2024/2025 KAN-CPSYO2004U Forandringer i organisationer
English Title | |
Change in Organizations |
Kursusinformation |
|
Sprog | Dansk |
Kursets ECTS | 7,5 ECTS |
Type | Obligatorisk |
Niveau | Kandidat |
Varighed | Et semester |
Starttidspunkt | Forår |
Tidspunkt | Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk |
Studienævn |
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og psykologi,
MSc
|
Kursusansvarlig | |
|
|
Primære fagområder | |
|
|
Undervisningsformer | |
|
|
Sidst opdateret den 20-11-2024 |
Relevante links |
Læringsmål | ||||||
Ved eksamen skal den studerende demonstrere evne
til at:
|
||||||
Prøve/delprøver | ||||||
Faget har fælles prøver med | ||||||
KAN-CPSYO2003U | ||||||
Kursets indhold, forløb og pædagogik | ||||||
Faget fokuserer på organisationsforandring som fænomen, samt på hvordan forandring i organisationer kan forstås, analyseres og håndteres. Der introduceres til væsentlige klassiske og nyere organisatoriske forandringsteorier, modeller og begreber. I undervisningen fokuserer vi på at diskutere og forstå fagtermer og begreber samt på at oversætte disse til konkrete organisatoriske forandringskontekster og cases. Faget introducerer til forskellige forandringstilgange, fx forskellen mellem planlagte og emergerende forandringsforståelser samt til forskellige videnskabelige skoler indenfor organisationsforandringsfeltet. Vi kommer desuden omkring temaer såsom hvordan organisationers struktur, kultur, praksis og teknologiske kontekst sætter særlige betingelser for organisationsforandringer, og vi præsenterer perspektiver på forandringsmodstand og medarbejdertrivsel i forbindelse med forandringsprocesser. Den studerende opnår en dyb faglig viden om organisatoriske forandringsprocesser. Kurset træner den studerendes analytiske færdigheder i forhold til at kunne identificere forskellige typer af organisatoriske forandringsproblematikker og analysere disse i forhold til konkrete ofte flertydige og komplekse forandringscases. En sådan reflekterende, analytisk tilgang til organisatorisk forandring samt evnen til at kunne oversætte organisationsteoretisk viden om forandring til praksis er forudsætninger for at kunne skabe og lede forandring i komplekse organisatoriske kontekster. Kurset giver desuden den studerende et kritisk blik på mainstream forandringsledelseskoncepter og disses teoretiske forudsætninger og praktiske konsekvenser. Hermed udvikler den studerende et mere refleksivt blik på organisatorisk forandring, som også forholder sig til mulige utilsigtede konsekvenser af og etiske dilemmaer i forbindelse med forandringsprocesser samt træner den studerendes dømmekraft i forhold til at kunne håndtere sådanne. |
||||||
Beskrivelse af undervisningsformer | ||||||
Undervisningen forløber som storhold i en kombination af holdundervisning, gruppearbejde, diskussioner, øvelser og feedback sessioner. Desuden tilbydes en klyngevejledning i relation til det integrerede projekt, som relaterer sig specifik til valg og brug af kursets teorier om organisationsforandring i projektet. | ||||||
Feedback i undervisningen | ||||||
Der gives løbende feedback i undervisningen fra
både undervisere og medstuderende i forbindelse med gruppeøvelser,
diskussion og studenteroplæg. I forbindelse med klyngevejledning
gives desuden (via reflekterende teams) feedback på gruppernes valg
og brug af teori i opgaven.
|
||||||
Studenterarbejdstimer | ||||||
|
||||||
Yderligere oplysninger | ||||||
Projekteksamen: det integrerede projekt Faget udprøves som en integreret projekteksamen sammen med faget Organisationsudvikling i praksis.
Det integrerede projekt er en konkret, selvvalgt organisatorisk forandringscase, hvor de studerende i grupper kontakter en organisation samt træffer aftale med denne om et samarbejde. Gennem denne eksamensform kobles de to fag: Organisationsudvikling i Praksis og Forandringer i Organisationer, og der trækkes på begge fag (pensum, perspektiver, osv.) i arbejdet med at udvikle projektet og den skriftlige projektopgave. |
||||||
Foreløbig litteratur | ||||||
|