English   Danish

2010/2011  BA-HAF_PROJ  1. årsprojekt og videnskabsteori

English Title
1st Year Project and Philosophy of Science

Kursusinformation

Sprog Dansk
Point 15 ECTS (450 SAT)
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Placering Forår
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og filosofi
Kursusansvarlig
Thomas Presskorn-Thygensen
Fagområde/Category
  • Filosofi og videnskabsteori/Philosophy and philosophy of science
Sidst opdateret den 29 maj 2012
Læringsmål

1.årsprojekt

Efter projektarbejdet skal de studerende være i stand til at:
• arbejde problemorienteret. De skal være i stand til at foretage en analyse af en relevant filosofisk problemstilling, der knytter sig til et emne af erhvervsøkonomisk, organisatorisk eller ledelsesmæssigt tilsnit
• begrunde og reflektere over inddragelsen af filosofiske perspektiver i opgaven
• redegøre for de videnskabsteoretiske overvejelser og de videnskabsteoretiske forklaringsmodeller, der er relevante i forhold til det (eller de) perspektiv(er), der er anlagt, og den analyse der er udført
• gennemføre en form- og indholdsmæssigt sammenhængende analyse

Videnskabsteori

Der er ikke særskilt eksamen i Videnskabsteori. Faget indgår i stedet i det integrerede projekt på 1. år.

For at kunne blive indstillet til eksamen i det integrerede projekt på 1. år er det en forudsætning, at der er udarbejdet en problemformulering, der kan virke som afsæt for projektet, og at denne er blevet godkendt af fagkoordinator på Videnskabsteori. Problemformuleringen kan – lige som projektet – udarbejdes i grupper.

Problemformuleringen skal give et kort rids af projektet og en kort spidsformulering af dets centrale anliggende. Problemformuleringen skal vise de studerendes evne til:

• at tænke problemorienteret
• at anvende filosofi analytisk og i forhold til et emne af erhvervsøkonomisk, organisatorisk eller ledelsesmæssigt tilsnit
• at forbinde filosofisk tænkning med videnskabsteoretiske overvejelser
• at forbinde den konkrete problemstilling – og behandlingen af samme – med relevante videnskabsteoretiske forklaringsmodeller


1. årsprojekt og videnskabsteori:
Eksamensperiode Maj/juni
Videnskabsteori: Godkendelsesopgave: Der er ingen særskilt eksamen i Videnskabsteori. For at kunne blive indstillet til eksamen i det integrerede projekt på 1. år er det en forudsætning, at der er udarbejdet en problemformulering, der kan virke som afsæt for projektet, og at denne er blevet godkendt af fagkoordinator på Videnskabsteori. Problemformuleringen kan – lige som projektet – udarbejdes i grupper. 1. års projekt: Eksamen er et skriftligt gruppeprojekt med en 20 minutters individuel mundtlig eksamination. Eksaminationen er uden forberedelse, inden for rammerne af det udarbejdede projekt og bedømmes af to eksaminatorer som bestået/ikke bestået. Projektet udarbejdes i grupper af 4-6 studerende i løbet af 5 uger og skal have følgende omfang: 5-6 studerende: maks. 50 sider (ekskl. bilag) 4 studerende: maks. 40 sider (ekskl. bilag) 2-3 studerende: maks. 30 sider (ekskl. bilag) (1 studerende: maks. 25 sider (ekskl. bilag)) Bedømmelsen af projektet er udtryk for en helhedsvurdering af det faglige indhold samt den skriftlige kunnen (formuleringsevne og grammatik), idet det faglige indhold dog vægter tungest Syge-/omprøve: Hvis man ikke består den ordinære eksamen, kan man gå til individuel omeksamen med udgangspunkt i det ved ordinær eksamen foreliggende projekt samt et tillæg til projektet udarbejdet efter bedømmernes anvisninger. Hvis man pga. sygdom ikke kan deltage i ordinær eksamen, går man til individuel mundtlig sygeeksamen med udgangspunkt i det ved ordinær eksamen foreliggende projekt. Hvis der pga. sygdom ikke er afleveret et projekt ved den ordinære eksamen, afleveres et projekt til sygeprøven
Eksamination
Forudsætninger for indstilling til eksamen
Kursets indhold, forløb og pædagogik

1. års proejktet:

1. årsprojektet er det første større projekt på bacheloruddannelsen. Det primære formål er, at forstå og håndtere de udfordringer og fordele, der ligger i problemorienteret projektarbejde. Problemorienteret projektarbejde ses på HA-fil uddannelsen som en arbejdsform der både giver mulighed for stort fagligt udbytte og den mest tidssvarende og produktive videnskabelige arbejdsform. Samtidigt er projektarbejde en overordentlig kompliceret proces, der sætter såvel ens personlige/sociale som faglige kompetencer i spil. Problemorienteret projektarbejde er en praksisform, der opøves ved ”learning by doing”, derfor forventer ingen at man på første år skal mestrer dette fuldt ud.

