Læringsmål |
Den studerende skal gennem mono- og tværfaglige
analyser kunne løse indviklede problemer relateret til
virksomheden, markedet, lovgivning eller samfund, med henblik på at
skabe samfundsmæssig vækst og værdi gennem bearbejdning af juridisk
og økonomisk data og videnskabelige teorier.
Den studerende skal demonstrere evne til at beskrive, analysere og
bearbejde en kompleks, tværfaglig problemstilling på
kandidatniveau, som rækker ud over niveauet på specialefagene.
Kandidatspecialet skal indeholde lige dele jura og økonomi, såvel
kvalitativt som kvantitativt og skal også indeholde en integreret
analyse.
Efter at have gennemført kandidatspecialeforløbet skal den
studerende kunne:
Formulere et problem, som kan styre og strukturere arbejdet med
kandidatspecialet og dens indhold.
Forklare og evaluere de metoder, der bliver anvendt til besvarelsen
af forskningsspørgsmålene.
Udvælge, bearbejde og argumentere for det valgte problem, teori,
data, primære og sekundære kilder.
Forklare afhandlingens overordnede sammenhæng i et
videnskabsteoretisk perspektiv.
Indholdskriterier
Karakteren 12 gives, når kandidatspecialet på fremragende vis,
d.v.s. med ingen eller få uvæsentlige mangler lever op til følgende
krav:
- Kandidatspecialet er styret af en for uddannelsen relevant
problemformulering udviklet af den studerende, og bygger på den for
emnet relevante (forsknings)litteratur.
- Der er konsistens imellem problemformulering, afgrænsning,
disposition, analyse og konklusion således, at besvarelsen fremstår
logisk i lyset af problemformuleringen.
- Kandidatspecialet reflekterer kritisk over de(n) valgte
teori(er), metode(r) og evt. empiri samt vurderer deres
anvendelighed for besvarelsen af problemformuleringen.
- Analysen fokuserer på et velafgrænset problem, dvs. går i
dybden og skaber syntese på baggrund af teorier og empiri.
- Kandidatspecialet diskuterer de videnskabsteoretiske præmisser,
teorierne bygger på, og disse præmissers betydning for, hvilken
viden der kan skabes.
- Kandidatspecialet bidrager med et nyt perspektiv, f.eks. ved at
kendt teori anvendes på ikke tidligere undersøgt empiri, ny
(kombination af) teori anvendes på et kendt problem.
- Der er lige vægt mellem jura og økonomi og der indgår en
integreret analyse.
- Vejledningens øvrige elementer.
|
Prøve/delprøver |
Kandidatspeciale:
|
Prøvens
ECTS |
30 |
Prøveform |
Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt
Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve,
at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven;
inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en
helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle
mundtlige præstation, jf. også studieordningens regler om
prøveformer. |
Individuel eller gruppeprøve |
Gruppeopgave med mundtligt forsvar i
grupper |
Antal personer i gruppen |
2-3 |
Omfang af skriftligt produkt |
Se nedenfor |
|
Kandidatspecialet udarbejdes af op til tre
studerende i fællesskab, og skal have et omfang af maksimum 120
normalsider + evt. bilag for to studerende og 160 sider + evt.
bilag for tre studerende.
Skriver man alene må man max. aflevere 80 sider + evt. bilag.
Eksamen er en gruppeeksamen og har en varighed af 90 minutter inkl.
votering, karaktergivning og begrundelse.
Eksamen for én studerende har en varighed på 45 minutter inkl.
votering, karaktergivning og begrundelse. |
Opgavetype |
Kandidatspeciale |
Udlevering af opgave |
Opgaven formuleres af de studerende selv, se evt.
guidelines |
Varighed |
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og
tidspunkt.
90 min. pr. gruppe, inkl. votering, karaktergivning og
begrundelse |
Bedømmelsesform |
7-trins-skala
Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår i den
samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, dog vægter det faglige
indhold tungest. |
Bestemmelser vedrørende resuméet |
I bedømmelsen indgår resumé, der indeholder afhandlingens
centrale pointer. Resuméet skal affattes på engelsk og skal fylde 1
side.
Kandidatspecialet kan også skrives på engelsk. I så fald skal
specialets resumé affattes på dansk.
For regler om individuel prøve se studieordningen og my.cbs.dk.
. |
Bedømmer(e) |
To eksaminatorer og en ekstern censor |
Eksamensperiode |
Sommer |
Syge-/omprøve |
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Syge-/omprøve i
kandidatafhandlingen.
Såfremt den studerende har afleveret kandidatafhandlingen, men
bliver syg til det mundtlige forsvar, arrangeres hurtigst muligt et
nyt forsvar på baggrund af den indleverede afhandling.
Består den studerende ikke den ordinære prøve i
kandidatafhandlingen, er der brugt et eksamensforsøg. Det er
herefter et krav at specialekontrakten skal fornyes, dvs. den
studerende skal præcisere sin emneafgrænsning, som skal godkendes
på ny af specialekoordinator.
|
Beskrivelse af
eksamensforløbet
Kandidatspecialet evalueres i forbindelse med en til
kandidatspecialet hørende mundtlig prøve. Bedømmelsens resultat er
et udtryk for en helhedsvurdering af det skriftlige
kandidatspeciale inkl. resumé, den mundtlige eksamination samt den
studerendes stave- og formuleringsevne (studienævnet kan dispensere
herfra for studerende, der kan dokumentere en relevant specifik
funktionsnedsættelse), idet dog det faglige indhold vægter
tungest.
|
|
Kursets indhold, forløb og pædagogik |
Den studerende udarbejder selvstændigt et skriftligt projekt med
mundtlig eksamen; udarbejdelsen af det skriftlige produkt bygger på
de færdigheder, som opnås på
cand.merc.(jur.)-studiet.
|
Beskrivelse af undervisningsformer |
Der kan afholdes en række speciale-camps, som
fungerer som en studiekreds, hvor de studerende på forhånd skriver
til underviseren, hvilke emner de ønsker at diskutere inden for en
bred vifte af metode, videnskabsteori og kombination af fra og
økonomi på specialeniveau |
Feedback i undervisningen |
Vejledningsmøder og i forbindelse med den
mundtlige prøve. |
Studenterarbejdstimer |
Udarbejdelse af kandidatspeciale m.v. |
822,5 timer |
Eksamen |
1,5 timer |
|