English   Danish

2010/2011  BA-HAF_FIL  Filosofi I-III

English Title
Philosophy I-III

Kursusinformation

Sprog Dansk
Point 22,5 ECTS (675 SAT)
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Tre semestre
Placering
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og filosofi
Kursusansvarlig
Lektor Øjvind Larsen
Fagområde/Category
  • Filosofi og videnskabsteori/Philosophy and philosophy of science
Sidst opdateret den 29 maj 2012
Læringsmål
Læringsmål:
Fagets læringsmål er at sætte den studerende i stand til at forstå filosofisk tænkning, særligt i forhold til etiske, politiske, samfundsmæssige og økonomiske problemstillinger. Den studerende skal kende og kunne analysere og diskutere de filosofiske traditioner og tænkemåder og deres sammenhænge med økonomien. Den studerende skal kunne foretage filosofiske ræsonnementer og kunne redegøre for de mere betydningsfulde tanke- og argumentationsformer.
Efter at have fulgt faget Filosofi 1 - 3 forventes den studerende at være i stand til:
  • At gengive indholdet af de tekster, som indgår i pensum.
  • At analysere de enkelte tekster.
  • At fortolke de enkelte tekster.
  • At sammenligne teksterne både inden for og på tværs af temaer og perioder.
  • At inddrage tekster og temaer i et – eller flere – samlede perspektiver.
Eksamen
Filosofi I-III
Eksamensperiode Maj/juni og December/januar
Filosofi (I-III) udprøves ved to delprøver: Filosofi I-II og Filosofi III. Begge prøvers karakterbedømmelse indgår i et samlet karaktergennemsnit for faget. Filosofi I-II: For den individuelle 48-timers opgave i Filosofiens teorihistorie I - II efter 2. semester gælder følgende: Prøven bedømmes alene af eksaminator, og har form af en skriftlig individuel opgave på max. 10 sider, som skal afleveres senest 48 timer efter det stillede spørgsmål er blevet offentliggjort. Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Karakteren indgår med 1/3 vægt i den samlede karakter for Filosofi (I-III). Der afholdes ordinær eksamen i maj/juni og syge-/omprøve i august. Filosofi III: For den mundtlige prøve med udgangspunkt i gruppesynopsis i Filosofi III efter 3. semester gælder følgende: Synopsis udarbejdes i grupper à 3-6 studerende og skal have følgende omfang: 6 studerende: max. 15 sider 5 studerende: max. 15 sider 4 studerende: max. 10 sider 3 studerende: max. 10 sider (1 studerende: max. 3 sider) Med udgangspunkt i synopsis afholdes der en 30 minutters individuel mundtlig eksamination uden forberedelse. Skriftlige hjælpemidler må medbringes. I bedømmelsesgrundlaget indgår alene den mundtlige præstation. Ved bedømmelsen medvirker en ekstern censor. Der gives karakter efter 7-trinsskalaen, jf. § 31, stk. 1. Karakteren indgår med 2/3 vægt i den samlede karakter for Filosofi (I-III). Der afholdes ordinær eksamen i december/januar og syge-/omprøve i januar/februar. Hvis en studerende ikke består, går denne til reeksamen med udgangspunkt i samme synopsis som under den ordinære eksamen. Hvis der pga. sygdom ikke er afleveret en synopsis ved den ordinære eksamen, afleveres en synopsis til sygeprøven
Eksamination
Forudsætninger for indstilling til eksamen
Kursets indhold, forløb og pædagogik

I faget Filosofi 1 - 3 gennemgås de væsentlige filosoffer og filosofiske hovedstrømninger fra antikken til vor tid. I gennemgangen lægges særlig vægt på etiske, politiske, sociale, videnskabsteoretiske og økonomiske dimensioner. Med støtte i et oversigtsværk læses originaltekster på engelsk eller dansk.

Første og andet semester starter med antikken (Platon og Aristoteles) og bevæger sig kronologisk frem over middelalderen, renæssancen og nyere tid frem til ca. 1780. I den nyere tid inddrages bl.a. rationalismen (f.eks. Descartes og Spinoza) og empirismen (f.eks. Locke og Hume). Andet semester slutter med Kant foruden nogle af de første filosoffer og samfundsteoretikere, der beskæftiger sig med samfundet som et økonomisk system (f.eks. Adam Smith).

Tredje semester fokuserer på 1800- og 1900-tallets centrale filosoffer og sociologer og "retninger". Hegel, Marx, Kierkegaard og Nietzsche inddrages, og retninger som utilitarisme, fænomenologi, eksistensteori, sprogteori, kritisk teori og systemteori diskuteres ud fra primære tekster.

Litteratur

1. semester:

PLAN OVER FORELÆSNINGERNE:

1. FORELÆSNING I UGE 35:

INTRODUKTION

2. FORELÆSNING I UGE 36:

ANTIKKEN: Platons lære om det gode menneske og den gode stat.

