English   Danish

2010/2011  BA-HAF_PROJ2  2. års projekt & Organisation og ledelse

English Title
2nd Year Project - Organization and Management

Kursusinformation

Sprog Dansk
Point 7,5 ECTS (225 SAT)
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed To semestre
Placering 2. års projekt: forår 2011 Organisation og ledelse: efterår 2010
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og filosofi
Kursusansvarlig
Steen Vallentin
Fagområde/Category
  • Filosofi og videnskabsteori/Philosophy and philosophy of science
  • Organisation/Organization
Sidst opdateret den 29 maj 2012
Læringsmål
2. års projekt:

Læringsmål for det integrerede gruppeprojekt på 2. år afhænger af, hvorvidt der udarbejdes et teoretisk projekt eller et empirisk projekt.

I et teoretisk projekt skal de studerende efter færdiggørelsen af 2. års projektet være i stand til at:
• redegøre for hvordan forskningsspørgsmålet udspringer af faget 'Organisation og Ledelse'
• definere projektets forskningsspørgsmål eller problem
• arbejde problemorienteret, dvs. kunne formulere et relevant problem og dertil knyttede forskningsspørgsmål og angive et projekts erkendelsesinteresse.
• redegøre for hvordan et undersøgelsesdesign begrundes og kvalificeres ud fra problem og forskningsspørgsmål
• udvælge relevante teorier med udgangspunkt i det valgte problem og forskningsspørgsmål
• vurdere fordele og begrænsningerne af de teorier projektet gør brug af
• beskrivelse og vurdere forbindelserne mellem de forskellige elementer i projektet: forskningsproblematik, teorier, analyse og konklusion
• vurdere styrker og begrænsninger af de analyser projektet foretager

I et empirisk projekt skal de studerende efter færdiggørelsen af 2. års projektet være i stand til at:

• redegøre for hvordan forskningsspørgsmålet udspringer af faget Organisation og Ledelse
• definere projektets forskningsspørgsmål eller problem
• arbejde problemorienteret, dvs. kunne formulere et relevant problem og dertil knyttede forskningsspørgsmål og angive et projekts erkendelsesinteresse.
• redegøre for hvordan et undersøgelsesdesign begrundes og kvalificeres ud fra problem og forskningsspørgsmål
• udvælge relevante teorier med udgangspunkt i det valgte problem og forskningsspørgsmål
• vurdere fordele og begrænsninger ved den valgte teori og analysemetode
• beskrivelse og vurdere forbindelserne mellem de forskellige elementer i projektet: forskningsproblematik, teorier, data, analyse og konklusion
• vurdere styrker og begrænsninger af de analyser projektet foretager

Organisation og ledelse:

Efter at have fulgt faget forventes den studerende at kunne:
  • foretage en fagligt kvalificeret organisationsanalyse med udgangspunkt i pensum, en konkret case og et sæt af spørgsmål, der knytter sig hertil
  • inddrage og redegøre for relevante teorier, begreber og perspektiver fra pensum og vise deres muligheder og begrænsninger
  • forbinde organisationsforståelse og ledelse med udviklinger inden for moderne filosofi og kritisk tænkning
Eksamensperiode Maj/juni
2. års projekt: Det integrerede gruppeprojekt udarbejdes med udgangspunkt i Organisation og Ledelse. Til grund for dets problemformulering skal altså ligge begreber og litteratur fra faget Organisation og Ledelse. Projektet udarbejdes i grupper à 4-6 studerende i løbet af 8 uger og skal have følgende omfang: 6 studerende: maks. 60 sider (ekskl. bilag) 5 studerende: maks. 50 sider (ekskl. bilag) 4 studerende: maks. 40 sider (ekskl. bilag) (1 studerende: maks. 20 sider (ekskl. bilag)) Indenfor rammerne af det udarbejdede projekt afholdes der en individuel mundtlig 20-minutters eksamination uden forberedelse. Skriftlige hjælpemidler må medbringes. Ved bedømmelsen indgår endvidere den studerendes stave- og formuleringsevne i bedømmelsesgrundlaget. Bedømmelsen er et udtryk for en helhedsvurdering af det faglige indhold samt stave- og formuleringsevne, i det dog det faglige indhold vægter tungest. Ved bedømmelsen medvirker en intern censor. Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Udprøves sammen med Organisation og ledelse og udgør 0,7 af den samlede karakter. Syge-/omprøve: Hvis man ikke består den ordinære eksamen, går man til individuel omeksamen med udgangspunkt i det ved ordinær eksamen foreliggende projekt samt et tillæg til projektet udarbejdet efter bedømmernes anvisninger. Hvis man pga. sygdom ikke kan deltage i ordinær eksamen, går man til individuel mundtlig sygeeksamen med udgangspunkt i det ved ordinær eksamen foreliggende projekt. Hvis der pga. sygdom ikke er afleveret et projekt ved den ordinære eksamen, afleveres et projekt til sygeprøven. Organisation og ledelse: Eksamen form af en individuel, skriftlig 72-timers opgave på maks. 10 normalsider (eksklusive litteraturliste). Prøven bedømmes alene af eksaminator, og vurderes efter 7-trinsskalaen. Faget udprøves i samspil med 2. årsprojekt og vægter med 0,3 i forhold til den samlede karakter.
Eksamination
Forudsætninger for indstilling til eksamen
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Organisation og ledelse:

Formålet med faget er at bibringe de studerende en grundlæggende teoretisk forståelse for organisation og ledelse, samt at få indsigt i konkrete, organisatoriske problemfelter og hvordan disse relaterer sig til uddannelsens filosofiske profil.

