English   Danish

2024/2025  DIP-DHDVV6009U  Projektledelse og Projektstyring

English Title
Project Management

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Diplom
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HD (2. del)
Kursusansvarlig
  • Ivar Friis - Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi (PEØ)
Kursusadministration: hdop@cbs.dk
Underviser: Merete Permin (fagansvarlig)
Primære fagområder
  • Ledelse/Management
  • Projekt- og forandringsledelse/Project and change management
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 31-05-2024

Relevante links

Læringsmål
Viden
De studerende får en forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis indenfor projektledelse og projektstyring bl.a. ved at se på projektledelse og projektstyring ud fra et traditionelt rationelt perspektiv, et situationsbetinget perspektiv samt ud fra et løst koblet perspektiv.
- De studerende skal her kunne forstå og reflektere over, hvilke betydninger de traditionelle projektstyringsredskaber får i en verden præget af høj grad af forskellighed, flertydighed, usikkerhed og uforudsigelighed. De temaer, redskaber og metoder indenfor projektstyring som de studerende får viden om ud fra forskellige perspektiver er bl.a. mulighederne for projektplanlægning, projektimplementering, projektforankring, projektlederrollen samt projektporteføljestyring og -innovation.

Færdigheder
- Anvende fagets videnskabelige perspektiver og metoder til at organisere og lede projekter i en organisatorisk kontekst samt generelle færdigheder i at kunne optræde som projektleder og tilrettelægge projektarbejde gennem brug af fagets modeller og metoder.
- Vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger omkring projektledelse og projektstyring samt kunne vælge relevante analyse- og løsningsmodeller i forhold til den organisatoriske kontekst hvori projektledelsen og projektstyringen finder sted.
- Formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller omkring projektledelse og projektstyring til såvel fagfæller som ikke-specialister

Kompetencer
De studerendes centrale kompetencer består i at kunne:
• Håndtere komplekse og udviklingsorienterede opgaver og situationer i forbindelse med projektarbejde og projektledelse i en organisatorisk/​arbejdsmæssig sammenhæng
  • •Indgå selvstændigt og professionelt i et fagligt og tværfagligt organisatorisk samarbejde idet projekter typisk findes i disse sammenhænge. Denne kompetence understøttes bl.a. gennem fokus på forskellige teoretiske perspektiver og gennem fokus på projektlederrollen.
  • •Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forbindelse med projektledelse og projektstyring.
  • Eksamensmål: For at opnå karakteren 12 for den mundtlige eksamen skal den studerende kunne: kunne:
  • Demonstrere kendskab og anvendelse af relevante begreber, modeller, perspektiver og teorier fra faget på det spørgsmål, som eleven har trukket. Argumentere og diskutere, hvordan modeller, teorier og perspektiver kan indgå i behandling af eksamensspørgsmålet.
Forudsætninger for at deltage i kurset
Faget henviser til fagområdet Organisation og Ledelse. Det kan anbefales at have et overordnet kendskab til området men ikke en forudsætning for at vælge faget.
Prøve/delprøver
Projektledelse og Projektstyring:
Prøvens ECTS 5
Prøveform Mundtlig stedprøve
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Varighed 20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Forberedelse Med følgende forberedelsestid: 20 Minutter
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og bi-eksaminator
Eksamensperiode Efterår
Hjælpemidler Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler
Den studerende må i forberedelseslokalet medbringe: Simple skrive- og tegneredskaber, egen bærbar/tablet til opslag (OBS der er ikke mulighed for opladning i eksamenslokalet), lommeregner efter eget valg, bøger inklusiv ordbøger, noter. BEMÆRK: Det er ikke tilladt at kommunikere med andre i forberedelsestiden.
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Formål

Projektarbejde er blevet en del af hverdagen i alle organisationer. Det er derfor relevant for både medarbejdere, projektledere og ledere, at der er forståelse for de dynamikker og processer, som gør at organisationen opnår den forventede effekt af de projekter, som igangsættes. 

Formålet med faget er at give den studerende viden om de grundlæggende egenskaber ved projekter. På grundlag af denne viden opnå viden og forståelse for hvordan en projekt bør planlægges, gennemføres, styres og ledelses for at sikre den relevante implementering og forandringshåndtering.

Den studerende opnår viden og forståelse for relevante teorier, metoder og praksis som knytter sig til styring, ledelse og implementering af projekter og dermed opnås personlige kompetencer til at indgå i projektarbejde både som projektmedarbejder og projektleder.

Summeret op til: at give den studerende grundlæggende kompetencer til at indgå i projektarbejde og/ eller lede projekter med henblik på at opnå de af ledelsen definerede mål for de igangsatte projekter.

