English   Danish

2026/2027  KAN-CSHRO2201U  HRM - teori og praksis

English Title
HRM - Theory and Practice

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 15 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Kandidat
Varighed Et quarter
Starttidspunkt Første quarter
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for Organisation, strategi, ledelse og mennesker
Uddannelse Kandidatuddannelsen i Human Resource Management
Kursusansvarlig
  • Frans Bevort - Institut for Organisation (IOA)
Primære fagområder
  • Human resource management/Human resource management
  • Ledelse/Management
  • Organisation/Organisation
Undervisningsformer
  • Blended learning
Sidst opdateret den 12-06-2026

Relevante links

Læringsmål
Efter at have fulgt faget forventes den studerende at være i stand til
  • at demonstrere kendskab til HRM som teori og praksis
  • at kunne analysere HRM-praksis ved brug af relevant teori
  • at anvende et videnskabsteoretisk perspektiv på fagets tematiske felt
  • at sammenholde og diskutere HRMs begreber, vidensskabsteoretiske ståsted og bidrag til forståelse af feltet
  • at forholde sig kritisk refleksivt til de anvendte teorier i pensum
  • at kunne identificere personalejuridiske og nationale kontekstuelle forhold, der påvirker HRM-praksis
  • at demonstrere forståelse for sammenhænge mellem eksekvering af HR-aktiviteter i HRM-livscyklussen i praksis og forretningsstrategiske målsætninger
Prøve/delprøver
HRM - teori og praksis:
Prøvens ECTS 15
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation, jf. også studieordningens regler om prøveformer.
Individuel eller gruppeprøve Individuel mundtlig prøve på baggrund af gruppeopgave
Antal personer i gruppen 4-5
Omfang af skriftligt produkt Max. 15 sider
Opgavetype Casebesvarelse
Udlevering af opgave Eksamensopgaven udleveres via Digital eksamen (DE), når prøven starter
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode Efterår
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Har den studerende deltaget i udarbejdelsen af gruppeprojektet og projektrapporten til den ordinære eksamen, men været syg ved den mundtlige prøve, afvikles sygeprøven på baggrund af den allerede indleverede synopsis. Dette gælder også hvis den studerende går på barsel mellem aflevering af det skriftlige produkt og den mundtlige prøve.

Hvis den studerende ikke har deltaget i udarbejdelsen af projektet på grund af sygdom, kan den studerende deltage i den mundtlige sygeprøve, hvis vedkommende, inden for en nærmere fastsat frist, gennemfører et projektarbejde og afleverer en individuelt udarbejdet projektrapport.

Har den studerende deltaget i udarbejdelsen af projekt og projektrapport til den ordinære eksamen, men ikke består ved den mundtlige prøve, afvikles den mundtlige omprøve på basis af et, inden for en nærmere fastsat frist, bearbejdet projekt.
Beskrivelse af eksamensforløbet

Den skriftlige eksamensbesvarelse i faget kan skrives på engelsk uden forudgående dispensation.

Kursets indhold, forløb og pædagogik

’HRM i teori og praksis’ introducerer den studerende til den nyvalgte specialisering, fagområdet Human Resource Management (HRM). Udgangspunktet er, at HRM ikke kun beskæftiger sig med problemstillinger knyttet til individer i en kontekstløs situation, men derimod handler om en strategisk forankret integration af personer og opgaver i en organisatorisk kontekst.

 

Faget tager afsæt i det fagområde, som er vokset frem siden starten af 1980'erne og som afløste Personnel Management (PM). På den baggrund præsenteres og reflekteres der over de væsentligste forskningsområder og dertil hørende praksisformer inden for HRM.

 

Faget har en særlig funktion som et refleksivt link fra den akademiske praksis til den konkrete professionelle praksis og identitet udøvere af HRM etablerer, når de påtager sig HRM-roller. 

Faget folder således HRM ud som både en strategisk disciplin, en professionel praksis og et akademisk forskningsområde. Faget følger den såkaldte ’HRM-cyklus’, der handler om samspillet mellem organisation og individ fra ansættelsesforholdets indgåelse og etablering af en psykologisk kontrakt mellem arbejdsgiver og arbejdstager til samarbejdets afslutning. Herigennem diskuteres klassiske HRM-opgaver, bl.a.: personalplanlægning, employer branding, rekruttering og udvælgelse af (nye) medarbejdere samt talent management. Endvidere diskuteres onboarding og socialisering af nye medarbejdere samt efterfølgende motivation og fastholdelse samt afskedigelse af medarbejdere. Samtidigt er koblingen af HRM til organisationens forretningsstrategiske behov et gennemgående tema: Hvad er det organisationen vil/kan opnå gennem HRM-praksis?

 

’HRM-cyklussen’ og 'HRM-årshjulet' er dermed fagets praksisnære metaforer, som er forståelsesrammer og pædagogisk strukturer for en akademisk udforskning af teoretiske og kritiske perspektiver på, hvordan HRM-praksis på den ene side fokuserer på ledelse af den menneskelige ressource (indvid og gruppe), og på den anden hvordan den indgår i en strategisk praksis gennem design og praktisk implementering, der er forankret i forretningsstrategien.

 

Forskningsbaseret undervisning
CBS’ uddannelser og undervisning er forskningsbaseret. På dette fag indgår følgende typer af forskningsbaseret viden og forskningslignende aktiviteter:
Forskningsbaseret viden
  • Klassisk og grundlæggende teori
  • Ny teori
  • Undervisers egen forskning
Forskningslignende aktiviteter
  • Analyse
  • Diskussion, kritisk refleksion, modelarbejde
Beskrivelse af undervisningsformer
Faget veksler mellem forelæsning, casearbejde, øvelser og præsentationer forestået af holdets studiekredse. Fagområderne videnskabsteori og personalejura integreres løbende i faget, således at der fokuseres på at præsentere centrale argumentationer fra disse fagområder på det tidspunkt i undervisningen, hvor disse umiddelbart er relevante i forhold til den HRM-cyklus, der er den røde tråd i fag 1. Linjens team af undervisere samarbejder derfor på tværs for at sikre sammenhæng og helhedsforståelse.

Udover dansk, kan undervisningen foregå på svensk, norsk og engelsk.
Feedback i undervisningen
Løbende feedback i forbindelse med øvelser og præsentation af pensum. Feedbacken kan tage form af peer-feedback og underviserfeedback i plenum.
Studenterarbejdstimer
Undervisningsrelaterede aktiviteter 320 timer
Eksamen (inkl. eksamensforberedelse) 92 timer
Yderligere oplysninger

Kurset udbydes første gang i efteråret 2022.

Foreløbig litteratur

1) Elektronisk kompendium med forskningsbaserede tidsskriftsartikler, der gøres tilgængelige i fagets arbejdsrum i Learn.

2) Boxall & Purcell (2022), Strategy and Human Resource Management. Bloomsbury Publishing PLC
 

Sidst opdateret den 12-06-2026