| Læringsmål |
For at opnå karakteren 12 skal den studerende,
med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende
læringsmål:
- Formulere og afgrænse en selvstændig og fagligt relevant
problemstilling inden for strategisk kommunikation og
erhvervsøkonomi med udgangspunkt i en valgt organisation eller
organisatorisk kontekst
- Udvælge, analysere og vurdere relevant faglitteratur samt
forholde sig reflekteret til dens anvendelighed i relation til
problemstillingen
- Vælge, begrunde og anvende relevante teorier fra studiets
fagområder samt integrere dem i en teoretisk ramme for empirisk
analyse
- Tilrettelægge og begrunde et undersøgelsesdesign samt
reflektere over metodiske valg og deres betydning for
undersøgelsen
- Redegøre for projektets videnskabsteoretiske udgangspunkt samt
vurdere dets betydning for analysens resultater, deres fortolkning
og begrænsninger
- Udvælge og bearbejde relevant empirisk materiale samt vurdere
dets kvalitet, pålidelighed og relevans i forhold til
problemstillingen og den valgte organisatoriske kontekst
- Analysere og fortolke empirisk materiale med udgangspunkt i
relevante teorier og på baggrund af en gennemskuelig metodisk
fremgangsmåde
- Sammenholde og diskutere analysens resultater i relation til
problemstillingen samt konkludere og perspektivere resultaterne i
relation til organisatoriske og samfundsmæssige
problemstillinger
- Formidle projektets analyser og resultater som en
sammenhængende og målrettet akademisk argumentation i et klart og
præcist sprog
|
| Prøve/delprøver |
|
Bachelorprojekt:
|
| Prøvens
ECTS |
15 |
| Prøveform |
Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt
Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve,
at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven;
inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en
helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle
mundtlige præstation, jf. også studieordningens regler om
prøveformer. |
| Individuel eller gruppeprøve |
Gruppeopgave med mundtligt forsvar i
grupper |
| Antal personer i gruppen |
2-5 |
| Omfang af skriftligt produkt |
Max. 80 sider |
|
Bachelorprojektet kan udarbejdes individuelt
eller i grupper af to til fem studerende.
1 studerende skriver max 40 normalsider
2 studerende skriver max 60 normalsider
3 studerende skriver max. 70 normalsider
4-5 studerende skriver max 80 normalsider
Projektet inkluderer en sammenfatning på 1-3 normalsider.
Udarbejdes projektet på dansk, skal sammenfatning (summary) være på
engelsk. Skrives projektet på engelsk, skal sammenfatning være på
dansk. I bedømmelsen af projektet indgår den fremmedsproglige
kvalitet af det engelske summary, når projektet skrives på dansk og
den fremmedsproglige kvalitet af selve projektet, når det skrives
på engelsk. Sammenfatningen tæller med i antal normalsider.
Projektet skal ligeledes indeholde en ledelsesrapport på 1-4
normalsider. Rapporten indgår i bedømmelsen (og tæller ikke med i
antal normalsider). |
| Opgavetype |
Projektrapport |
| Udlevering af opgave |
Opgaven formuleres af de studerende selv, se evt.
guidelines |
| Varighed |
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og
tidspunkt.
30 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og
begrundelse |
| Bedømmelsesform |
7-trins-skala |
| Bedømmer(e) |
Eksaminator og ekstern censor |
| Eksamensperiode |
Sommer |
| Syge-/omprøve |
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Studerende, der pga. sygdom er
forhindrede i at deltage i den ordinære mundtlige prøve, kan gå til
en mundtlig sygeprøve. Studerende, der pga. sygdom er forhindrede i
at deltage i projektudarbejdelsen, skal aflevere et nyt projekt og
derefter til en mundtlig prøve med udgangspunkt i det afleverede
projekt.
Studerende, der har afleveret et projekt til den ordinære eksamen,
men som ikke deltager i den ordinære mundtlige eksamen, skal
forinden syge-/omprøven genindlevere det oprindelige projekt på den
af administrationen fastsatte dato.
Studerende, der ikke har bestået efter den mundtlige prøve, kan
inden syge-/omprøven vælge at indlevere et forbedret projekt på den
af administrationen fastsatte dato.
|
Beskrivelse af
eksamensforløbet
Individuelle projekter forsvares individuelt; gruppeprojekter
danner udgangspunkt for en mundtlig gruppeeksamen.
For grupper af 4-5 studerende varer den mundlige
eksamen 90 minutter inkl. votering, karaktergivning og
begrundelse.
Der gives karakter på baggrund af en samlet bedømmelse af den
skriftlige og den mundtlige præstation. Ved bedømmelsen af
prøven indgår den studerendes stave- og formuleringsevne i
bedømmelsesgrundlaget. Bedømmelsen er udtryk for en
helhedsvurdering af det faglige indhold samt stave- og
formuleringsevnen, idet det faglige indhold dog vægter mest.
Bachelorprojektet kan skrives på dansk eller
engelsk.
|
|
| Kursets indhold, forløb og pædagogik |
|
Projektskrivning.
Der gives hvert år omkring semesterstart en introduktion til
bachelorprojektet (intro-forelæsning). De studerende får udleveret
en projektmanual, med en beskrivelse af de faglige og formelle krav
til projektet, herunder også antal vejledningstimer til rådighed.
Alle grupper vælger selv en vejleder fra HA(kom.) studiets
vejlederliste.
|
| Forskningsbaseret undervisning |
|
CBS’ uddannelser og undervisning er forskningsbaseret. På
dette fag indgår følgende typer af forskningsbaseret viden og
forskningslignende aktiviteter:
Forskningsbaseret viden
- Klassisk og grundlæggende teori
- Ny teori
- Metodologi
- Modeller
Forskningslignende aktiviteter
- Udvikling af forskningsspørgsmål
- Dataindsamling
- Analyse
- Diskussion, kritisk refleksion, modelarbejde
- Studerende udfører selvstændige forskningslignende aktiviteter
under vejledning
|
| Beskrivelse af undervisningsformer |
Kursusaktivitet: Bachelorprojekt
Forelæsning + vejledning + eksamensforberedelse |
| Feedback i undervisningen |
De studerende får løbende feedback på deres
projekt i vejledningsforløbet.
|
| Studenterarbejdstimer |
| Forelæsninger |
3 timer |
| Udarbejdelse af projekt og eksamen |
413 timer |
| I alt |
416 timer |
|
| Foreløbig litteratur |
|
Justesen, L., & Mik-Meyer,
N. (2010). Kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier.
Hans Reitzels Forlag
Olsen, Poul Bitsch & Kaare
Pedersen (2015): Problemorienteret projektarbejde
– en værktøjsbog. Roskilde Universitetsforlag.
Rienecker, Lotte & Peter Stray
Jørgensen. Den gode opgave - kort fortalt.
Samfundslitteratur.
Rienecker, Lotte, Peter Stray Jørgensen, og
Signe Skov. 2017. Den gode opgave: Håndbog i opgaveskrivning på
videregående uddannelser. 5. udg. Frederiksberg.
Stray Jørgensen, Peter (2014): Formalia i
universitetsopgaver – serviceafsnit, layout og typografi.
København: Samfundslitteratur.
|