English   Danish

2024/2025  BA-BHAAO1621U  Afsætningsøkonomi

English Title
Marketing

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 15 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed To semestre
Starttidspunkt Efterår, Forår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA i erhvervsøkonomi
Kursusansvarlig
  • Diana Storm - Institut for Afsætningsøkonomi (AØ)
Primære fagområder
  • Markedsføring/Marketing
Undervisningsformer
  • Blended learning
Sidst opdateret den 04-06-2024

Relevante links

Læringsmål
Den studerende skal ved afslutningen af faget kunne opfylde følgende læringsmål:
Læringsmål, delprøve 1: mål 1-4
Læringsmål, delprøve 2: mål 5-8
  • Demonstrere forståelse af marketingkoncepter, modeller, og teorier fra fagets pensum.
  • Udvælge, anvende, og kritisk vurdere de udvalgte marketingkoncepter, modeller, og teorier fra fagets pensum med udgangspunkt i en konkret markedssituation.
  • Analysere en konkret markedssituation på baggrund af udvalgte marketingkoncepter, modeller, og teorier under inddragelse af primære og/eller sekundære data i overensstemmelse med akademiske standarder.
  • Udlede og kritisk vurdere relevante marketing konklusioner baseret på analysen.
  • Demonstrere forståelse af marketingkoncepter, modeller, og teorier fra fagets pensum.
  • Udvælge, anvende, og kritisk vurdere de udvalgte marketingkoncepter, modeller, og teorier fra fagets pensum med udgangspunkt i en konkret markedssituation.
  • Analysere en konkret markedssituation på baggrund af udvalgte marketingkoncepter, modeller, og teorier under inddragelse af primære og/eller sekundære data i overensstemmelse med akademiske standarder. Dette inkluderer f.eks. analyse af: Interne ressourcer og nuværende strategisk position, konkurrencemæssig position, relevante makro- og mikro-forhold i markedet, forbrugeradfærd, segmentering, mm.
  • Udlede og kritisk vurdere relevante marketing konklusioner baseret på analysen, herunder at udvikle en konsistent marketing-strategi og -plan. Ifbm. dette at argumentere for elementerne i den valgte strategi og plan, f.eks. strategisk målsætning, S-T-P, vækststrategi, konkurrencestrategi, brandingstrategi, produkt- , pris-, distributions-, og kommunikationsstrategi, implementering & kontrol, osv.
Forudsætninger for indstilling til prøven (aktiviteter i undervisningsperioden)
Antal obligatoriske aktiviteter der skal godkendes (se § 13 i studieordningen): 3
Obligatoriske hjemmeopgaver
3 ud af 4 gruppeafleveringer i det samlede kursusforløb skal godkendes. Gruppeafleveringen laves i grupper af 3-5 personer. Hver gruppeaflevering må max. være 5 normal sider.
Prøve/delprøver
Prøven i faget består af to delprøver:
Afsætningsøkonomi Hjemmeopgave:
Delprøvens vægt50%
PrøveformSkriftligt produkt udarbejdet hjemme
Individuel eller gruppeprøveIndividuel prøve
Omfang af skriftligt produktMax. 15 sider
OpgavetypeProjektrapport
Udlevering af opgaveOpgaven formuleres af de studerende selv, se evt. guidelines
VarighedSkriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
Bedømmelsesform7-trins-skala
Bedømmer(e)En eksaminator
EksamensperiodeEfterår
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Den studerende afleverer ligesom ved den ordinære prøve en projektopgave, hvortil der gives et sæt guidelines.
Afsætningsøkonomi Gruppeprojekt:
Delprøvens vægt50%
PrøveformMundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation, jf. også studieordningens regler om prøveformer.
Individuel eller gruppeprøveIndividuel mundtlig prøve på baggrund af gruppeopgave
Antal personer i gruppen3-5
Omfang af skriftligt produktMax. 30 sider
Gruppen består af 3-5 personer. Projektet må være maks. 30 NS, uafhængigt af gruppestørrelse.
OpgavetypeProjektrapport
Udlevering af opgaveOpgaven formuleres af de studerende selv, se evt. guidelines
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform7-trins-skala
Bedømmer(e)Eksaminator og ekstern censor
EksamensperiodeForår
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Hvis en studerende har deltaget i udarbejdelsen af det skriftlige produkt, men har været syg/fraværende ved den mundtlige eksamen, tager syge/omprøven udgangspunkt i den oprindelige gruppeaflevering (som gen-afleveres).
Hvis den studerende har deltaget i udarbejdelsen af det skriftlige produkt, men ikke har bestået den mundtlige eksamen, tager syge/omprøven ligeledes udgangspunkt i den oprindelige gruppeaflevering (som revideres og gen-afleveres).
Beskrivelse af eksamensforløbet

Den mundtlige eksamen er baseret på en projektopgave, der er udarbejdet i løbet af semesteret og afleveret indenfor en fastsat tidsfrist.

Ved den mundtlige eksamen har den studerende mulighed for at starte med 3-4 minutters diskussion af projektopgaven. Diskussionen bør ikke være en opsummering af det skriftlige produkt, men skal uddybe væsentlige konklusioner, diskutere centrale spørgsmål, og/eller tilføje nye perspektiver til opgaven.

