English   Danish

2025/2026  BA-BJURV2501U  Klimaret og bæredygtighed: Regulering og strategi

English Title
Climate Law and Sustainability: Regulation and Strategy

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Max. antal deltagere 50
Studienævn
Studienævnet for professioner
Kursusansvarlig
  • Sarah Maria Denta - Institut for Business Humaniora og Jura (BHJ)
Primære fagområder
  • Erhvervsjura/Business Law
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 13-03-2025

Relevante links

Læringsmål
Klimaret og bæredygtighed indtager en stadig vigtigere rolle i samfundsudviklingen og påvirker virksomheder i en hidtil uset grad. Efter gennemførelse af dette fag vil den studerende besidde omfattende viden om dansk, EU- og international klimaret, bæredygtighed og klimadata. Klimaretten udøver betydelig indflydelse på markeder, produkter, virksomheder, forbrugere og samfund, hvilket indebærer, at den studerende opnår en dybtgående forståelse for klimaretlige sammenhænge både globalt, regionalt og lokalt. De overordnede læringsmål, som den studerende forventes at tilegne sig i dette fag, er som følger.
  • Indgående kendskab til klimaretlige regler og data i Danmark, EU og i FN.
  • Forståelse for klimarettens påvirkning af samfund og for virksomhederne.
  • Dybdegående analytiske og juridiske kompetencer inden for det klimaretlige område.
  • Reflektorisk forståelse for de klimaretlige konsekvenser i Danmark og i EU.
  • Forståelse for bæredygtighed.
  • Forståelse og anvendelse af retspraksis vedrørende afgørelser omhandlende klima.
  • Løsningsorienterede tanker og refleksioner i relation til fremtidens udfordringer for lovgiver, virksomheder og markedet.
  • Hvordan klimaregulering kan have betydning for virksomhedernes strategi
Forudsætninger for at deltage i kurset
Man skal have gennemført eller selv sætte sig ind i EU-ret og have en grundlæggende forståelse for forvaltningsret.
Prøve/delprøver
Klimaret og bæredygtighed: Regulering og strategi:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Skriftlig stedprøve på CBS' computere
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Opgavetype Opgavebesvarelse
Varighed 3 timer
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) En eksaminator
Eksamensperiode Vinter
Hjælpemidler Med visse hjælpemidler, se nedenfor:
Den studerende må medbringe
  • USB-stik til upload af noter, bøger og kompendier i ikke-eksekverbare formater (ingen programstumper, værktøj, installérbare programmer o. lign.)
  • I papirformat: Bøger (herunder oversættelsesordbøger), kompendier og noter
Den studerende har adgang til
  • IT-basispakke
Læs nærmere her : Hjælpemidler og IT-pakker
Syge-/omprøve Mundtlig stedprøve
Varighed: 20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Forberedelse: Uden forberedelse
Bedømmer(e): Ved intern prøve er der bieksaminator ved omprøven. Ved ekstern prøve er der ekstern censor.
Beskrivelse af eksamensforløbet

De studerende får udleveret en skriftlig eksamensopgave bestående af spørgsmål og problemstillinger relateret til pensum. 

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Klimaretten udgør et retsområde i hastig udvikling, og betydningen samt omfanget af dette retsområde er stigende. I ´Klimaret og bæredygtighed: Regulering og      Strategi´ undersøges de juridiske rammer på både dansk, europæisk og internationalt plan. Dette inkluderer analyse af den danske- og europæiske klimalov, lovgivning afledt af the Green Deal, Fit for 55, Paris-aftalen og relevant retspraksis. Formålet med kurset er at facilitere en dybdegående forståelse af de regulatoriske forpligtelser og muligheder, som virksomheder og deres værdikæde står overfor.

Kurset undersøger, hvordan virksomheder tilpasser sig og potentielt drager strategiske fordele af klimapolitikken. Der vil blive diskuteret virksomhedernes rolle i forhold til klimaretlig regulering, metoder til at tilpasse sig regulering samt etablering af incitamenter for bæredygtig praksis. Endvidere vil der være en diskussion af udfordringerne ved implementering af klimaregulering.

Gennem dialogbasseret undervisning, forelæsninger, diskussioner, opgaver og spørgsmål, er fagets formål at gennemgå og diskutere de vigtigste og nyeste klimaretlige regler. Reguleringernes økonomiske konsekvenser vil blive inddraget, herunder omkostninger og incitament struktur. Fagets formål er, at give en overordnet forståelse for klima og bæredygtighed. 

Det forventes, at den studerende har orienteret sig grundigt i pensum inden forelæsningerne og aktivt anvender denne viden gennem analyse af problemstillinger i undervisningen. 

Forskningsbaseret undervisning
CBS’ uddannelser og undervisning er forskningsbaseret. På dette fag indgår følgende typer af forskningsbaseret viden og forskningslignende aktiviteter:
Forskningsbaseret viden
  • Klassisk og grundlæggende teori
  • Undervisers egen forskning
  • Modeller
  • Artikler fra andre forskere på CBS
Forskningslignende aktiviteter
  • Analyse
  • Diskussion, kritisk refleksion, modelarbejde
Beskrivelse af undervisningsformer
Undervisning er en kombination af forelæsninger (hvor pensum præsenteres og forklares) og dialogbaseret undervisning med udgangspunkt i anvendelse af pensum på problemtillinger og opgaver, som præsenteres enten i undervisning eller via canvas. Der er fokus på, at faget er anvendelsesorienteret. Et godt kendskab til pensum er således en forudsætning for deltagelse i undervisningen. De studerende skal deltage aktivt gennem cases, dialog og feed back sessions. Dette kan suppleres med online aktiviteter, som ligger mellem tilstedeværelses-undervisningen.
Feedback i undervisningen
Feedback leveres både i undervisningssammenhæng og gennem potentielle online aktiviteter og er i overensstemmelse med fagets læringsmål, der omfatter kendskab, forståelse, analyse og refleksion i relation til klimaret og bæredygtighed. Cases, opgaver og dialog inden for faget integrerer feedback, der retter sig mod disse læringsmål.
Studerende modtager løbende feedback på kurset læringsmål i forbindelse med undervisningen, primært gennem mundtlige interaktioner såsom gruppe- og plenumdiskussioner, cases og fremlæggelser.

Det præciseres, at deltagelse i feedbackelementerne under undervisningen er en forudsætning for at modtage feedback
Studenterarbejdstimer
deltagelse i undervisning 33 timer
forberedelse til undervisning og deltagelse i online aktiviteter 155 timer
forberedelse til eksamen 18 timer
i alt 206 timer
Foreløbig litteratur

Christina D. Tvarnø, Klimaret, Almindelige del, Djøf, 2022.

Christina D. Tvarnø, Sarah Maria Denta, Klimaret, Specielle del, Djøf, 2024.

Dette supleres med domme, cases og artikler.

Pensum er ca 650 sider

Derudover vil klimareguleringen i Danmark, EU og FN være pensum både i undervisning og til eksamen.

Oplysning om endelig pensum er tilgængeligt før fagets start.

Sidst opdateret den 13-03-2025