• At redegøre for begreber og fænomener repræsenteret i pensum, der på én gang er gjort til genstand for grundlæggende filosofisk og økonomisk diskussion
• At analysere og vurdere, hvilke emner diskussionen omhandler, og hvorfor disse vedblivende kan og må diskuteres
• At identificere og eksemplificere, hvordan de diskuterede begreber og fænomener gør sig gældende i erhvervsøkonomisk teori og praksis

Faget Økonomisk Filosofi beskæftiger sig med et udvalg af de grundlæggende begreber og fænomener, der på én gang er gjort til genstand for filosofisk og økonomisk diskussion, hvad enten dette er sket henover et disciplinært grænseskel eller i forskellige forsøg på faglig integration. Sådanne fænomener og begreber er grundlæggende og uundværlige, såfremt man skal gøre sig håb om at forstå og navigere såvel fagligt og professionelt som skabende og mellemmenneskeligt i en stadig mere kompleks samtid. Eksempler på emner for økonomisk-filosofisk diskussion tæller blandt andet værdi og nytte, rationalitet, usikkerhed, fordeling, arbejde, kapital, information, etc.

Faget har til formål er at gøre den studerende i stand til at forholde sig kritisk reflekterende til denne diskussion. Det drejer sig om at kunne redegøre for, hvilke emner diskussionen omhandler, og hvorfor disse vedblivende kan og må diskuteres. Ligeledes handler det om at kunne identificere, eksemplificere, analysere samt vurdere, i hvilke sammenhænge og på hvilke måder disse emner både implicit og eksplicit er på spil indenfor erhvervsøkonomiens forskelligartede områder, samt hvilke implikationer disse fremtrædelsesformer kan have såvel i epistemologisk som i moralsk og etisk forstand. På denne måde tillærer den studerende sig en dyb viden i den brede historiske og sociale kontekst, hvori erhvervsøkonomisk teori og praksis aktuelt gør sig gældende. Fagets arbejde med både at anskueliggøre og redegøre for denne viden gennem forelæsninger og præsentationsøvelser fører den studerende frem til erhvervelsen af de kritiske kompetencer, der samtidig muliggør nye muligheder for frugtbart samarbejde og udvikling af erhvervsøkonomiske problemstillinger. I og med at Økonomisk Filosofi finder sted samtidig med uddannelsens bachelorprojekter er det et kriterium, at udvalget af grundlæggende økonomiske og filosofiske begreber og fænomener forekommer anvendelige i dette den studerendes afsluttende arbejde især med hensyn til at forstå og forklare de antagelser og betingelser samt muligheder og begrænsninger, som både har at gøre med både eget projektarbejde og dets emner fra en økonomisk-filosofisk betragtning.     

Eksempler på begreber og tilhørende litteratur 

Arbejde:

Søren MAU (2017): ”Fra væsen til stofskifte – Marx’ Arbejdsbegreber”, Slagmark #76: 95-111. 

Harry BRAVERMAN (1974), “Scientific Management”, kap. 4 i Labor and Monopoly Capital: The Degradation of Work in the Twentieth Century. NY: Monthly Review Press; pp. 59-85.

Paul S. ADLER (2015): “Community and innovation: From Tönnies to Marx”, Organization Studies 36(4): 445-471.

Fordeling:

Roger E. BACKHOUSE: ”Sidgwick, Marshall, and the Cambridge School of Economics." History of political economy 38.1 (2006): 15-44.

John RAWLS (1999). A Theory of Justice: Revised edition, kap. 1. Cambridge: Harvard University Press; pp. 3-46.

R. Edward FREEMAN (1994), “The politics of Stakeholder Theory: Some future directions”, Business ethics quarterly 4(4): 409-421.

Usikkerhed

Robert W. DIMAND (2021): ”Keynes, Knight, and Fundamental Uncertainty: A Double Centenary 1921–2021”, Review of Political Economy 33(4): 570-584.

Frank KNIGHT (1921): Risk, Uncertainty and Profit, kap. 7 og 8.

B. CARRUTHERS (2013): ”From uncertainty toward risk: The case of credit ratings”, Socio-Economic Review, 11(3): 525-551.