Uddrag fra Staten, 2. og 4. Bog, oversat af Hans Ræder,

Hans ReitzelsForlag, 7. oplag, København 1995,

s. 78-87; 145-155: 162-167; 178-181. I alt 27s.

Eller: Platon, Staten, Museum Tusculanums Forlag, 7. oplag, København 2003, s. 368C-375D; 419-427E; 432B-436A; 443B-445E

3. FORELÆSNING I UGE 37:

ANTIKKEN: Platons idélære.

Uddrag fra Staten, 5., 6. og 7. Bog, oversat af Hans Ræder, Hans Reitzels Forlag, 7. oplag, København 1995, s. 216; 252-263; 264-272.I alt 31s

Eller: Platon, Staten, Museum Tusculanums Forlag, 7. oplag, København 2003, s. 472E-474A; 503B-511E; 514A-521D.

4. FORELÆSNING I UGE 38:

ANTIKKEN:Platons kritik af politik og økonomi.

Uddrag fra Staten, 8. og 9. bog, oversat af Hans Ræder, Hans Reitzels Forlag, 7. oplag, København 1995,

s. 298-34.I alt 43s

Eller: Platon, Staten, Museum Tusculanums Forlag, 7. oplag, København 2003, s. 543A-571B

5. FORELÆSNING I UGE 39:

ANTIKKEN: Aristoteles' etik.

Uddrag af Aristoteles' Etikken, Det lille Forlag, København 2004,

s. 31-95, 241-264.I alt 87s

6. FORELÆSNING I UGE 40:

ANTIKKEN: Aristoteles' politik og økonomi.

(K)Uddrag af Aristoteles' Statslære, 1. og 3. bog, Gyldendal, København 1997, s. 75-102, 146-177. I alt 58s

7. FORELÆSNING I UGE 41:

ANTIKKEN: Aristoteles' metafysik.

(K):Uddrag fra Aristoteles' Metafysik, i: Aristoteles, ved Anfin Stigen, København 1991, s. 106-157.I alt 51s

UGE 42: EFTERÅRSFERIE

8. FORELÆSNING I UGE 43:

TIDLIG MIDDELALDER: Augustin, Om den jordiske stad og om Guds Stad.

(K):Uddrag af 14. bog af Augustins Om Guds Stad, i: Augustin, Om GudsStad 11.-14. bog, udgivet af Bent Dalsgaard Larsen, Århus 1996,

s. 265-266.

(K)Uddrag af 19. bog af Augustins Om Guds Stad, i: Augustin, Om Guds Stad 19.-22. bog, udgivet af Bent Dalsgaard Larsen, Århus 1996,

s. 51-52, 62 - 117. I alt 57s

9. FORELÆSNING I UGE 44:

MIDDELALDER: Thomas Aquinas teori om samfund, ret og økonomi.

(K):Uddrag af St. Thomas Aquinas On Politics and Ethics, udgivet af Paul E. Sigmund, New York 1988, s. 44-80. I alt 46s

10. FORELÆSNING I UGE 45:

RENÆSSANCE: Macchiavellis teori om politik og økonomi. Luthers kritik af forretningsvirksomhed.

(K):Uddrag af Macchiavellis Fyrsten, København 1962,

s. 5-13, 22-26, 28-29, 37-38, 40-45, 63-73, 75-77, 105-8.

(K):Luther, Om Forretningsvirksomhed, i: Luthers skrifter i Udvalg,

bd. IV, København 1964, s. 367-380.I alt 55s

11. FORELÆSNING I UGE 46:

RENÆSSANCE: Descartes' metodiske tvivl. Leibniz' monader.

(K):Uddrag af Descartes, Meditationer, i : Descartes, udgivet af Poul Dalsgård-Hansen, København 1966,

s. 129-147, 164-179. I alt 33s

(K):Uddrag fra Leibniz, Monadologien, i: Leibniz, udgivet af Mogens Pahuus 1967, s. 210-227.I alt 17s

12. FORELÆSNING I UGE 47:

RENÆSSANCE: Spinozas etik og politiske filosofi

(K): Uddrag af Benedikt de Spinoza,

En afhandling om Staten og Teologisk-politisk Afhandling, Berlingske Filosofi Bibliotek, København, 1965, s. 71-111; 193-203.

(K):Spinoza, Etik, København 1933, s. 3-4; 77-78. I alt 54s

2. semester:

Gunner Skirbekk ogNiels Gilje,Filosofihistorie, På Bokmål,2. udgave, 2. oplag,Universitetsforlaget, Oslo 2009.

Den litteratur, som indgår i kompendiet, er markeret med et (K).

I kurset indgår derudover uddrag af følgende bøger, som er anført i kompendiet:

John Locke, Anden afhandling om styreformen,Det lille Forlag, København1996.

Jean-Jacques Rousseau, Samfundskontrakten, Det lille Forlag, København 2007

Immanuel Kant,Prolegomena, Det lille Forlag, København 2002.

Immanuel Kant, Grundlæggelse af sædernes metafysik, Hans Reitzels Forlag, København 2005.

Hegel, Retsfilosofi, Det lille Forlag, København 2004.

