English   Danish

2026/2027  KAN-CPSYV1000U  Akademisk Internship

English Title
Academic Internship

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 15 ECTS
Type Valgfag
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for Organisation, strategi, ledelse og mennesker
Uddannelse Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi og psykologi
Kursusansvarlig
  • Marianne Stang Våland - Institut for Afsætningsøkonomi (AØ)
Primære fagområder
  • Kommunikation/Communication
  • Organisation/Organisation
  • Virksomhedspsykologi/Business psychology
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 07-04-2026

Relevante links

Læringsmål
  • Udvælge og beskrive en opgave, der blev løst eller forsøgt løst i praktikforløbet med deltagelse af den studerende.
  • Identificere en organisatorisk problemstilling i internship-organisationen, som har haft betydning for den studerendes opgaveløsning under praktikforløbet, og som har relevans for CM(psyk) kompetenceprofilen.
  • Foretage en teoretisk baseret analyse af den organisatoriske problemstilling samt dens betydning for den studerendes opgaveløsning.
  • Indsamle empiri til belysning af problemformuleringen ud fra relevante metoder.
  • Udvikle en balanceret, refleksiv forståelse af internship-organisationen og af egen rolle i denne, og demonstrere en kritisk forståelse af samspillet mellem opgaveløsningen, den organisatorisk kontekst og praktikantrollen.
Forudsætninger for at deltage i kurset
Den studerende skal have gennemført og bestået 1. og 2. semester på cand.merc(psyk.)
Prøve/delprøver
Akademisk Internship:
Prøvens ECTS 15
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation, jf. også studieordningens regler om prøveformer.
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Omfang af skriftligt produkt Max. 15 sider
Opgavetype Rapport
Udlevering af opgave Opgaven formuleres af de studerende selv, se evt. guidelines
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
30 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og bi-eksaminator
Eksamensperiode Vinter
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Ligesom ved den ordinære prøve afleveres der ved omprøven en max 15 siders rapport. Der afholdes 30 min. individuel mundtlig eksamen.
Beskrivelse af eksamensforløbet

På baggrund af praktikperioden og tilbuddet om 3 X klyngevejledning, afleveres der en praktikrapport på max 15 sider. Rammerne for rapporten beskrives og diskuteres ved introforelæsningen. 

De studerende går til individuel, mundtlig prøve (30 min. pr. studerende).

 

Se detaljer om forløbet under Kursets indhold, forløb og pædagogik. 

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Formålet med det Akademiske Internship er at koble teoretisk og metodisk viden med konkret praksis. I mødet med praksis øves de studerende i at anvende deres tilegnede viden og CM(psyk)-kvalifikationer - de får afprøvet deres faglige færdigheder og personlige potentialer. De trænes i rollen som ’reflekterende praktikere’ der tager del i virksomhedsrelaterede problematikker, mens de samtidigt anskuer dem ud fra en analyserende position, hvorfra nye perspektiver kan anskueliggøres. 

 

Det akademiske internship finder sted i perioden juli-januar på studiets 3. semester. Det er en forudsætning, at 1. og 2. semester er afsluttet, og at praktikopholdet er godkendt af fagsansvarlig inden arbejdet påbegyndes. Den studerende tilmelder sig Akademisk Internship ved at aflevere en kontrakt, som godkendes af fagansvarlig. Kontrakten findes på my.cbs.dk og skal sendes til Marianne Stang Våland: msv.marktg@cbs.dk senest den 1. juli 2026. Der kommer hurtigt svar på om kontrakten er godkendt, men de studerende bliver først tilmeldt faget samlet via administrationen i august 2026.

NB. Praktikopholdet kan ikke foregå i den samme organisation hvor man allerede er ansat som studentermedhjælper, e.l. Der kan gives dispensation i helt særlige tilfælde, denne skal sendes til fagansvarlig på email. 

 

Det akademiske internship foregår som en praktikperiode af i alt 10-12 arbejdsugers (min. 32 timer pr. uge) varighed i en konkret organisation. Faget rummer følgende elementer: etablering af praktikkontrakt, selve praktikperioden, en introforelæsning, 3 klyngevejledninger hvor de studerende vejledes i grupper og hjælper hinanden med at udvikle den skriftlige rapport, samt praktikrapporten (max 15 sider).

