English   Danish

2024/2025  BA-BPROO3000U  Projektsamfundet

English Title
The Project Society

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et quarter
Starttidspunkt Forår, Tredje quarter
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA i Projektledelse
Kursusansvarlig
  • Kaspar Villadsen - Institut for Business Humaniora og Jura (BHJ)
Primære fagområder
  • Filosofi og etik/Philosophy and ethics
  • Organisation/Organisation
  • Sociologi/Sociology
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 19-06-2024

Relevante links

Læringsmål
  • Redegøre for og diskutere de væsentligste teorier i litteraturen inden for kritiske analyser af projektsamfundet og senkapitalismen.
  • Kunne genfinde projektlogikker i konkrete empiriske sammenhænge.
  • Diskutere teoretiske og empiriske dimensioner af disse projektlogikker, herunder spørgsmålet om hvor projektformen dominerer, og hvor den har mindre betydning i de forskellige sektorer af samfundet.
Prøve/delprøver
Projektsamfundet:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Skriftligt produkt udarbejdet hjemme
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Omfang af skriftligt produkt Max. 10 sider
Opgavetype Essay
Udlevering af opgave Opgaven formuleres af de studerende selv, se evt. guidelines
Varighed Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) En eksaminator
Eksamensperiode Sommer
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Hvis den studerende ikke har bestået den ordinære eksamen, skal denne enten indlevere et revideret eller et nyt essay.
Beskrivelse af eksamensforløbet

De studerende skriver et essay ud fra en selvvalgt case, som analyseres og diskuteres med udgangspunkt i pensumlitteraturen.

Det centrale i essayet er den studerendes reflektioner over selvvalgte teorier og problemstillinger i faget, og vægten ligger primært på den studerendes diskussion og argumentation.

Essayet er således en mulighed for at demonstrere i hvilken grad den studerende har tilegnet sig og opfylder fagets læringsmål. I løbet af kurset vil der være workshops, som diskuterer mulige emner for essays samt, hvad der kendetegner en god eksamensbesvarelse. 

 

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Faget tager udgangspunkt i den idé, at samfundet i sin organisering samt styring har gennemgået en forvandling mod et såkaldt projektsamfund. Dette er især tydeligt i virksomheder, men genfindes også blandt individer og i samfundet bredt forstået. Overordnet kan vi tale om et skifte mod en organisering af aktiviteter i projekter. Denne tendens indebærer, at begreber som matrix, netværk, midlertidighed bliver set som udbredte præmisser for vores organisering. I faget tegner vi en karakteristik af projektsamfundet ud fra den idé, at det har sin egen logik – en projektlogik. Tidligere organiseredes samfund og virksomheder i høj grad gennem bl.a. lov og disciplin, dvs. det var et samfund domineret af andre logikker. Med udgangspunkt i dette skifte diskuterer vi, hvorledes projektlogikker kommer til udtryk konkret: vi ser specifikt på effekterne af projektsamfundet indenfor politisk organisering, arbejdslivet, i den såkaldte senmoderne kapitalisme og ikke mindst selvet. I undervisningen diskuteres projektsamfundet som en styrings- og organiseringsform, og der lægges vægt på at genfinde disse logikker i konkrete empiriske cases. 

Beskrivelse af undervisningsformer
Undervisningen er dialog- og øvelsesbaseret. Desuden en workshopdag og øvelsesgange lagt ind i løbet af kurset.
Feedback i undervisningen
Workshopdag hvor mulige eksamensopgaver diskuteres og de studerende får feedback på deres præsentationer.
Øvelsesgang, bl.a. med tid til sparring på essayskrivningen.
Studenterarbejdstimer
Forberedelse forelæsninger 93 timer
Undervisning 41 timer
Eksamen 72 timer
Foreløbig litteratur

Bauman, Z. (2002). Fællesskab. En Søgen efter Tryghed i en Usikker Verden. København: Hans Reitzels Forlag, 12-25 +143-148.

Bolt, M. (2016). På Råbeafstand af Marxismen. K&K - Kultur Og Klasse, 44(122), 143-180.

Boltanski L. & Chiapello, È. (2005). The New Spirit of Capitalism. London: Verso. Kap 1, 3-53.

Deleuze, G. (1990). Postskriptum om kontrolsamfundet. I Forhandlinger 1972-1990. Frederiksbergs: Det lille forlag, 212-18.

Ehrenberg, Ala (2010). Det Udmattede Selv, København: Informations Forlag, 27-41 + 349-372.

Foucault, M. (2008). Sikkerhed, territorium, befolkning: forelæsninger på Collège de France, 1977-1978, 7-94 (1.-3. forelæsning).

Foucault, M. (2002). Overvågning og straf, Frederiksberg: Det lille forlag, 211-245.

Gokcen, N (2014) New Voices: The rise of student consumerism. The British Psychological Society, vol. 27, 940-941.

Hardt, M. & Antonio N. (2009). Commonwealth. Cambridge: Harvard University Press, s. 361-383.

Hardt, M. & Negri, A. (2003). ”Mængden mod Imperiet,” Distinktion: Scandinavian Journal of Social Theory, 4:1, 7-18.

Hartmut, R. (2017). "Appropriation, Activation and Acceleration: The Escalatory Logics of Capitalist Modernity and the Crises of Dynamic Stabilization" Theory, Culture & Society,  Vol. 34(1) 53–73.

Harvey, D. (1989). The Condition of the Postmodernity. An Enquiry into the Origins of Cultural Change. Cambridge: Blackwell Publishers, 284-307.

Jensen, A.F. (2009). Projektsamfundet. Aarhus Universitetsforlag.

Jensen, A.F. (2009). Projektmennesket. Aarhus Universitetsforlag.

Žižek, S. (2009). Violence. New York: Picador, pp. 36-39.

 

Sidst opdateret den 19-06-2024