• Reflektere over problemformuleringens udvikling og rolle i projektforløbet.
• Gøre rede for de kvalitative undersøgelsesmetoder, faget har introduceret til.
• Gøre rede for overvejelser om analytisk tilgang til data og håndtering af flertydighed
• Diskutere metodernes anvendelighed i forhold til at undersøge konkret empirisk materiale

Fagets formål er, at de studerende får indsigt i og en vis erfaring med kvalitative undersøgelsesmetoder, så de selvstændigt kan gennemføre en empirisk undersøgelse, herunder vurdere metoders relevans og kritisk reflektere over konsekvenserne af deres metodevalg. Faget vil fortrinsvis introducere de grund-læggende kvalitative dataindsamlingsmetoder: Det individuelle forskningsinterview, fokusgruppe interviewet, observation og analyse af dokumenter og tekster.

Faget strækker sig over et semester og indeholder tolv undervisningsgange. Tre af disse er forelæsninger for hele årgangen (LA-hold á 2 lektioner) og de øvrige ni undervisningsgange er øvelseshold (XA og XB) med 3 lektioner pr. undervisnings-gang. Den første undervisningsgang (LA) er en generel introduktion til faget Kvalitative Metoder, og i de 2 øvrige LA-forelæsninger er fokus på koblinger mellem Kvalitative Metoder og Arbejds- og Ledelsespssykologi og med en underviser fra hvert fag.

På øvelsesholdene (XA og XB) vil de studerende blive introduceret til kvalitative forsknings-designs, kvalitative dataindsamlingsmetoder samt kvalitetskriterier for kvalitative metoder. Der lægges i undervisningen vægt på:

• at de studerende får konkret erfaring med kvalitative metoder gennem oplæg og praktiske øvelser, og på,
• at de studerende træner deres dømmekraft, når de vurderer deres - ofte flertydige - data, og i forbindelse hermed
• valg af mulige analysestrategier.

Faget Kvalitative Metoder er forbundet med faget Arbejds- og ledelsespsykologi i et integreret eksamensprojekt, hvor konkrete arbejds- og ledelsespsykologiske problemstillinger undersøges empirisk ved brug af kvalitative metoder i praksis. Fagene udprøves samlet i en individuel mundtlig eksamen på baggrund af det integrerede projekt, som udarbejdes i grupper af 3-4 studerende.

• Klassisk og grundlæggende teori
• Metodologi

• Udvikling af forskningsspørgsmål
• Peer review inklusiv Peer-to-peer

Følgende grundbog skal anskaffes: 

Justesen, L., & Mik-Meyer, N. (2010). Kvalitative metoder i organisations-og ledelsesstudier. Hans Reitzels Forlag

Der skal ikke indkøbes kompendium til faget. Alle tekster ud over grundbog bliver tilgængelige på Canvas.

Czarniawska, B. (2020). Narratologi og feltstudier. I Brinkmann, S., L. Tanggaard (red.), Kvalitative Metoder: En Grundbog.  3. udgave., Hans Reitzels Forlag., 347 – 375

Dahler-Larsen, P. (2005). Dokumenter som objektiveret social virkelighed. I Järvinen, M., N. Mik-Meyer, Kvalitative Metoder i et Interaktionistisk Perspektiv: Interview, Observationer og Dokumenter.1. udgave. Hans Reitzels Forlag, 235 – 254.

Demant, J. (2006). Fokusgruppen – Spørgsmål til Fænomener i Nuet. I Bjerg, O. og K. Villadsen (red.), Sociologiske Metoder – Fra Teori til Analyse i Kvantitative og Kvalitative Studier. Samfundslitteratur. 131 – 150.

Holstein, J. A., & Gubrium, J. F. (2004). The active interview. I D. Silverman (Ed.), Qualitative research: Theory, method and practice (2nd ed.) Sage. 140–161.

Kemuma, J. (2007). Life history methodology: A tool for (re)constructing a multiplicity of stories in different socio-cultural, economic and political spaces. I Glasdam, S. et al (red.), Livshistorieforskning og kvalitative interview. CVU Midt-Vest., 1. udgave., 308–333

Kvale, S. (1997). Interviewsituationen. I Kvale, S. og B. Nake (red.),Interview: en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. 1. udgave., Hans Reitzels Forlag. 129–147.

Kvale, S., & Brinkmann, S. (2015). Transkription af interview. I Kvale, S. & Brinkmann, S. (red.).Interview: det kvalitative forskningsinterview som håndværk.  3. udg. Hans Reitzels Forlag. 235–247.

Linneberg, M. S., & Korsgaard, S. (2019). Coding qualitative data: A synthesis guiding the novice. Qualitative Research Journal, 19(3), 259–270.

Madden, R. (2017). Looking at People (chap. 5). In Madden, R. Being ethnographic: A guide to the theory and practice of ethnography (2nd ed.). Sage. 95–112.

Maxwell, J. A. (2009). Designing a qualitative study. In L. Bickman & D. J. Rog (Eds.), The Sage handbook of applied social research methods. 2nd ed. Sage. 214–253.

Mayoh, J., & Onwuegbuzie, A. J. (2015). Toward a conceptualization of mixed methods phenomenological research. Journal of Mixed Methods Research, 9(1), 91–107.

O’Reilly, K. (2009). Fieldnotes I O’Reilly, K. Key Concepts in Ethnography. Sage. 70–77.

Pedersen, K. (2018). Projektrapporten– layout og videnskabeligt håndværk. I Bitsch Olsen, P. Pedersen, K. Problemorienteret projektarbejde: en værktøjsbog. 5. udgave. Samfundslitteratur. 287–300.

Prior, L. (2019). Using documents in social research: A concise introduction to document analysis. I Atkinson, P. et al. Document and Artefact. Sage. 1–22.

Skærbæk, P. (2003). Det årlige maskespil - om regnskaber set i en interaktiv og kommunikativ kontekst. I Melander, P. (red.). Økonomistyring og Informatik. Årbog, 2023. Jurist- og Økonomforbundets Forlag.  323– 354.

Spradley, J. P. (1980). Step One Locating a social situation + Step Two Doing participant observation. I Spradley, J.P. Participant Observation, Waveland Press. 39–63.

Tracy, S. J. (2010). Qualitative quality: Eight “big-tent” criteria for excellent qualitative research. Qualitative Inquiry, 16(10), 837–851.