English   Danish

2024/2025  BA-BINTO1801U  Analyse og design af brugervenlige informationssystemer

English Title
Analysis and Design of User Friendly Information Systems

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 15 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Starttidspunkt Forår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og informationsteknologi, BSc
Kursusansvarlig
  • Carsten Sørensen - Institut for Digitalisering (DIGI)
Primære fagområder
  • Informationsteknologi/Information technology
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 14-05-2024

Relevante links

Læringsmål
I projektet og den afsluttende eksamen skal den studerende demonstrere evnen til at:
  • beskrive og forklare de begreber, teorier, metoder, teknikker og værktøjer, som er gennemgået i kurset;
  • reflektere kritisk over ligheder og forskelle mellem de teoretiske begreber, metoder, teknikker og værktøjer, der er gennemgået i kurset;
  • udvælge og anvende begreber, metoder, teknikker og værktøjer fra kurset til at analysere en kompleks situation og foreslå en eller flere mulige og ønskelige forandringer;
  • anvende metoder, teknikker og værktøjer fra kurset til analyse, design og evaluering af et IT-system, der kan indgå i den ønskede forandring;
  • beskrive og kritisk reflektere over egen problemløsningsproces, herunder valget af analyse- og løsningsstrategi og hvordan begreber, metoder, teknikker og værktøjer er anvendt;
  • præsentere resultaterne i en klar og overskuelig struktur og i et tilgængeligt, præcist og klart sprog.
Forudsætninger for at deltage i kurset
Det forventes at de studerende har forudsætninger svarende til at have gennemført 1., 2. og 3. semester af uddannelsen, herunder grundlæggende viden om programmering og virksomheders informationssystemer.
Prøve/delprøver
Analyse og design af brugervenlige informationssystemer:
Prøvens ECTS 15
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation, jf. også studieordningens regler om prøveformer.
Individuel eller gruppeprøve Individuel mundtlig prøve på baggrund af gruppeopgave
Antal personer i gruppen 2-4
Omfang af skriftligt produkt Max. 50 sider
Hvis en studerende ønsker at udarbejde rapporten alene, skal rapporten have et omfang på maks 50 normalsider udover bilag.
Opgavetype Rapport
Udlevering af opgave Opgaven stilles i undervisningen
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
30 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og bi-eksaminator
Eksamensperiode Sommer
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Den studerende vælger selv, om han/hun vil genaflevere samme rapport, aflevere en omarbejdet rapport eller aflevere en helt ny rapport.
Beskrivelse af eksamensforløbet

Fælles semester projektrapport der udarbejdes i grupper og med individuelt mundtlig forsvar.

Prøven dækker hele pensum, men tager udgangspunkt i projektrapporten samt et teoretisk diskussionsemne trukket fra udvalgte emner.

Kursets indhold, forløb og pædagogik

I dette kursus bliver de studerende i stand til at forstå og håndtere det kompleks af organisatoriske og designmæssige problemstillinger der knytter sig til at udvikle større IT baserede informationssystemer.

 

Kurset definerer et informationssystem (IS) som et organisatorisk system til behandling af information, som kan, men ikke nødvendigvis skal, understøttes af IT baseret informationsteknologi. Informationssystemer bruges af mennesker i en arbejdsproces eller en social kontekst,og deres udvikling omfatter mange mennesker og er udstrakt over lang tid.

 

Informationssystemer kan eksempelvis være administrative og proceskontrol-systemer i større og mindre virksomheder, intranet, web-systemer til e-handel, og spil med flere samtidige brugere.

 

En væsentlig udfordring ved fremstilling af sådanne systemer er en sammensat brugerskare, modstridende interesser, en kompleks organisatorisk kontekst, og ustabile og/eller dårligt forståede krav.

 

I løbet af semesteret vil de studerende få erfaring med selv at arbejde systematisk med analyse, design, udvikling, konstruktion og dokumentation af (IT-baserede) informationssystemer, der

  1. opfylder brugerorganisationens og brugernes behov
  2. har et fleksibelt design
  3. er effektive og nemme at bruge og giver kvalitets-brugeroplevelser

 

Kurset introducerer og gennemgår tre temaer: Informationssystemer i organisationer, Interaktionsdesign, og Analyse og design af IT systemer.

 

Temaet Informationssystemer i organisationer introducerer teorier, begreber og værktøjer, til at forstå mangfoldigheden og kompleksiteten af iinformationssystemer og systemudvikling, samt beskrive indholdet af en forandring, der involverer informationssystemer.

 

Temaet Interaktionsdesign fokuserer på design af brugernes interaktion med større systemer. Fokus er på brugerkendskab, brugerinddragelse og co-design af interaktionen gennem hele systemets livscyklus. Der lægges vægt på forståelse af forskellige brugere og brugergruppers behov, idegenerering og konceptualisering, og på design og prototyping og teknikker til afprøvning af brugergrænseflader.

