English   Danish

2010/2011  BA-HAF_MAK  Makroøkonomi

English Title
Macro Economics

Kursusinformation

Sprog Dansk
Point 7,5 ECTS (225 SAT)
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Placering Efterår
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og filosofi
Kursusansvarlig
  • Lars Lund - Økonomisk Institut
Fagområde/Category
  • Økonomi, makroøkonomi og erhvervsøkonomi/Economics, macro economics and managerial economics
Sidst opdateret den 29 maj 2012
Læringsmål
Den studerende skal efter kurset være i stand til at:
  • kunne forklare grundlæggende begreber for makroøkonomi som fx, et indeks, det private forbrug og andre efterspørgselselementer, pengemængde, rente, prisniveau, inflation og valutakurs.
  • kunne forklare og problematisere de adfærdsbaserede makrofunktioner, fx forbrugsfunktionen, og i den forbindelse kunne forstå inddragelsen af forventede værdier af variable.
  • kunne forstå og vælge mellem hovedmodellerne for indkomstdannelsen: varemarkedsmodellen (45 grader modellen, Keynes krydset), IS-LM modellen, AD-AS modellen og vækstmodellen.
  • kende hovedtyperne af økonomisk politik og forstå hvordan disse indgår i hovedmodellerne, og hvordan de påvirker løsningerne.
  • kunne arbejde med modellerne grafisk og algebraisk
  • kunne sondre mellem at finde resultater af en given politik på den ene side og på den anden side finde midler, instrumenter, til opnåelse af givne målsætninger, fx størrelse af output.
  • kunne lave almindelig fornuft vurdering af resultater eller påstande vedrørende makroøkonomiske forhold.
  • kunne bruge det makroøkonomiske værktøj til at vurdere indlæg i medierne rettede til kvalificerede læsere vedrørende makroøkonomiske forhold.
Eksamen
Makroøkonomi
Eksamensperiode December/januar
Prøven har form af en individuel 4-timers skriftlig stedprøve. Alle skriftlige hjælpemidler samt lommeregner uden kommunikationsmodul må medbringes. Ved bedømmelsen medvirker udover eksaminator en censor. Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Der afholdes syge-/omprøve i januar/februar.
Eksamination
Forudsætninger for indstilling til eksamen
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Fagets skal give en indføring i ma­kroøkonomiske teori, suppleret med empirisk belysning af de teoretiske modellers evne til at forklare forløbet af de centrale makrostørrel­ser: nationalprodukt, renteniveau, arbejdsløs­hed, løn og priser, inflation, statsgæld, beta­lingsbalance, valutakurser m.v.

Makroøkonomi omfatter analyser på kort og på langt sigt af samspillet mellem:

  • Vare- og tjenestemarkedet
  • Penge- og valutamarkedet
  • Arbejdsmarkedet

Økonomisk politik:

  • Teoretisk og empirisk belysning af de muligheder, der er for gennem den økonomiske politik, f.eks., finans-, penge- og valutakurspolitikken, at påvirke den økonomiske udvikling i et samfund med en åben økonomi.

Der lægges i nationaløkonomi vægt på, at den studerende tilegner sig:

  • Økonomisk metode og analyseteknik.
  • Modelforståelse og modelanvendelse med det formål:
  • Forståelse af samfundsøkonomiske forholds betydning for virksomheder og brancher.
  • Overblik over mainstream teorier indenfor den økonomiske di­sciplin.
Litteratur

Blanchard: “Macroeconomics” seneste udgave.