationaliseringen
  • Igennem kvalitative metodiske tilgange producere og analysere cases på basis af fagets teorier og metoder, samt redegøre for fordele og ulemper af de anvendte teorier og metoder
  • Formulere og begrunde en relevant problemstilling der relaterer sig til internationalisering af danske virksomheder uden for Europa
  • Benytte kvalitative metoder til indsamling af empiriske data og begrunde valget af metode(r)
  • Skrive et sammenhængende projekt og kritisk reflektere over styrker og svagheder af projektet
Prøve/delprøver
Internationalisering uden for Europa og kvalitativ metode:
Prøvens ECTS 15
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation, jf. også studieordningens regler om prøveformer.
Individuel eller gruppeprøve Gruppeopgave med mundtligt forsvar i grupper
Antal personer i gruppen 2-5
Omfang af skriftligt produkt Max. 30 sider
Gruppeeksammen: 15 min/ gruppe + 5 min/ gruppemedlem+ 5 min votering
dog max 45 minutter.
Opgavetype Projektrapport
Udlevering af opgave Opgaven formuleres af de studerende selv, se evt. guidelines
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
15 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode Sommer
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Har den studerende deltaget i udarbejdelsen af det skriftlige eksamensprojekt til den ordinære eksamen, men været syg ved den mundtlige prøve afvikles sygeprøven på baggrund af en genindlevering af det oprindelige indleverede eksamensprojekt.

Hvis den studerende ikke har deltaget i udarbejdelsen af det skriftlige eksamensprojekt på grund af sygdom, kan vedkommende inden for en nærmere fastsat frist indlevere et individuelt udarbejdet eksamensprojekt. Derefter kan den studerende deltage i den mundtlige individuelle sygeprøve.

Har den studerende deltaget i udarbejdelsen af det skriftlige eksamensprojekt til den ordinære eksamen, men ikke har bestået ved den mundtlige prøve afvikles omprøven normalt på baggrund af en genindlevering af det oprindelige eksamensprojekt. Den studerende kan dog vælge inden for en nærmere fastsat frist i stedet at indlevere et nyt individuelt udarbejdet eksamensprojekt.
Beskrivelse af eksamensforløbet

Projektet kan skrives på dansk eller engelsk. Mundtligt forsvar foregår på det valgte sprog.

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Kurset omhandler hvordan og hvorfor Europæiske virksomheder internationaliserer ud over Europa, samt hvordan man kan arbejde med kvalitative metoder til at undersøge og analysere disse processer.  

 

Kurset omhandler følgende emner:

 

Hvad er økonomisk globalisering? Hvorfor, hvor meget/lidt, og hvordan Europæiske virksomheder internationaliserer. Hvad disse virksomheder har ’i bagagen’ i og med, at de kommer fra Europa (især Danmark). Det Dunning kalder for ’ownership advantages’. Er der forskel på hvad det er for virksomheder? Sektorer? Hvilken forretningsetik – normer/værdier – tager danske virksomheder med sig ud i verden, og hvilke erfaringer har de med etiske problemstillinger derhjemme og i Europa?   

 

Vi ser på, hvilke lokationer virksomheder orienterer sig imod. Primært vil vi fokusere på markeder uden for Triaden, dvs. fokus vil være på vækstøkonomier og andre udviklingslande. Vi arbejder med teorier og cases omkring Location-specific advantages, location attractiveness, National Business Systems og co-evolutionary economics. Sideløbende arbejder vi med empirisk datamateriale og cases, hvor danske og andre europæiske virksomheder har internationaliseret og evt. har været involveret i etisk problematiske forretninger uden for Europa, og studerer, hvordan man har håndteret disse problemer, såvel lokalt som fra nationalt HQ. 

 

Kurset inddrager teorier fra International Business og økonomisk geografi, f.eks. globale værdikæder, OLI-framework og global/emerging market strategy. 

 

Den metodiske del af kurset fokuserer på kvalitative forskningsmetoder, der er relevante for at analysere virksomheders internationalisering. Fokus vil især være på forskningsdesign, case studier, interviews, observationer og tekstanalyse.

 

De forskellige teoretiske tilgange og metoder vil blive gennemgået i forelæsninger, mens øvelsestimerne er mere praksisorienteret omkring brugen af metoder og/eller hvordan teorierne kan bruges til at forstå internationalisering i konkrete virksomheder. Desuden vil vi diskutere teoriers og metoders anvendelighed og begrænsinger.

 

I løbet af kurset forventes det, at de studerende udvikler deres eget projekt baseret på en empirisk case efter eget valg. Her skal de studerende benytte de tillærte metoder til at udarbejde et projekt omkring internationalisering af casevirksomheden. I den forbindelse forventer vi, at de studerende bidrager med feedback på hinandens projekter. Ligeledes forventes det, at de studerende arbejder i grupper omkring et fælles projekt. Der tilbydes desuden vejledning til projektarbejdet. Eksamen er baseret på gruppeprojektet og kursets litteratur.

Beskrivelse af undervisningsformer
Undervisiningen foregår som en kombination af forelæsninger, dialogbaseret holdundervisning og øvelser. Vi bruger casestudier til at belyse og benytte relevante teorier og forstå internationaliseringen af europæiske virksomheder. For hvert tema er der øvelser i mindre hold. Udover forelæsninger og øvelser er der 6 timers vejledning til hver gruppe.
Feedback i undervisningen
I løbet af kurset vil de studerende modtage forskellige former for feedback: 1) Under øvelserne vil de studerende lave præsentationer, som underviseren giver feedback på indholdet af. 2) I løbet af projektforløbet, vil de studerende give hinanden feedback på dele af deres projekter, metodeindsamling, og case-arbejde. 3) Der er vejledning i forbindelse med projektforløbet, hvor grupperne får direkte feedback på deres skriftlige arbejde fra deres vejleder. 4) Efter eksamen vil grupperne modtage fælles feedback på projektet.

Grupperne får tildelt vejledning efter gruppens størrelse: 2 timer pr gruppemedlem inklusiv vejlederens forberedelsestid. For små grupper, vil vejledningen blive slået sammen og foregå i klynger. Anbefalet gruppestørrelse er derfor 3-5 medlemmer.
Studenterarbejdstimer
Forelæsning 34 timer
Øvelser og vejledning 36 timer
Eksamen inkl. forberedelse 342 timer
Sidst opdateret den 17-06-2024