 


Indhold
 

Grundlæggende forståelse for projekters karakteristika, etablering, planlægning og styring  - teori, perspektiver og modeller

På baggrund af introduktion til projekters karakteristika sættes fokus på introduktionen til den traditionelle projektstyring- og ledelse. Projektledelses- og styringsopgaven perspektiveres med henblik på at give den studerende en mere nuanceret forståelse af, hvilke problemer og udfordringer der ligger i styringen og ledelsen af projekter og således give den studerende en dybere og mere nuanceret forståelse for projektledelse- og styring.

Der bliver til denne del af faget introduceret en række modeller, som kan bruges i de projekter, som I som projektleder eller projektdeltager kommer til at arbejde med.

Som en del heraf introduceres de pt mest benyttede projektmodeller som half double, agilitet samt mere traditionelle fremgangsformer. Modellerne perspektiveres mod teorien i forhold til de fordele de enkelte modeller har.

 

Interessenthåndtering

Interessenthåndtering er måske den sværste disciplin af alle i forhold til at få succes med projekter. I faget sættes fokus den værktøjskasse, som kan bruges for at afdække interessent samt hvordan disse skal håndteres. 

 

Projektlederrollen

Projektlederrollen er måske en af de sværeste ledelsesroller. I faget sætter vi fokus på, hvilke roller, som projektlederrollen skal håndtere. Der vil være fokus, de værktøjer som kan understøtte de forskellige roller samt hvilke kompetencer det kræves projektlederen er i besiddelse af for at sikre fremdift, håndtere udfordringer og skabe den nødvendige forankring i organisationen af projektet. 

 

Organisering, implementering og forankring

Projektledelsesopgaven bliver perspektiveret via relevant teori og case arbejde til sammenhængen mellem implementering og projekter ud fra kontekst, at et projekts succes kun nås, hvis der er fokus på implementering.

 

Den rigtige organisering har stor betydning for et projekts succes. Fokus på implementeringen og forankringen i den måde et projekt planlægges og gennemføres på er afgørende for, at man opnår den effekt og succes med et projektet.

 I faget sætter vi fokus på, hvad det er for nogle værktøjer og tilgange til projekter, som kan bidrage til at vi arbejder aktivt med at sikre at projekterne får en værdi i organisationen. Der introduceres forskellige modeller og tilgange til arbejdet som rækker fra specifikke modeller til forandringshåndtering, implementeringsprincipper samt værktøjer som sætter fokus på individiet i et forandringsperspektiv.

 

Kort intro til porteføljestyring 

Projektledelses- og styringsopgaven behandles afslutningsvis i et mere strategisk perspektiv ved introduktion af governance og porteføljestyring. Vi oplever ofte, at vores organisationer har projektmylder og dermed bliver alle projekters mulghed for at blive gennemført påvirket. En grundlæggende viden om portefølgestyring er derfor relevant for både projektdeltagere og projektledere.

 

Beskrivelse af undervisningsformer
28 lektioner.
Undervisningsformen er grundlæggende opbygget som et mix af forelæsninger, mindre refleksionsopgaver samt cases. Undervisningsformen lægger således op til, at der sker en introduktion af teori og modeller, hvorefter den studerende selv arbejder med teorien. Der sker løbende genbesøg ud fra, at casene udbygges med ny viden. igennem forløbet gøres mere komplicerede.

Der vil være gæsteforelæsere som blandt andet fortæller om projektlederrollen ud fra et praktisk perspektiv

Faget giver mulighed for at bruge viden fra egne projekter i arbejdet med cases.
Feedback i undervisningen
I kurset indgår cases som de studerende bearbejder i kursusforløbet og efterfølgende fremlægger i plenum med kommentarer fra øvrige studerende og læreren. Der bliver arbejdet med reflekterende elementer i undervisningen med henblik på at få den studerende til at reflektere til egen arbejdssituation, hvor muligt.
Studenterarbejdstimer
Undervisning 28 timer
Forberedelse og eksamen 109,5 timer
Yderligere oplysninger

Undervisningstidspunkt: Onsdag i uge 35-41 kl. 17.10-20.40

Foreløbig litteratur



-Ryding, Ahrengot og Attrup:  Power i projekter og portefølje. DJØF forlag

- Christensen, Søren & Kreiner, Kristian: Projektledelse i løst koblede systemer - ledelse og læring i en ufuldkommen verden. Jurist- og Økonomforbundets Forlag,København, 1991

 

- Eskerod og Jepsen: Project Stakeholder Management, Gower 2013


- Artikler, som gøres tilgængelig på CANVAS

Sidst opdateret den 31-05-2024