English   Danish

2024/2025  BA-BPROO1004U  Organisationsteori

English Title
Organizational Theory

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et quarter
Starttidspunkt Efterår, Første quarter
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA i Projektledelse
Kursusansvarlig
  • Karen Boll - Institut for Organisation (IOA)
Primære fagområder
  • Ledelse/Management
  • Organisation/Organisation
  • Organisational behaviour/Organisational behaviour
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 29-05-2024

Relevante links

Læringsmål
Formålet med faget er, at de studerende udvikler evner som organisationsteoretikere og –analytikere, således at de kan indgå som beslutningstagere, der kan transformere organisationer. Centralt i faget står relationen mellem organisationsteorier og cases, og det praktiske og samarbejdsmæssige element ved at analyse og finde løsninger på organisatoriske udfordringer. Dette er fulgt op af skriftlige og mundtlige præsentationer med efterfølgende refleksion og feedback. Til sammen er dette møntet på at øge de studerendes læring i samspil med hinanden og med underviserne.

Ved fagets afslutning, skal den studerende kunne:
  • Beskrive og udvise detaljeret faglig viden om grundlæggende organisationsteorier.
  • Udspecificere organisatoriske udfordringer og problemer, samt deres årsager.
  • Analysere organisatoriske udfordringer ved hjælp af forskellige organisationsteorier, således at kompleksiteten og dilemmaer i de organisatoriske kontekster kommer frem.
  • Sammenligne cases og teorier på tværs, således at forskelle og ligheder mellem cases og teorier diskuteres.
  • Opstille fagligt begrundede forslag til løsninger af organisatoriske udfordringer med kritisk refleksion over konsekvenser, begrænsninger og svagheder/styrker af disse løsninger og de medfølgende organisatoriske transformationer.
  • Formulere sig fagligt på skrift i et klart og korrekt sprog.
Prøve/delprøver
Organisationsteori:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation, jf. også studieordningens regler om prøveformer.
Individuel eller gruppeprøve Individuel mundtlig prøve på baggrund af gruppeopgave
Antal personer i gruppen 3-5
Omfang af skriftligt produkt Max. 5 sider
Opgavetype Synopsis
Udlevering af opgave Eksamensopgaven udleveres via Digital eksamen (DE), når prøven starter
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode Efterår
Syge-/omprøve Mundtlig stedprøve
Varighed: 20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Forberedelse: Uden forberedelse
Bedømmer(e): Ved intern prøve er der bieksaminator ved omprøven. Ved ekstern prøve er der ekstern censor.
Beskrivelse af eksamensforløbet

Gruppeopgaven har form af en 48 timers opgavebesvarelse/synopsis. Der er tilladt at anvende generative AI (GenAI) værktøjer til besvarelsen, så længe dette følger CBS's overordnede retningslinjer på området.

 

Den mundtlige eksamen starter som en dialog over jeres synopsis, som er basseret på en caseanalyse. Det betyder, at du kan lægge ud med et kort oplæg (ca. 2-3 minutter), som f.eks. fremhæver noget særligt vigtigt eller kritisk i jeres synopsis. Herefter træder eksaminator aktivt ind i dialogen ved f.eks. at bede den studerende anvende andre teorier fra pensum til at analysere casen, eller ved f.eks. at bede den studerende perspektivere til andre cases fra pensum, eller ved f.eks. at bede den studerende reflektere over andre organisatoriske løsninger. Dette betyder, at den studerende vil blive eksamineret i teorier, cases og løsninger, som ligger udover det, som er præsenteret i synopsen. Der vil være fokus på alle fagets læringsmål i denne eksamination. 

 

Den mundtlige eksamen er baseret på jeres synopsis og på pensum, inklusiv cases. Udgangspunktet for vurderingen er, at karakteren baseres på en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation. Hertil skal præciseres, at i denne helhedsbedømmelse vægter den mundtlige præstation mere end det skriftlige produkt.

 

Vær opmærksom på følgende ved syge/omprøven:

Syge/omprøven tager ikke afsæt i en synopsis, men er en mundtlig prøve i fuldt pensum. Der skal derfor ikke afleveres ny eller revideret synopsis til syge/omprøven, men alene fukuseres på at læse op i pensum og fagets cases. 

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Faget Organisationsteori præsenterer en række grundlæggende organisationsteorier. Teorierne giver de studerende en forudsætning for at forstå, hvordan organisationer fungerer, og hvilke temaer omkring motivation, ledelse, kultur, omverden m.m., der er relevante for organisationer. Ved hjælp af teorierne, skal vi løbende arbejde med at analysere en række cases for at finde ud af, hvilke udfordringer og problemer, disse organisationer kæmper med, og hvad vi kan gøre for at løse disse i en kompleks organisatorisk virkelighed, hvor mange hensyn influerer vores handlemuligheder.