Fagets centrale pointe er, at fænomener som organisation og ledelse ikke er givne størrelser, men tager sig forskelligt ud alt efter hvordan de anskues teoretisk. I fagets første modul præsenteres og diskuteres teoretiske perspektiver, der fokuserer på organisation som struktur, proces og kultur, og der følges op med forelæsninger om bureaukrati og identitet. Med disse forskellige perspektiver lægges grunden for en differentieret og dynamisk forståelse af præmisserne for at organisere og udøve ledelse, og der skabes muligheder for at forstå det komplekse samspil mellem organisation og individ.

I fagets andet modul fokuseres der på forskellige kritiske og filosofiske perspektiver på ledelse og de organisatoriske betingelser for ledelse. Udover en forelæsning der beskæftiger sig mere generelt med fænomenet ledelse, indeholder modulet forelæsninger om critical management studies og organisations- og ledelsesfilosofi.

Undervisningsformer
Organisation og ledelse:
Faget foregår primært som forelæsninger, hvor forelæseren introducerer teksterne og sammen med de studerende diskuterer og reflekterer over deres syn på organisation og ledelse. Der lægges i høj grad vægt på aktiv deltagelse, og de studerende forventes at bidrage aktivt til en konstruktiv dialogkultur på faget.
Litteratur

2. års projekt:

Det integrerede gruppeprojekt udarbejdes med udgangspunkt i faget Organisation og ledelse. Til grund for dets problemformuleringskal altså ligge begreber og litteratur fra dette fag.

Organisering og ledelse:

Jacobsen, D.I. & Thorsvik, J. (2008): Hvordan organisationer fungerer?, 2. udgave. Gylling: Hans Reizels Forlag.

Derudover er pensum indeholdt i fagets kompendium.

Lektion 1: Introduktion

Argyris, C. (1991/2002): ”Teaching Smart People How to Learn”. Reflections, vol. 4(2): 4-15.

”Bogens overordnede perspektiv”. Kapitel 1 (s. 11-27) i Jacobsen & Thorsvik.

Kursorisk:

Jones, C. (2009): ”Philosophy in Organization Theory”? Working Paper. 1-54. (kursorisk)

Lektion 2: Struktur

”Organisationsstruktur”. Kapitel 3 (s. 57-108) i Jacobsen & Thorsvik.

Taylor, F.W. (1916): “Scientific Management”. I Bakka, J.F. & E. Fivelsdal (red.) (2002): Organisationsteoriens klassikere – Fra Taylor og Weber til Simon og Drucker (s. 23-30). Haslev: Handelshøjskolens Forlag.

Mintzberg, H. (1981): ”Den velsiddende organisation: Pasform eller modekonfektion?”. Harvard Børsennr. 1: 43-58.

Rothermel, R.C. (1993): ”Mann Gulch Fire: A Race That Couldn’t Be Won”. United States Department of Agriculture, Forest Service, Intermountain Research Station, General Technical Report INT-299.

Weick, K. (1993): “The Collapse of Sensemaking in Organizations: The Mann Gulch Disaster”. Administrative Science Quarterly, vol.38(4): 628-652.

Lektion 3: Proces

”Beslutningsprocesser i organisationer”. Kapitel 9 (s. 267-305) i Jacobsen & Thorsvik.

Tsoukas, H. & Chia, R.: (2002): “On Organizational Becoming: Rethinking Organizational Change”. Organizational Science, vol. 13(5): 567-582.

Maclean, N. (1992): Young Men and Fire (s. 39-75). Chicago: Chicago University Press.

Lektion 4: Kultur

“Organisationskultur”. Kapitel 4 (s. 109-143) i Jacobsen & Thorsvik.

Schein, E.H. (1994): Organisationskultur og ledelse, 2. udgave. Valmuen, 10-53

Kunda, G. (1992): “Culture and Organization”. I: Engineering Culture – Control and Commitment in a High-tech Corporation (s. 1-25): Temple University Press.

Useem, M. (1998): “Wagner Dodge Retreats in Mann Gulch”. Chapter 2 i: The Leadership Moment (s. 43-64). New York: Times Business/Random House.

Lektion 5: Bureaukrati

du Gay, P. (2007): Hyldest til bureaukratiet – Weber • Organisation • Etik (s. 10-29 + 98-125). Denmark: Hans Reitzels Forlag.

Lektion 6: Identitet

Albert, S.A. & Whetten, D.A. (1985): “Organizational Identity”. Research in Organizational Behavior, vol. 7: 263-295.

Weick, K. (1995): Sensemaking in Organizations (s. 17-62). Sage.

Lektion 7: Perspektiver på ledelse

”Ledelse i organisationer”. Kapitel 12 (s. 365-409) i Jacobsen & Thorsvik.

Andersen, F. (2006): ”Hvad er selvledelse?”. Kapitel 2 i: Selvledelse – selvet på arbejde (s. 43-58). Dansk Psykologisk Forlag.

Lektion 8: Critical Management Studies

Fournier, V. & Grey. C (2000): “At the critical moment: Conditions and prospects for critical management studies”. Human Relations, vol. 53(1): 7-32.

Böhm, S. & Spoelstra, S. (2004): “No Critique”. ephemera, vol. 4(2): 94-100.

Lektion 9: Organisations- og ledelsesfilosofi

Spoelstra, S. (2007): “What is a philosophy of organization”. In Jones, C. & R. ten Bos: Philosophy and Organization (s. 55-67). Routledge.

Kursorisk:

Jones, C. (2009): “Philosophy in Organization Theory?” CBS Working Paper. 1-54 (se også lektion 1)

Lektion 10: Afrunding og eksamen

Materiale udleveres.