 

Faget starter med en introforelæsning, der introducerer til faget, samt indeholder pensum gennemgang og refleksionsøvelser.

 

Klyngevejledningerne afholdes så vidt det er muligt fysisk på CBS campus (studerende i udlandet deltager på teams). Formålet med Klyngevejledning 1 er at hjælpe den studerende med at identificere en organisatorisk problemstilling i internship-organisationen, som tager udgangspunkt i den opgave den studerende forsøger at løse som del af sit internship. Den studerende skal præsentere en afgrænset problemstilling, som har betydning for opgaveløsning på praktikstedet. 

 

Formålet med Klyngevejledning 2 er at understøtte den studerendes arbejde med dataindsamling (deltagerobservation/feltarbejde, evt. interviews, samt dokumenter) i relation til den (ofte tilrettede) problemstilling som blev drøftet ved vejledning 1. Der arbejdes desuden med balancegangen mellem at være praktikant og kollega, på den ene side, og at være analytisk studerende, på den anden. 

 

Formålet med Klyngevejledning 3 er at drøfte hvilke teoretiske perspektiver, der kan give indsigt i problemstillingens betydning for opgaveløsningen. Den studerende skal præsentere en konkret problemformulering, som afgrænser og præciserer vinklen på den valgte problemstilling. Vi diskuterer også hvordan der kan arbejdes med at analysere data ved hjælp af teori i selve praktikrapporten. Derudover hjælper klyngen den studerende med at reflektere over egen læring gennem praktikforløbet, samt hvad denne læring betyder, både for den studerendes rolle i internship-organisationen og for den studerende selv som fagperson.

Forskningsbaseret undervisning
CBS’ uddannelser og undervisning er forskningsbaseret. På dette fag indgår følgende typer af forskningsbaseret viden og forskningslignende aktiviteter:
Forskningsbaseret viden
  • Klassisk og grundlæggende teori
  • Metodologi
  • Modeller
Forskningslignende aktiviteter
  • Udvikling af forskningsspørgsmål
  • Dataindsamling
  • Analyse
Beskrivelse af undervisningsformer
Introforelæsning og klyngevejledning. Hvis praktikopholdet foregår i udlandet kan den studerende deltage i klyngevejledning via Teams/Zoom.
Feedback i undervisningen
Feedback på dette fag foregår på klyngevejledningen, hvor der arbejdes med systematisk feedback til den enkelte studerendes oplevede problemstilling samt små, skriftlige oplæg.
De studerende trænes i at give feedback på hinandens problemstillinger, således at en stor del af feedbacken er peer-to-peer baseret.
Den enkelte studerende modtager også individuel feedback efter den mundtlige eksamen.
Studenterarbejdstimer
Udforming af rapport og forberedelse af eksamen 67 timer
Timer i praktik 333 timer
undervisning og klyngevejledning 16 timer
Foreløbig litteratur

Krantz & Maltz: ”A framework for consulting to organizational role" (kan downloades på følgende site: http:/​/​triadllc.com/​pdf/​ConsultingPsyc-Role.pdf.

 

Emerson, R.M. (1995). Fieldnotes in Ethnographic Research. In R.M. Emerson, R.I Fretz & L.L. Shaw, Writing Ethnographic Fieldnotes, Chicago: University of Chicago Press. Kap 1.

 

DeWalt, K. M., & DeWalt, B. R. (2002). Participant observation: A guide for fieldworkers. Walnut Creek, CA: AltaMira Press. Kap. 8: Participant observation.

 

Davies, B., & Harré, R. (2014). Positionering: Diskursiv produktion af selver. Mindspace.

 

Anteby, M. (2013). Relaxing the taboo on telling our own stories: Upholding professional distance and personal involvement. Organization Science24(4), 1277-1290.

 

Der udover inddrages selvvalgte teorier fra pensum på Cand.merc.(psyk)s 1. og 2. semester samt andre relevante teorier jf. læringsmålene.

  

Sidst opdateret den 07-04-2026