John Stuart Mill, Utilitarisme, Det lille Forlag, København 1995 eller 2008.

3. semester:

PLAN OVER FORELÆSNINGERNE:

1. FORELÆSNING I UGE 35:

NIETZSCHES MORALFILOSOFI

Friedrich Nietzsche, Moralens oprindelse, Det lille Forlag, 1993, 1. afh.

2. FORELÆSNING I UGE 36:

WEBERS SAMFUNDSTEORI

Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, Nansensgade Antikvariat, København 1995, s. 3-57; 103-122.

3. FORELÆSNING I UGE 37:

POSITIVISME OG KRITISK RATIONALISME

(K)Karl R. Popper, Om kilderne til erkendelse og til uvidenhed, i: Karl R. Popper, Kritisk Rationalisme – Udvalgte essays om videnskab og samfund, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København 1996, s. 7-39.

(K)Karl Popper, Det åbne samfund og dets fjender, Spektrum, København 2001, Bind 1, s. 190 – 223.

4. FORELÆSNING I UGE 38:

HUSSERLS FÆNOMENOLOGI

(K)Edmund Hussersl, Cartesianske meditationer, Hans Reitzels Forlag, 1999, Indhold, Indledning og kapitel I, s. 6 - 43

5. FORELÆSNING I UGE 39:

HEIDEGGERS ONTOLOGI

(K)Martin Heidegger, Verdensbilledets tid (1938), i: Idéhistoriske arbejdspapirer, nr. 1, juli 1996, s. 3-20.

(K)Martin Heidegger, Plato’s Doctrine of Truth (1931/1932, 1940), i: Martin Heidegger, Pathmarks, Cambridge University Press, Cambridge 1998, s. 155-182.

(K):‚Bereit, erste Vorlesung zu Veröffentlichen’, Heideggers brev fra den 22. maj 1933 om offentliggørelse af sin rektorattale, i: Martin Heidegger, Gesamtausgabe, Band 16, Vittorio Klostermann, Frankfurt am Main 2000, s. 106.

(K): Martin Heidegger, The Self-Assertion of the German University. Netudgave af Heideggers rektorattale fra 1933. Hentet fra Gunter Neske & Emil Kettering (eds), Martin Heidegger and National Socialism, Paragon House, New York 1990, s. 5-13.

6. FORELÆSNING I UGE 40:

SARTRES EKSISTENSFILOSOFI

Jean-Paul Sartre, Eksistentialisme er en humanisme, Vintens Forlag, København 1964, s. 7-43; 64-65, eller senere udgave: Hans Reitzels Forlag, 4. udgave 1997, 5. udgave 2002, s. 39-73; 93-94.

(K) Jean-Paul Sartre, Væren og intet – Et essay om fænomenologisk ontologi, Philosophia, Århus 2007, ”Blikket”, s. 223 – 235; 250 – 253; 257 – 262.

7. FORELÆSNING I UGE 41:

WITTGENSTEINS SPROGFILOSOFI

(K):Ludwig Wittgenstein, Filosofiske undersøgelser, 2. udg., Munksgaard/Rosinante, København, 1994, § 185 – 413, s. 113-168.

UGE 42: EFTERÅRSFERIE

8. FORELÆSNING I UGE 43:

HERMENEUTIK

Hans-Georg Gadamer, ”Forståelsens historicitet som hermeneutisk princip” i : Jesper Gulddal og Morten Møller (red.) Hermeneutik – En Antologi om forståelse, Gyldendal, København 1999, s. 127 – 182.

9. FORELÆSNING I UGE 44:

HABERMAS’ POLITISKE FILOSOFI

- Habermas, Om den pragmatiske, etiske og moralske brug af den praktiske fornuft, s. 26-42.

- Habermas, Tre normative modeller for demokrati, s. 43-55.

Begge artikler i Jürgen Habermas, Demokrati og retsstat, Hans Reitzels

Forlag, København 2005.

10. FORELÆSNING I UGE 45:

RAWLS’ POLITISKE FILOSOFI

John Rawls, En teori om retfærdighed, Det lille Forlag, København 2005, Del I, Kapitel I, § 1-6, s. 31-57; Kapitel II, § 10-14, s. 76-106; eller engelsk udgave: John Rawls, A Theory of Justice, Harvard University Press, Cambridge, Massachusetts 1971, Del I, kapitel 1, § 1-6, s. 3-33; § 10-14, s. 54-90.

11. FORELÆSNING I UGE 46:

LUHMANNS SYSTEMTEORI

(K):”Autopoiesis”, ”Begrebet samfund” og ”Individets individualitet”, i Niklas Luhmann, Iagttagelse og paradoks, Gyldendal, 1997, s. 45 – 99.

12. FORELÆSNING I UGE 47:

FOUCAULTS VIDENSHISTORIE

(K):Kapitel 1, Las meninas og kapitel 9, Mennesket og dets dobbeltgængere, fra Michel Foucault, Ordene og Tingene, Spektrum 1999 eller Det lille Forlag 2006.