Herefter følger en samtale om gruppeopgaven, hvor eksaminator kan rejse spørgsmål vedr. selve opgaven såvel som mere generelle spørgsmål inden for fagets pensum. Denne del varer 11-12 minutter, mens den resterende tid går til votering og feedback. 

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Kursets overordnede formål er:  

1) At give den studerende en indgående teoretisk indføring i og forståelse for marketing som markedsorienteret management disciplin og den tilgang til marketing planlægning, som udspringer heraf. 

2) At give den studerende erfaring med at arbejde analytisk, metodisk, og kritisk med de marketing-faglige begreber, modeller, og teorier med henblik på at skabe velfunderede forståelser og handlingsforslag i forhold til de problemstillinger, virksomheder møder i praksis. 

 

Kursets indhold: 

Kursets første fokusområde er en grundlæggende forståelse af marketing disciplinens væsentligste koncepter, modeller, metoder og teorier samt anvendelsesmulighederne for disse.  Den studerende præsenteres således for såvel de underliggende ideer som de vigtigste komponenter i den overordnede strategiske marketing planlægningsproces. Den studerende får desuden mulighed for praktisk at indlære systematiske og kritiske tilgange til anvendelsen af enkelte koncepter, modeller, metoder og teorier som en del af en samlet proces. 

Kursets andet fokusområde er analyse og vurdering af en konkret virksomheds markedssituation, hvilket inkluderer analyse af en række interne og eksterne forhold, der er af afgørende betydning for en virksomheds marketing beslutninger. Dette indbefatter analyse på såvel makro- som mikro-niveau, under sidstnævnte f.eks. forbrugeradfærd på det/de relevante markeder, konkurrenceforhold, og interne virksomhedsforhold. Den studerende trænes i at indhente relevante markedsdata samt at udvælge og anvende relevant marketing koncepter, modeller, metoder, og teorier i den analytiske proces, der danner basis for den senere udvikling af marketing-strategi og -planer. 

Kursets tredje fokusområde er udvikling og formulering af marketing – strategier og –planer for en virksomhed eller en markedsorienteret organisation. Den studerende trænes i at vurdere en virksomheds situation og strategiske handlingsmuligheder, og på denne baggrund at vælge passende marketing-strategier og at udvikle en samlet marketing plan i tråd med de øvrige valg. Dette sigter mod kompetence til at kunne argumentere for elementerne i en valgt marketing-strategi og -plan, f.eks.: strategisk målsætning, målgruppe-valg og -strategi, vækststrategi, konkurrence- og positionerings-strategi, branding strategi, produkt strategi, prisstrategi, distributionsstrategi, kommunikationsstrategi, implementering og kontrol, osv. 

 

Kursets forløb:  

Kurset træner den studerende i at forstå og anvende marketing koncepter, modeller og teorier i analysen og vurderingen af en given markedssituation eller –problematik. Der lægges vægt på at det strategiske arbejde underbygges af grundig teoriforståelse og analysearbejde af høj kvalitet, samt at udviklingen og formuleringen af marketingstrategier og –planer er velargumenteret og handlingsorienteret. 

Kursets pædagogiske tilgang bygger på blended learning, dvs. at der er en tæt sammenhæng mellem video-baserede og on-campus forelæsninger, forberedelsesopgaver, samt øvelsestimer, hvor den studerende i sociale læringsfællesskaber kan diskutere, anvende og uddybe fagets stof. Kurset indeholder desuden nogle obligatoriske gruppebaserede afleveringsopgaver, der er relevante for indlæring af centralt og eksamensrelevant stof, som skal sikre en synkronisering og progression i de studerendes læring.

Beskrivelse af undervisningsformer
Kursets blendede tilgang til læring kombinerer digital, asynkron undervisning i form af f.eks. video forelæsninger og online learning checks med on-campus øvelses-undervisning, hvor der arbejdes gruppebaseret og case-orienteret. Case arbejdet bygger for hver session oven på det faglige indhold formidlet gennem forelæsninger (on campus + video) og litteratur/selvstudie.

Det forventes, at de studerende forbereder sig og deltager aktivt, såvel online som på campus.
En stor del af undervisningen er tilstedeværelsesundervisning, men størstedelen af læringsarbejdet ligger i forberedelse og gruppearbejde, hvor der trækkes på online ressourcer og arbejdsformer.
Feedback i undervisningen
De studerende får feedback på flere forskellige måder:

* Der gives mundtlig feedback på studenterbidrag i øvelsestimerne.

* Alle obligatoriske gruppeafleveringer modtager feedback.

* Der gives individuel mundtlig feedback efter bedømmelsen af delprøve 1.

* Der gives individuel mundtlig feedback i forbindelse med den individuelle mundtlige eksamen ved delprøve 2.
Studenterarbejdstimer
Forelæsninger og øvelsestimer 73 timer
Forberedelse 260 timer
Eksamen (inkl. forberedelse) 80 timer
Foreløbig litteratur
  • Philip Kotler, Kevin Lane Keller, Mairead Brady, Malcolm Goodman and Torben Hansen (2019) Marketing Management, 4. ed. Pearson. 

  • Udvalgte journal papers, jf. pensumliste.  

 

 

Sidst opdateret den 04-06-2024