At det er læreprocessen, der er i centrum, skal imidlertid ikke forstås i retning af en nedprioritering af de faglige mål eller krav. Projektet vil kun kunne blive succesfuldt, hvis man opfatter sig selv og sin gruppe som forskere med det faglige mål at besvare ens problemstilling. Dette kræver, at man er i stand til at anvende den faglige viden gennem studieåret har tilegnet sig, på et analytisk og syntetiske niveau. Altså at man er i stand til at omsætte og sammensætte teorier og begreber til nye konkrete sammenhænge og bruge dem refleksivt.

Projektet er på første år emnemæssigt frit, og ikke bundet til særlige fag. Det er dog målet at projekterne skal lægge op til at man bruger de faglige indsigter og forståelser som er tilegnet i gennem studieåret. Det er et krav at projektet ikke er rent teoretisk men funderet i en konkret empirisk problemstilling eller bygges op en konkrete cases.

Videnskabsteori:

Den studerende skal tilegne sig og kunne anvende forskellige videnskabsteoretiske positioner, med særligt henblik på at den studerende skal udvikle et kendskab til betingelserne og kriterierne for frembringelsen afvidenskabelige resultater indenfor den studerendes eget faglige felt og relaterede faglige felter. Spørgsmål om forholdet mellem videnskabelige og andre teoretiske former for viden, opfattelser af videnskabelighed, objektivitet, videnskabelig videns generalitet, repræsentativitet og forudsigelseskraft, videnskabelige slutningsformer og forskellige sandhedskriterier er således i centrum. Den studerende skal desuden have indsigt i forskellige metoder herunder forskellen på kvantitative og kvalitativ forskning og på naturvidenskabelige, fænomenologisk‐hermeneutiske, moderne samfundsvidenskabelige tilgange til økonomiske, politiske og filosofiske analyser. Kursets anlæg er tværfagligt med hovedinteresse inden for filosofi, humaniora og samfundsvidenskab. Her lægges igen særligt fokus på problemstillinger, paradigmer og metodologiske overvejelser indenfor spændingsfeltet imellem filosofi og erhvervsøkonomi.

Endeligt rummer kurset et integreret modul om biblioteks- og informationsøgning i forbindelse med projektarbejde (varetaget i samarbejde med Thomas Basbøll).

Kurset i videnskabsteori er samlingspunkt for generelle overvejelser vedrørende den videnskabelige produktion af viden, der er relevante for alle uddannelsens kurser. Kurset lægger dog en accent på (1) ekspliciteringen af videnskabsteoriens filosofiske grundlag og (2) filosofisk-kritisk samfundsvidenskab, hvorfor kursets tematikker kan se som kontinuerte med fagene Filosofi I-III og Samfundstænking. Ligeledes inddrager undervisningen gennemgang af cases og problematikker fra erhvervsøkonomien, klassisk politisk økonomi og organisationsteorien, hvorved en yderligere forbindelse til uddannelsens øvrige fag etableres.

Undervisningsformer
Videnskabsteori:

Undervisningen vil forløbe som 20 dobbelttimer (hvoraf 2 dobbelttimer er afsat til undervisning i informationssøgning), hvortil det forventes at man har læst til undervisningen og deltager aktivt med spørgsmål i ugerne 5-15, ligeligt fordelt med 2 dobbeltforelæsninger per uge. Første dobbelt-time pr. uge vil i overvejende gennemgå en afgrænset videnskabsteoretisk position (positivisme, hermeneutik osv.) med udgangspunkt i kursets grundbog (Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedergaard 2010). Disse timer vil blive foretaget som klassiske forlæsninger. Den anden dobbelttime pr. uge vil skriftende uddybe ved ugens videnskabsteoretiske position med en gennemgang af tilknyttet primærtekst eller med fagets begreber gennemgå en videnskabelig case tilknyttet til Ha.fil.’s faglighed. Sidstnævnte cases er endvidere tænkt som illustrative i forhold til mulige videnskabsteoretiske tilgange til 1. års-projektet. I form vil ugens anden dobbelttime ligeledes overvejende være forelæsning, men vil i højere grad indbyde til diskussion og de undervisningsgange, der i nedenstående er markeret med ’CASE’, vil påkræve mindre oplæg fra de studerende.
Powerpoint-præsentationer vil indgå i samtlige undervisningsgange og disse vil blive gjort tilgængelige for de studerende via CBS LEARN.
Litteratur

Videnskabsteori:

Lektions- og pensumplan

(med forbehold for ændringer)

Uge 5

  1. Hvad er videnskabsteori? -Introduktion til videnskabsteori og kursets forløb.

Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedergaard, ’Hvad er videnskabsteori’, s.11-18 i Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedergaard (2010). 8 sider.

