English   Danish

2025/2026  BA-BPROO2505U  Metode og tværfagligt projekt

English Title
Methods and Interdisciplinary Project

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Starttidspunkt Forår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for Generel ledelse
Kursusansvarlig
  • Jesper Schlamovitz - Institut for Organisation (IOA)
Primære fagområder
  • Metode og videnskabsteori/Methodology and philosophy of science
  • Projekt- og forandringsledelse/Project and change management
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 04-06-2025

Relevante links

Læringsmål
Eksamen er en fællesprøve med Transformationsledelse. De syv første læringsmål relaterer til dette kursus og de fire sidste til Transformationsledelse.

Ved fagets afslutning, skal den studerende kunne:
  • Udarbejde en problemformulering, der har relevans for projektledelse
  • Integrere teori fra flere fag og anvende dem på en empirisk case, for at identificere og argumentere for en problemstilling
  • Anvende og reflektere over anvendte dataindsamlingsmetoder
  • Redegøre for og reflektere over projektprocessen og projektledelsen og af eget projekt
  • Udføre og præsentere en empirisk analyse, guidet af problemformulering og dataanalysemetoder
  • Give et svar på problemformuleringen og bruge teorier til at diskutere svarets teoretiske og praktiske implikationer i relation til identificeret problemstilling
  • Analysere udfordringerne ved at træffe beslutninger i en ambivalent, usikker og kompleks verden
  • Forklare, kontrastere og vurdere beslutningsmodeller fra kognitive og adfærdsmæssige studier og fra organisationsstudier
  • Anvende forskellige beslutningsmodeller for at forbedre vores forståelse af projektbeslutninger
  • Evaluere rationaliteten af projektbeslutninger
Forudsætninger for at deltage i kurset
Den obligatoriske godkendelsesaktivitet i faget Transformationsledelse skal være godkendt inden eksamen i Transformationsledelse – Metode og Tværfagligt projekt.
Prøve/delprøver
Transformationsledelse - Metode og tværfagligt projekt:
Prøvens ECTS 15
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation, jf. også studieordningens regler om prøveformer.
Individuel eller gruppeprøve Gruppeopgave med mundtligt forsvar i grupper
Antal personer i gruppen 4-5
Omfang af skriftligt produkt Max. 40 sider
Hvis 5 studerende i gruppen er max antal sider 40
Hvis 4 studerende i gruppen er max antal sider 40
Hvis 3 studerende i gruppen er max antal sider 30

I særtilfælde hvor der dispenseres fra gruppestørrelsen eller naturligt frafald gælder det, at én studerende har maksimalt 15 sider til rådighed og gruppe på 2 har maksimalt har 20 sider til rådighed.
Opgavetype Projektrapport
Udlevering af opgave Opgaven formuleres af de studerende selv, se evt. guidelines
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode Sommer
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Har den studerende deltaget i udarbejdelsen af den skriftlige projektrapport til den ordinære eksamen, men været syg ved den mundtlige prøve, afvikles denne på baggrund af genindlevering af den oprindelige projektrapport.

Hvis den studerende ikke har deltaget i udarbejdelsen af den skriftlige projektrapport på grund af sygdom eller anden årsag, skal den studerende udarbejde en projektrapport individuelt på max 15 sider og deltage i den efterfølgende mundtlige sygeprøve på basis af denne projektrapport.

Har den studerende deltaget i udarbejdelsen af den skriftlige projektrapport til den ordinære eksamen, men ikke bestået ved den mundtlige prøve afvikles omprøven på basis af genindlevering af den oprindelige projektrapport. Den studerende kan dog vælge at indlevere en ny individuelt udarbejdet rapport på max 15 sider.

Hvis hele gruppen dumper, så skal gruppen indlevere en revideret rapport.

NB. Det skal tydeligt fremgå på forsiden om projektrapporten er identisk med det indleverede til den ordinære eksamen, er revideret eller et nyt produkt.
Beskrivelse af eksamensforløbet

Den studerendes præsentation ved eksamen er 3 min pr. studerende pr. gruppe.

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Kurset handler om at træne de studerende i at producere videnskabelig viden om projektledelsesrelevante problemstillinger og at arbejde systematisk med forsknings- og undersøgelsesmetoder, med særligt fokus på kvalitative metoder. Faget rummer træning i at formulere en problemstilling og designe en kvalitativ undersøgelse, som hjælper med at besvare den specifikke problemstilling. I faget indgår der et skriftligt gruppeprojekt, 1. årsprojektet. For at lave 1. årsprojektet skal de studerende anvende kvalitative metoder til at samle data om et konkret projekt i en selvvalgt caseorganisation. I dataanalysen bruger gruppen teorier fra faget ”Transformationsledelse” samt fra et eller flere af følgende fag: Organisationsteori, Grundlæggende projektledelse eller Ledelse af teams og processer.

 

Undervisningen afvikles som en række workshops og sideløbende vejledning, der skal understøtte de studerendes projektarbejde. Workshops bruger i forskellige omfang peer-review feedback og for at stimulere metodiske diskussioner om hvordan man formulerer videnskabelige argumenter, skriver en videnskabelig opgave og udvikler et godt kvalitativt forskningsdesign.

Forskningsbaseret undervisning
CBS’ uddannelser og undervisning er forskningsbaseret. På dette fag indgår følgende typer af forskningsbaseret viden og forskningslignende aktiviteter:
Forskningsbaseret viden
  • Klassisk og grundlæggende teori
  • Metodologi
Forskningslignende aktiviteter
  • Udvikling af forskningsspørgsmål
  • Dataindsamling
  • Analyse
  • Diskussion, kritisk refleksion, modelarbejde
  • Peer review inklusiv Peer-to-peer
  • Studerende udfører selvstændige forskningslignende aktiviteter under vejledning
Beskrivelse af undervisningsformer
Faget fokuserer på et skriftligt gruppeprojekt, 1. årsprojekt, som skal indeholde en analyse af et selvvalgt projekt. Hver gruppe får tildelt en vejleder til dette projektforløb.

Faget indeholder desuden workshops om projektarbejde og kvalitative metoder.
Feedback i undervisningen
Feedback bliver primært givet i forbindelse med vejledning og workshops.

Sproget i undervisningen kan veksle mellem svensk, dansk og engelsk.
Studenterarbejdstimer
Undervisning og vejledning 20 timer
Forberedelse til undervisning 36 timer
Projektarbejde 124 timer
Eksamen 30 timer
Foreløbig litteratur

Ingemann, J. Holm., Kjeldsen, L., Nørup, I. & Rasmussen, S. (2022). Kvalitative undersøgelser i praksis. Viden om mennesker og samfund. (2. udgave.). Samfundslitteratur.

 

Plus et antal tekster i tilgængelige i kursets Canvasrum.

 

Anbefalet litteratur (ikke pensum, men gode opslagsbøger i processen)

Rienecker, L. og P. Stray Jørgesen (2012). Den gode opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. 4. udgave. Samfundslitteratur.

 

Bitsch Olsen, P. og K. Pedersen (red.). Problemorienteret projektarbejde – en værktøjsbog. 4. udgave. Samfundslitteratur

Sidst opdateret den 04-06-2025