• Den studerende skal være i stand til at beskrive, hvilke kommunikative iagttagelsesmuligheder, der byder sig med valget af en bestemt teori i forhold til iagttagelsespunkterne individ, organisation og samfund.
• Den studerende skal være i stand til at sammenligne iagttagelsesmuligheder og iagttagelsesblindhed ved valg af alternative teorier.
• Den studerende skal være i stand til at reflektere over fordele og ulemper ved anvendelse af de forskellige tilgange i forhold til en bestemt empirisk, analysestrategisk eller teoretisk problemstilling.

Formålet med 4. semesters samfundsdiagnostik er, at gå bag om diagnoserne fra 1. semester og spørge til de samfundsteoretiske blikke, de er skabt af. I første semester fremlagdes eksempler på diagnoser i forhold til udviklingen i de konstitutive betingelser for konstruktionen af vort samfund, organisationer og individ. Vi undersørger nu, hvordan forskellige teorier giver forskellige muligheder for at undersøge, hvordan mulighedsbetingelsernes for samfund, organisationer og individ forandrer sig over tid og dermed ændrer betingelserne for, hvordan vi må tænke og praktiserere strategisk kommunikation.

Udgangspunktet er, at teorier er programmer for iagttagelse. Teorier gør verden synlig, men også usynlig på bestemte måder. Teorier danner hver deres blinde pletter og reduktioner. Valget mellem teori handler aldrig om at undgå reduktionisme og blinde pletter. Valget består alene i, hvordan man vil være reduktionist. F.eks. reducerer Luhmann alt til iagttagelser og deres forskelle. Blindhed er en del af det at være seende og kan ikke fravælges. Spørgsmålet er kun, hvilke blinde pletter man vil tage på sig hvornår. Det drejer sig om at gøre klart, hvordan alle de udvalgte teoriretninger på forskellig vis er frugtbare, ikke om den ene er mere frugtbar end den anden.

Kurset er bygget om om fire variable og fire samfundsteoretikere. De fire variable er 1) kommunikation, 2) samfund, 3) organisation og 4) individ. De matcher således med 1. semester kurset. De fire samfundsteoretikere er Jurgen Habermas, Pierre Bourdieu, Michel Foucault og Niklas Luhmann. De fire samfundsteoretikere har på forskellig vis kommunikation i centrum for deres teoridannelse. De er desuden valgt ud, fordi de alle har bud på begreber om såvel samfund, organisation og individ, og fordi de på mange måde adskiller sig fra hinanden og ser sig som hinandens modstandere. De er i forhold til hinanden gode til at illustrere forskelligartede valg af teori og konsekvenserne heraf for teoriernes udsigelsesrum. Eksempelvis er både Habermas og Bourdieu handlingsteoretikere og ser kommunikation som en særlig slags individuel handling, mens Foucault og Luhmann er operationsteoretikere og ser kommunikation som selvstændige operationer i deres egen ret.

Gennem sammenligninger på tværs af de fire teoretikere på de fire forskellige variable forsøger kurset at genåbne de studerendes undren på, hvordan vi i grunden skal forstå såvel kommunikation som samfund, organisation og invidid.
 
De fire teoretikere i forhold til de fire variable er stillet op i en følgende stærkt forenklende matrix. Af nedenstående matrix skulle det gerne være tydeligt, hvor store spændinger der eksisterer de fire positioner imellem, mellem f.eks. at iagttage handling som en kommunikativ tilskrivning og iagttage kommunikation som en særlig form for handlen. Matrixen er i høj grad den, der gennemgås i de første 16 forelæsninger og kan derfor bruges som læsevejledning til de enkelte gange. Kurset afsluttes med 2 sammenlignende gange, der lægger op til diskussion på tværs.

 
 

De studerende informeres om de generelle forventninger til eksamensopgaven i lektion 17 eller 18 (ikke før!!) Her vil det blive gennemgået, hvad der kendetegner den gode opgave. Der vil også være slides om dette. Det studerende kan generelt forvente, at opgaven stilles på en måde, der kræver svar, der går på tværs af teorierne. Det kan derfor ikke anbefales, at man koncentrerer sit studie om én retning.

Bøger der skal købes!

Andersen, Niels Åkerstrøm & Pors, Justine Grønbæk (2017): Luhmann, Djøf-forlaget.

Anders Bordum (2001): Diskursetik og den positive selvreference, Samfundslitteratur.

Resten optrykkes i kompendium.