English   Danish

2012/2013  DIP-HDR_EREG  Eksternt regnskab

English Title
Financial Accounting

Kursusinformation

Sprog Dansk
Prøve-ECTS 10 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Diplom
Varighed Et semester
Placering Efterår
Studiestart den 14. august
Undervisningen:
Hverdagshold: tirsdage uge 33-43, samt torsdag i uge 36 + 38.
Tidspunkt: 17.10
Weekendhold: Lørdag uge 33-42 kl. 9.00-14.00
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for HD (REØ)
Kursusansvarlig
  • Jens Oluf Elling - Institut for Regnskab og Revision
Studiesekretær:
Pia Clasen
pc.acc@cbs.dk
Fagområde/Category
  • Regnskabsvæsen og økonomistyring/Financial and management accounting
Sidst opdateret den 10-08-2012
Læringsmål
Viden
• På det teoretiske plan giver faget den studerende en forskningsbaseret viden om brugernes beslutningsmodeller og informationsbehov, alternative overskud- og kapitalbegreber og årsregnskabets underliggende begrebsramme.
Desuden giver faget viden om de forskningsmetoder, som danner grundlag for den empiriske og normative regnskabsforskning.

• På det praktiske plan opnår den studerende viden om de forskellige regelsæt, der regulerer regnskabsaflæggelsen i love og standarder, og hvordan regelsættende implementeres i udarbejdelsen af årsrapporter.

• Regelsættenes præcisering af definitioner, indregningskriterier og målegrundlag giver de studerende mulighed for at forstå og reflektere over de konsekvenser, som reguleringens formue (balance-)orienterede overskud- og kapitalbegreber får for virksomheders regnskabsaflæggelse i praksis.

Færdigheder
Den studerende skal kunne:
• Identificere de centrale problemer, som opstår i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporter og de områder af det gældende regelsæt, som bør inddrages i deres løsning.

• Anvende begrebsrammen som grundlag for indregning, måling og præsentation af væsentlige regnskabsposter i årsrapporten.

• Forholde sig kritisk til indholdet af udarbejdede årsrapporter og om nødvendigt stille forslag til ændringer.

• Gennemføre en analytisk bearbejdning af årsrapportens generelle oplysninger med henblik på dækning af forskellige regnskabsbrugeres specifikke informationsbehov.
• Formidle faglige problemstillinger i relation til udarbejdelsen af koncernregnskaber og til forskelle i moder- og koncernregnskabers informationsværdi for brugerne.
Eksamen
Eksternt regnskab
Eksternt regnskab:
Prøveform Skriftlig stedprøve
Karakterskala 7-trins-skala
Censur Ekstern censor
Eksamensperiode Vintertermin,
Ordinær prøve: 25. oktober 2012

Syge- omprøve: Uge 2
Hjælpemidler Se detaljerede bestemmelser nedenfor
Varighed 4 timer

Eksamination
4-timers skriftlig stedprøve.

Studieleder og underviser kan beslutte at foretage en mundtlig prøvning i stedet, hvis det skønnes hensigtsmæssigt set i forhold til antallet af studerende.

Ved mundtlig prøve gælder følgende:
Individuel mundtlig eksamen af ca. 20 min. varighed inklusiv bedømmelse. Der er ligeledes ca. 20 min. forberedelsestid. Det er tilladt at medbringe fagets obligatoriske litteratur, slides samt egne undervisningsnoter til forberedelsen.

En normal eksamensafvikling vil være karakteriseret ved et forløb, hvor det forventes, at det er eksaminanden som indledningsvist er initiativtager til den faglige præsentation og diskussion. Det vil derfor være en god idé at påbegynde eksaminationen med en disposition for forløbet. Eksamens afvikling vil herefter bestå af en dialogbaseret udprøvning mellem eksaminand, eksaminator og censor.
Forudsætninger for indstilling til eksamen
Indstilling til eksamen kræver 3 godkendte casebesvarelser hvoraf den ene skal præsenteres mundtligt. Alt sammen gruppevis.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Fagets indhold:
Faget beskæftiger sig med følgende 5 problemkredse:

 

  1. Eksternt regnskab (Finansiel rapportering) som samfundsaktivitet og videnskabelig disciplin samt samfundets regulering af regnskabspraksis via lovgivning, privatsektorregulering og markedsløsning i modificeret form.
     
  2. De fundamentale regnskabsteorier(paradigmer), præstationsorienteret regnskabsteori og formueorienteret regnskabsteori. Sidstnævnte uddybes med forskellige regnskabsmodeller og den begrebsramme, som dansk og international regnskabslovgivning bygger på.
     
  3. National og international regnskabsregulering (love, standarder) mht. det tekniske regelsæt, som gælder for definition, indregning, måling og præsentation af aktiver, forpligtelser, egenkapital, indtægter og omkostninger samt pengestrømme i årsregnskab og pengestrømsopgørelse.
     
  4. Modeller til rapportering om viden, miljø og samfundsansvar i ledelsesberetning og supplerende beretning.
     
  5. Strategisk regnskabsanalyse og værdiansættelse. Den strategiske analyse omhandler analyse af virksomheders styrke, svagheder, muligheder og trusler (SWOT-analyse) mht. den værdiskabende evne. Regnskabsanalysen gennemgår modeller til analyse af rentabilitet, pengestrømme og risiko. Værdiansættelse vedrører modeller til estimat af virksomheders værdi samt budgettering og værdiansættelse i konkrete virksomheder.


En børsnoteret dansk virksomhed vil blive inddraget i undervisningen via det udleverede årsregnskab, presseomtale, kursudvikling på aktiemarkedet mv. Det forventes, at du holder dig orienteret via dagspressen og på anden vis om den pågældende virksomhed for derved at kunne yde selvstændige bidrag til undervisningen.

Undervisningsformer
Undervisningen foregår på hold af ca. 35 studerende inddelt i grupper (grupperne dannes ved første undervisningsgang).
Undervisningen omfatter dialogforelæsninger med tilhørende opgaver/cases, som knytter sammenhængen mellem teori og praksis.

Hver gruppe skal undervejs løse mindst 3 skriftlige opgaver, som afleveres og bedømmes til godkendt/ikke godkendt med henblik på indstilling til eksamen. Den ene besvarelse skal desuden suppleres med en mundtlig gruppepræsentation for holdet. Læreren fungerer som opponent.
Indstilling til eksamen kræver 3 godkendelser.


Foreløbig litteratur

Gældende litteratur:

Litt. 1:
Jens O. Elling: ”Finansiel rapportering – teori og regulering”
Forlag: Gjellerups, Forlag 2. udgave 2010
Findes også som E-bog:

Litt. 2:
Ole Sørensen: ”Regnskabsanalyse og værdiansættelse
- en praktisk tilgang"
Forlag: Gjellerup & Gad, 3. udgave, 2009
Findes også som E-bog

Årsregnskabsloven 323 af 11/04 2011
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=136726&exp=1

Årsregnskab for Chr. Hansen Holding

Sidst opdateret den 10-08-2012