I Analyse og design af IT systemer, lærer deltagerne at gennemføre og dokumentere systematisk analyse og design af et IT-systems data og processer.

 

Bemærk, at de studerende forventes at have opnået tilstrækkelige programmeringskompetencer gennem studiets første tre semestre til at kunne demonstrere deres resultater gennem enkle prototyper.

 

Beskrivelse af undervisningsformer
Undervisningen veksler mellem korte gennemgange af teorien og anvendelse af teorien på praktiske eksempler eller de studerendes egne projekter.
Canvas bruges til distribution af undervisningsmateriale, quizzes og deling af opgavebesvarelser og designskitser.
Feedback i undervisningen
Forelæsning og øvelser: Ved forelæsningerne og de indlejrede øvelser indgår underviser og studerende i dialog om det teoretiske materiale. De studerende får desuden feedback på deres løsning af øvelsesopgaver og besvarelse af quiz.

De studerende får feedback på deres arbejde med semesteropgaven ved 3 workshiops i løbet af semesteret. Her præsenterer de de foreløbige resultater af deres arbejde og får feedback fra andre studerende og underviserne.
De studerende kan desuden få feedback/svar på spørgsmål til semesteropgaven ved individuelle konsultationer (i løbet af undervisningen eller i underviserens kontortid. De kan desuden stille skriftlige spørgsmål om opgaven i et Q&A forum på Canvas.

Ved den mundtlige eksamen får den studerende feedback på rapporten og den mundtlige præstation.
Studenterarbejdstimer
Forelæsninger 47 timer
Øvelser 26 timer
Forberedelse 137 timer
Workshops 12 timer
Fælles semesterrapport 140 timer
Eksamensforberedelse og eksamen 50 timer
Total: 412 timer
Foreløbig litteratur

Litteraturen bliver muligvis ændret. De studerende kan finde den endelige litteraturliste på Canvas inden semesteret starter.

 

Arnowitz, J., Arent, M., & Berger, N. (2007). Effective prototyping for software makers. Elsevier. (Uddrag)

Avison, D. E., & Fitzgerald, G. (2006). Information Systems Development: Methodologies, Techniques and Tools (4 ed.). McGraw-Hill. (Uddrag)

Benyon, D. (2019). Designing User Experience: A guide to HCI, UX and interaction design (4th ed). Harlow, England; N.Y: Addison Wesley.

Bødker, K., Kensing, F., and Simonsen, J. (2008). Professionel IT-forundersøgelse. 2. udgave, Samfundslitteratur. (Kapitel 1)

Brown, T. (2008) Design Thinking. Harvard Business Review86(6), 84-92+141.

Dahlbom, B., & Mathiassen, L. (1993). Computers in Context. The Philosophy and Practice of Systems Design. Blackwell. Kapitel 4, 5

Floyd, I. R., Jones, M. C., Rathi, D., & Twidale, M. B. (2007). Web Mash-ups and Patchwork Prototyping: User-driven technological innovation with Web 2.0 and Open Source Software. 40th Annual Hawaii International Conference on System Sciences.

Hirschheim, R., & Klein, H. (1989). Four Paradigms of Information Systems Development. CACM, 32 (10), 1199-1216.

Jensen, T. B. (2016). The Danish IT Healthcare Platform—Real-Time Hospital Platform. In N. Bjørn-Andersen: Cases on IT Leadership: CIO Challenges for Innovation and Keeping the Lights On. Samfundslitteratur. (pp. 217-234).

Kensing, F., & Munk-Madsen, A. (1993). PD: Structure in the Toolbox. Communications of the ACM, 36(4), 78-83.

Laudon, K. C., & Laudon, J. P. (2014). Management Information Systems: Managing the Digital Firm. Pearson Education. (Chapter 13)

Levy, Jaime. (2015). UX Strategy: How to Devise Innovative Digital Products That People Want. O’Reilly Media, Inc. (Chapter 4)

Markus, L. M. (1983). Power, Politics, and MIS Implementation. CACM, 26 (6), 430-444.

Mathiassen, L., Munk-Madsen, A., Nielsen, P. A., & Stage, J. (2018). Object Oriented Analysis and Design. (2nd ed.), Marko.

Monk, A., & Howard, S. (1998). Methods & Tools: The Rich Picture: a Tool for Reasoning About Work Context. Interactions, 5(2), 21–30.

Platt, D. (2016). The Joy of UX: User Experience and Interactive Design for Developers. (1st ed.) Addison-Wesley Professional, (pp. 41-45).

Polaine, A., Løvlie, L., & Reason, B. (2013). Service design: from insight to implementation. Rosenfeld Media. (Chapter 2 & 4).

Pressman, R. S. (2010). Software engineering: a practitioner’s approach (7th ed). McGraw-Hill Higher Education, New York (Section 5.2.4 & page 467).

Saffer, D. (2010). What is interaction design? Designing for interaction: creating innovative applications and devices (2nd ed), New Riders. (Chapter 1)

Sidst opdateret den 14-05-2024