 

Arbejdet med casene illustrerer, hvordan organisationsteorierne kan bringes i spil for kritisk at analysere udfordringer og dilemmaer, og hvordan de studerende kan bruge deres viden og tage lederskab i løsningen af problemer, således at der kan ske en potentiel transformation i organisationerne. I dette arbejde med at analysere og finde løsninger på organisatoriske udfordringer og dilemmaer, vil de studerende skulle arbejde systematisk og kreativt, og konstant forstå organisationer som værende daglige arbejdsplader for individer, centrale aktører samfundet, og enheder i dem selv, der skal fungere på deres egen præmisser.

Beskrivelse af undervisningsformer
Undervisningen består af forelæsninger og dialogbaserede øvelser. I øvelserne er der specielt fokus på interaktion, studenteroplæg og gruppeøvelser med fokus på at analysere cases ved hjælp af fagets teorier.
Feedback i undervisningen
Der gives direkte feedback til den studerende i forbindelse med aflevering af en prøvesynopsis undervejs på kurset. Her kommenteres på synopsernes indhold i forhold til fagets læringsmål. Derudover indgår feedback løbende som en del af diskussionen i undervisningen.
Studenterarbejdstimer
Faget bestå af ialt: 206 timer
Forberedelse til undervisning 98 timer
Undervisning 36 timer
Eksamensforberedelse 72 timer
Foreløbig litteratur

Blau, P. M., & Scott, R. (2016 [1962]). The concept of formal organization. In J. M.

 

Shafritz, J. S. Ott, & Y. S. Jang (Eds.), Classics of Organization Theory (8. ed., pp. 173–177). Boston, MA: Cengage Learning.

 

Taylor, F. W. (2016 [1911]). The principles of Scientific Management. In J. M. Shafritz, J. S. Ott, & Y. S. Jang (Eds.), Classics of Organization Theory (8. ed., pp. 66-77). Boston, MA: Cengage Learning.

 

Scheuer, S. (2014). Human Relations-skolen. I: S. Vikkelsø & P. Kjær (Eds.), Klassisk og moderne organisationsteori (s. 67-90), Hans Reitzels Forlag.

 

Roethlisberger, F. J. (2011 [1941]).The Hawthorne Experiments. In: Classics of Organization Theory. J. M. Shafritz and J. S. Ott. Orlando, Harcourt. (s. 158-166).

 

Herzberg, F. (1968). "One more time: How do you motivate employees?" Harvard Business Review 46(1): 53-62. 

 

Gulick, L. (2016 [1937]). Notes on the Theory of Organization In J. M. Shafritz, J. S. Ott, & Y. S. Jang (Eds.), Classics of Organization Theory (8. edition, pp. 84-92). Boston, MA: Cengage Learning.

 

Fayoll, H. (2016 [1916]). General Principles of Management. In J. M. Shafritz, J. S. Ott, & Y. S. Jang (Eds.), Classics of Organization Theory (8. edition, pp. 53–65). Boston, MA: Cengage Learning.

 

Knudsen, C., & Vikkelsø, S. (2014). Contingencyteori. I: S. Vikkelsø & P. Kjær (Eds.), Klassisk og moderne organisationsteori (s. 137-156), Hans Reitzels Forlag.

Artikel (19 sider):

 

Mintzberg, H. (1980). Structure in 5’s: A Synthesis of the Research on Organization Design. Management Science, 26(3), 322–341. 

 

DiMaggio, P. J., & Powell, W. W. (1983). The Iron Cage Revisited: Institutional Isomorphism and Collective Rationality in Organizational Fields. American Sociological Review, 48(2), 147-154. (uddrag) 

 

Meyer, J. W., & Rowan, B. (1977). Institutionalized Organizations: Formal Structure as Myth and Ceremony. American Journal of Sociology, 83(2), 340–363. https:/​/​www.jstor.org/​stable/​2778293.

 

Schein, E. H. (1994). Organisationskultur og ledelse (2. udg.), (s. 8-34).

Artikel (21 sider)

 

Mintzberg, H. (1975). "The manager's job: folklore and fact." Harvard Business Review, 53(4): 49-61.

 

Kotter, J. P. (2001). “What Leaders Really Do”. Harvard Business Review, 79(11), 85–97. 

 

Weick, K., & Quinn, R. (1999). Organizational change and development. Annual Review of Psychology, 50(1), 361–386.

Sidst opdateret den 29-05-2024