• Identificere og redegøre – at kunne identificere en central filosofisk problemstilling i ét af pensums tematiske felter, samt at kunne redegøre indgående og kritisk for den og dens tilhørende filosofiske begrebsapparat.
• Sammenligne og kontrastere – at kunne sammenligne og kontrastere en sådan udvalgt filosofisk problemstilling med en anden filosofisk problemstilling fra samme tematiske felt i pensum.
• Eksemplificere erhvervsøkonomisk – at kunne eksemplificere, begrunde og diskutere, hvilke niveauer i en erhvervsøkonomisk praksis de udvalgte problemstillinger tillader at artikulere, samt at kunne reflektere kritisk og indsigtsfuldt over fordele og begrænsningerne ved de valgte problemstillinger i forhold til en erhvervsøkonomisk praksis.
• Reflektere på tværs af fagets tematiske felter – at kunne reflektere over hvorledes det tematiske felt og de valgte problemstillinger forholder sig til pensums øvrige tematiske felter, samt at kunne reflektere over hvilke analytiske fordele og begrænsninger udvalgte problemstillinger fra pensums øvrige tematiske felter kunne tilbyde i forhold til den diskuterede erhvervsøkonomiske praksis.

Samtidsfilosofi fokuserer på, hvorledes samtidige problemer i en erhvervsøkonomisk praksis kan belyses og diskuteres med en række forskellige filosofiske tilgange, og det har til formål at sætte de studerende i stand til at identificere og kritisk analysere en erhvervsøkonomisk problemstilling med filosofiske begreber. Målet er ikke, at de studerende skal kunne anvende færdige metoder eller analysemodeller på en empirisk genstand, men mere grundlæggende at sætte dem i stand til at arbejde filosofisk med at klarlægge fundamentale problemer og dilemmaer i den erhvervsøkonomiske praksis. Hensigten er således, at studerende på baggrund af de præsenterede filosofiske tilgange på den ene side skal kunne afdække nye, oversete aspekter ved de analyserede problemstillinger og på den anden side bidrage til at forme begreber og analytiske kategorier, som er målrettet til præcis at favne disse problemstillinger.

BLOK 1 : INTRODUKTION TIL SAMTIDSFILOSOFI

Introduktion til Samtidsfilosofi

Indeholder en introduktion til fagets mål: hvorledes samtidige problemer i en erhvervsøkonomisk praksis kan belyses og diskuteres med en række forskellige filosofiske tilgange. Forelæsningen vil ud fra et samtidigt eksempel vise, hvorledes den aktuelle erhvervsøkonomiske praksis rummer problemer af specifik filosofisk karakter, der for at kunne adresseres adækvat på sin side kræver en gentænkning af traditionelle filosofiske kategorier.

Kritik og normativitet og selvledelse

Honneth, A. ”Pathologies of the Social: The Past and Present of Social Philosophy, in: Rasmussen, D.M.(1999): The Handbook of Critical Theory, Blackwell.

Humanisme, posthumanisme og HRM

Heidegger, M.: “Et brev om humanismen”, 25-52, 2004, Informations Forlag.

Bolton, S. et alt.: ”Introduction: Beginning the search for the H in HRM” in Searching for the Human in Human Ressource Management, 1-15, 2007, Palgrave Macmillan.

Etik, praktisk fornuft og ledelse

Pippin, R.: ”The Natural and the Normative”, i Daedelus, Summer, 2009 Vol. 138, N.3

Thaning, M.: ”Det sociale og det normative”

TEMABLOK 1: Kritik, normativitet og selvledelse

Michel Foucault

Foucault, M.: “The Subject and Power”, i Critical Inquiry, 777-795, vol. 8, iss. 4, 198

Foucault, M: “Polemics, Politics and Problematization” i Ethics, 111-121, Penguin 1994

Thaning, M.: “Stoiske selvteknikker og neoliberal guvernementalitet”

Seminartime: Selvledelse og neoliberal guvernementalitet

Axel Honneth

Petersen, A. & R. Willig (2004) “Work and Recognition”, i Acta Sociologica, Vol. 47, No. 4, 338-350

Honneth, A.: “Mellem Aristoteles og Kant”, i Axel Honneth – behovet for anerkendelse (red. Willig), 73-98, 2003, Hans Reitzels Forlag.

Willig, R.: “Indledning”, i Axel Honneth – behovet for anerkendelse (red. Willig), 7-23, 2003, Hans Reitzels Forlag.

Seminartime: Honneth, anerkendelse og arbejde

Bruno Latour

Latour, B. ”Why has Critique Run out of Steam? From Matters of Fact to Matters of Concern” i Critical Inquiry Vol 30, 225-248, 2004.

Seminartime: Latour

Seminartime: Metodisk øvelse i identifikation af teser (forberedelse)

Seminartime: Metodisk øvelse i identifikation af teser (præsentation)

TEMABLOK 2: Humanisme, Posthumanisme og HRM

Peter Sloterdijk

Sloterdijk, P.: “Regler for menneskeparken”, i Passage, 8-27, Vol. 39, 2001.

Seminartime: Projektsamfundet

Jonathan Lear og Jacques Lacan

Lear, J.: “Introduction”, i Open Minded, 9-15, 1999, Harvard University Press

Lear, J.: “An Interpretation of Transference”, i Open Minded, 56-80, 1999, Harvard University Press

Lacan, J: ‘The Mirror Stage as Formative of the I Function’, in Lacan, J. (2006): Ecrits, W.W. NortonCompany, London, pp. 94‐101.

SlavojŽižek

Žižek: Teksten følger

Seminartime: Identitet og gambling

Gilles Deleuze

Deleuze, G. og Guttari, F (1983): Anti-Oedipus. Athlone Press. London. pp 1-5, 25-41.

Deleuze, G. og Parnet, C. (2002): Dialogues II. Athlone Press, London, pp. 103-5

Smiths, D (2007) Deleuze and the question of desire. Parrhensia No. 2 pp. 66-78.

Seminartime: Deleuze og stressmaskinerne

Seminartime: Begær og Facebook (The Social Network)

Seminartime: Begær og Facebook (Præsentation)

TEMABLOK 3: etik, praktisk fornuft og Ledelse

Aristoteles

Aristoteles: Etikken, Bog I, kap 1-5, Bog II og Bog 6, Det lille Forlag, 2000.

Seminartime: Protreptik

Richard Rorty og John McDowell

Rorty, R. : Contingency, Irony and Solidarity pp. xiii‐xvi ;3‐23; 73‐96; 189‐199, 1989, Cambridge University Press.

McDowell, J.: ”Virtue and Reason” i Mind, Value and Reality, 1998, Harvard University Press.

Seminartime: Narrativitet og coaching

Hans Georg Gadamer

Gadamer, H.-G.: Sandhed og Metode, pp. 297-306; 253-297; 338-343.

Seminartime: Hermeneutik og coaching

Seminartime: Opsamling på temaet