  1. Videnskabsteoriens relevans i problemorienteret projektarbejde.

Kaare Pedersen, ’Videnskabsteori i projektarbejde og rapport’ s. 137-169 i Olesen & Pedersen, Problemorienteret Projektarbejde[i kompendium]. 32 sider.

Uge 6

  1. Positivisme og kvantitative metoder.

Boolsen & Hvid Jacobsen, ’Positivisme’, s. 55-87 i Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedergaard (2010). 22 sider.

  1. Den logiske positivisme og demarkationen af videnskab fra metafysik.

Alfred Ayer, Sprog, sandhed og Logik, ’Introduktion’, Det Lille Forlag, 1997 [i kompendium].

23 sider.

Uge 7

  1. Kritisk Rationalisme: Popper og Falsifikation.

Kristian Vengsgaard, ’Kritisk Rationalisme’, s. 88-116 i Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedergaard (2010). 28 sider.

  1. Informationssøgning i projektarbejdet. Underviser: Thomas Basbøll.

Intet pensum

Uge 8

  1. Paradigmer, normalvidenskab og videnskabelige revolutioner.

Finn Collin, ’Videnskabsparadigmer, normalvidenskabs og videnskabsrevolutioner’ i s. 117-46 i Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedergaard (2010).

29 sider.

  1. CASE: Kræver grøn vækst en grøn økonomisk videnskab?

Case-tekst: Erik Christensen (2001) ’Det økologiske økonomiparadigme’ i Fenger-Grøn & Kristensen (red.) Kritik af den økonomiske fornuft, s. 161-191[i kompendium].

30 sider.

Uge 9

  1. Hermeneutisk fænomenologi og kvalitative metoder.

Asger Sørensen, ’Hermeneutik og Fænomenologi’, s. 147-67 i Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedergaard (2010).

20 sider.

  1. CASE: Organisationsteori og videnskabsteori.

Case-tekst: Mary Jo Hatch, Organization Theory, s. 34-47 [i kompendium].

13 sider.

Uge 10

  1. Socialkonstrukvisme.

Finn Collin, ’Socialkonstruktivisme’, s. 230-48 i Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedergaard (2010). 18 sider.

  1. Prakseologi i samfundsvidenskabelig videnskabsteori: Pierre Bourdieu.

Pierre Bourdieu, ’De tre erkendelsesmåder’ og ’Strukturer, habitus, praksis’ i Pierre Bourdieu, Udkast til en praksisteori, s. 178-204 [i kompendium].

27 sider

Uge 11

  1. Kritisk Teori.

Asger Sørensen, ’Kritisk Teori’ i s. 147-67 i Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedergaard (2010). 20 sider.

  1. CASE: CSR – Videnskabsteoretisk set.

Case-tekst: Rahbek Pedersen & Mahad Huniche, ’Samfundsansvar i praksis; - organisatoriske forudsætninger for social ansvarlighed’ i Djursø & Neergaard (red.), Social ansvarlighed – fra idealisme til forretningsprincip, 2006, s. 97-113. [i kompendium]. 16 sider.

Uge 12

  1. Poststrukturalisme.

Ole Wæver, ’Strukturalisme og Poststrukturalisme’ i s. 196-229 og s. 248-258 i Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedergaard (2010). 45 sider.

  1. Diskursanalyse og genealogi: Michel Foucault:

Foucault, Michel (1978 / 2002) 'Questions of Method', i James D. Faubion (red.) Power: Essential Works ofFoucault, 1954-1984, Volume 3. [i kompendium]

Allan D. Hansen ’Diskursteori i videnskabsteoretisk perspektiv’ i Fuglsang & Bitch-Olsen (red.), Videnskabsteori i Samfundsvidenskaberne (2003). [i kompendium]

40 sider.

Uge 13

  1. Postmodernisme & Dekonstruktion: Lyotard og Derrida.

’Lyotard: Det Postmoderne’ i Lübcke (red.) Vor Tids Filosofi – Fransk Filosofi, s. 286-298. [i kompendium]

Derrida, "Structure, Sign, and Play in the Discourse of the Human Sciences" i Jacques Derrida,Writing and Difference, overs. Alan Bass. London: Routledge, s. 278-294. [i kompendium]

27 sider.

  1. Projektarbejde og ’referencialitet’ i et videnskabeligt felt.Underviser: Thomas Basbøll.

Pensum TBA: Udvalgt journal-artikel fra ’Journal of Management Studies’ [uddeles]

Uge 14

  1. Overblik over de forskellige forklaringstyper i samfundsvidenskab.

Kasper Lippert-Rasmussen, ’Forklaringstyper’ i s. 265-95 i Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedergaard (2010). 30 sider.

  1. Afsluttende diskussion af forskellige videnskabsteoretiske positioner i projektarbejde & evaluering.

Intet Pensum