English   Danish

2024/2025  KAN-CJURV2150U  Videregående EU konkurrenceret og industriøkonomi

English Title
Advanced EU Competition Law and Industrial Economics

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Starttidspunkt Forår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og erhvervsjura, MSc
Kursusansvarlig
  • Kathrine Søs Jacobsen Cesko - Institut for Business Humaniora og Jura (BHJ)
  • Marek Giebel - Økonomisk Institut (ECON)
Fagadministratoransvaret ligger på CBS LAW
Primære fagområder
  • Erhvervsjura/Business Law
  • Økonomi/Economics
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 09-02-2024

Relevante links

Læringsmål
Målet med faget er at gøre den studerende i stand til, at kunne gennemføre dybdegående analyser af EU-konkurrenceret i teori og praksis med hensyntagen til økonomisk teori og bredere samfundsøkonomiske spørgsmål. Målet er at man som studerende kan:
  • Identificere og forklare grundlæggende begreber indenfor EU-konkurrenceret og de i faget indeholdte økonomiske teorier i et fagligt korrekt sprog.
  • Demonstrere dybdegående viden om konkurrence og konkurrenceret i EU.
  • Forklare, kritisere, diskutere og anvende konkurrenceretlig og industriøkonomisk teoretisk viden og praktisk data i et business og markedsperspektiv.
  • Udvælge, formulere og diskutere eksempler, der er tilstrækkeligt komplekse til at afspejle opgaver, som praktikere står over for inden for konkurrenceret og økonomi.
  • Beskrive og rationalisere hovedantagelserne for økonomiske modeller for konkurrence og monopol.
  • Anvende økonomiske modeller analytisk og grafisk til at besvare samfundsøkonomiske spørgsmål, der er relevante for konkurrencepolitikken.
  • Præsentere løsninger og argumenter på en systematisk og sammenhængende måde.
  • Kombinere forskellige juridiske og økonomiske indfaldsvinkler i forbindelse med analysen og foretage fagligt begrundede valg af løsninger.
Forudsætninger for at deltage i kurset
Det er en forudsætning, at de studerende har fulgt kurset konkurrenceret på HA(jur.), og/eller at den studerende har læst bogen Christian Bergqvist, Konkurrenceretten, 2023, DJØF eller lignende. Kurset bygger endvidere på de obligatoriske juridiske og økonomiske fag på HA(jur.). Studerende fra andre uddannelser må påregne at yde en ekstra indsats for at sætte sig ind i juridisk metode eller økonomisk teori.

Dele af faget undervises på engelsk.
Prøve/delprøver
Videregående EU-konkurrenceret og Industriøkonomi:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Skriftlig stedprøve på CBS' computere
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Opgavetype Opgavebesvarelse
Varighed 3 timer
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og bi-eksaminator
Eksamensperiode Sommer
Hjælpemidler Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler, herunder internetadgang
Læs nærmere her om hvilke hjælpemidler de studerende må medbringe og har adgang til : Hjælpemidler og IT-pakker
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Antallet af eksaminander kan tilsige, at omprøven mest hensigtsmæssigt afholdes som en mundtlig prøve. Sekretariatet vil meddele, hvis prøven i stedet afholdes som mundtlig prøve med deltagelse af bi-eksaminator eller censor.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

EU-konkurrenceret spiller en central rolle i samfundet og i hverdagen for mange virksomheder og økonomiske aktører i EU. Målet med dette fag er at undersøge de juridiske regler i EU's konkurrencelovgivning i dybden, under hensyntagen til de underliggende økonomiske rationaler og bredere samfundsrelaterede spørgsmål lige fra platformsøkonomien til klimaændringer.

 

Efter afslutningen af faget vil de studerende have tilstrækkelig forståelse for emnet til at praktisere og forske på området. Kurset koncentrerer sig om grundlaget for regelsystemet, der består af artikel 101 og 102 i TEUF samt EU’s  fusionsforordningen. Disse juridiske kilder regulerer meget forretningsaktivitet og anvender ofte komplekse økonomiske analysemodeller til at afgøre, om en sådan aktivitet kan anses som lovlig konkurrence på markedet eller ulovlig konkurrencebegrænsende adfærd eller misbrug af dominerende stilling.

 

Teorier fra industriøkonomi, som er afgørende for forståelsen for baggrunden for og anvendelsen af konkurrenceretten, vil blive analyseret og diskuteret. Dette omfatter teorier om markedsmagt, markedsformer, definitionen af ​​det relevante marked, skadelige virkninger fra horisontale aftaler og fusioner samt misbrug af dominans.

Beskrivelse af undervisningsformer
Faget består af en blanding af forelæsninger, hvor der forventes aktiv studerendes deltagelse, og case-baseret undervisning.

Dele af faget undervises på engelsk.
Dele af faget undervises på dansk.

Eksamen er på dansk.
Feedback i undervisningen
I løbet af kurset vil de studerende besvare quizzer for at uddybe forståelsen af pensum og anvende deres viden. Quizzerne vil indeholde en blanding af multiple choice-spørgsmål og essayspørgsmål. Multiple-choice-spørgsmålene vil give automatisk feedback på de rigtige svar, mens svarene på essayspørgsmålene vil blive diskuteret i plenum efter at quizzen blev tildelt.

Der er mulighed for feedback på øvelsesopgaverne, der vil blive gennemgået i øvelsestimerne. Øvelserne vil blive lagt på Canvas på forhånd, og der gives tid til at arbejde med dem i undervisningen. Resultaterne vil blive drøftet i plenum.

Endvidere vil der løbende være øvelser som omhandler beregninger, konkrete taleksempler og økonomiske implikationer. Spørgsmål og feedback sker i plenum.
Studenterarbejdstimer
Forelæsninger 25 timer
Forberedelse til undervisning og deltagelse i online aktiviteter 149 timer
Øvelser og cases 11 timer
Eksamensforberedelse 22 timer
Foreløbig litteratur

Jura:

Traktaterne, EU-domme, artikler fra akademiske tidsskrifter og fra bøger, der gøres tilgængelige via Canvas. 

 

 

Økonomi:

Undervisningsnoter og artikler gøres tilgængelige via Canvas. Der bruges også uddrag af Massimo Motta (2004), Competition Policy Theory and Practice, Cambridge University Press.

Sidst opdateret den 09-02-2024