• vise evne til at udvælge og reproducere teori fra pensum til beskrivelse af samfundsstrukturer
• på skrift gennemføre en stil- og indholdsmæssig sammenhængende analyse
• dokumentere forståelse for metodologiske problemer ved periodisering
• vise evne til at reflektere over forskelle mellem og særegenheder ved de i faget gennemgåede samfundsformer

Samfundstænkning (tidligere samfundsteori) er et tværfagligt fag der forfølger tre hovedspor: Politik, filosofi, økonomi og kultur. Det er fagets ambition at introducere til samspillet mellem disse forhold og således forberede de studerende på nogle af de markante træk der kendetegner vort nuværende samfund, hvor grænserne mellem økonomi, politik og kultur i stigende grad er under nedbrydning. Dernæst introducerer faget den studerende til den refleksive tænknings problem. Fagets omdrejningspunkt er forholdet mellem menneskesyn og samfundssyn tematisk, samtidsdiagnostisk og historisk. Faget trækker tråde tilbage til antikken men kun for at aktualisere disse i et samtidsdiagnostisk perspektiv. Dette perspektiv knytter især an til subjektivitetens centrale plads i moderne ledelse, arbejde, produktion og æstetisk erfaring. I den græsk-romerske optik er der tale om at introducere til det politiske, sociale og selvdannende menneske som grundlæggende for de problematikker der senere optager de moderne samfund. Den sidste halvdel af faget tegner landkortet for en række forskellige samfundssyn hvor forholdet mellem det politiske (polis), økonomi (oikos) og det sociale, på forskellige måder kommer under pres. Det gælder de moderne statssamfund, oplysningssamfund, postmoderne samfund, disciplin- og kontrolsamfund, de globale samfund, netsamfund og det immaterialle arbejdssamfund.

Faget lægger vægt på at introducere de studerende til en refleksiv tankegang, der introducere til den kritiske tænknings perspektiv, til spørgsmål om det politiske, forholdet mellem magt og ledelse, mellem magt og frihed, mellem oplysning og kritik, mellem læring og dannelse. Faget er således hverken politologisk eller historisk leksikalt men netop et problemorienteret fag der samtænker sociale, politiske og økonomiske forhold i samspil med et samtidsdiagnostisk perspektiv for humanitet, subjektivitet, arbejdsliv, ledelse og æstetik.

1. Lektion. Introduktion – Fagets karakter, fagbegrundelse, andre fagrelationer. Menneskesyn og samfundssyn. Hannah Arendt: “Menneskets vilkår” og “Den offentlige og den private sfære,” fra Menneskets vilkår. Gyldendal. Moderne tænkere. 2005. 70 p.

2. Tankens billeder. Deleuze og Guattari: Hvad er filosofi? p. 35. Malene Busk: ”Filosofi og immanens”, i Slagmark Nr. 26. p. 17.

3. Problem og sportænkning. Agamben: ’The Idea of Study’ i Idea of Prose. p. 3.p. Borges: “Døden og passeren” i Fiktioner. 18.p. Kasper Nefer Olsen: ”Problemets problem”, i Slagmark Nr. 3. 10p. Carlo Ginzburg: ”Spor” i Kultur & Klasse. Nr. 54. 40p.

4. Lektion. Subjektvitet, læring og selvledelse. Pierre Hadot: Philosophy as a way of life. Part II, Chapt. 3: Spiritual Excercises. 28 p. Michel Foucault: Den moralske problematisering af nydelserne, fra Seksualitetens historie B. 2. 2004. 20p.

5. Lektion. Begrebet historie. Friedrich Nietzsche: Historiens nytte. Gyldendal. 60p. Foucault: ”Nietzsche, genealogien, historien”, i Epistemologi. 18p. Marcia Sá Cavalcante Schuback: ”The Experience of History”, i The Past’s Presence. 10p.

6. Lektion. Statstanken. Hobbes: ”Metodelære, psykologi, etik og statslære”. Uddrag fra Leviathan oversat til norsk. i AGORA. Nr. 2-3/91. Spinoza: Tractatus Teologicus Politicus. Kap. 20. De store tænkere. 8.p. Fredrika Spindler: ”Om individens frihet och statens makt enligt Spinoza.” I AGORA. 41/42-1999. 12.p.

Agamben: ”Undtagelsestilstand” i Lettre international. Nr. 1. 2003. 4 p.

7. Lektion.Det industrielle samfund. Knut Ove Elliason et. al.: Fabrikken. 20p. Hannah Arendt: ”Arbejdet”, I Arendt: Menneskets vilkår. 35p. Braverman: Videnskabelig managment, i Arbejdsmonopol og kapital. 25p. Chaplinfilm: Moderne tider. (Vises i uddrag).

8. Lektion. Samfund og terror. Ola Turnander: ”Krigen mod terror og Pax Americana” i KRITIK. Nr181. 2006. 15p. Derrida: Terrorens filosofi. 20p. Lars Svendsen: Ondskabens filosofi. 55p. Klim forlag. 2005. Rüdiger Safranski: Det onde eller Frihedens drama. 15p.

9. Lektion. Oplysning og kritik. Jonathan Israel: ”Tankefrihed versus religionsfrihed” i KRITIK. Nr. 188. 8.p.Horkheimer og Adorno: Oplysningens dialektik. 50 p. Gyldendal. 1993. 2 rev. Udgave. Adorno: Minima moralia. Refleksioner fra det beskadigede liv. Gyldendal. Moderne tænkere. 2003. 35p.

10. Lektion. Disciplin- og Kontrolsamfund. Michel Foucault: ”Panoptismen” i Overvågning og straf. Hans Christian Farsethås: ”Disciplin, biopolitik og regjering” i AGORA Nr. 2-3. 2009. 20.p. Det lille forlag. 2002. 36p. Gilles Deleuze: “Postscriptum om kontrolsamfundet”, i Forhandlinger. 4.p. Christopher Kullenberg & Karl Palmås: ”Smitto(nto)ogi” i Glänta. 4.08. p. 5.

11. Lektion. Det globale samfund. Mikkel Thorup: ”Rødder og vinger – den nye kosmopolitisme og dens kritikere” i Slagmark. Tidsskrift for idéhistorie. Nr. 41. 20p. Hardt & Negri: Empire. Harvard University Press. 40p. Frederika Spindler: ”Multitud og demokrati”, i Glänta. Nr. 4.08. p. 6.

12. Lektion. Postmoderne samfund. Performativitet og fordeling af det sanselige. Arendt: ”Verdens bestandighed og kunstværket”, i Menneskets vilkår. p.5. Jacques Ranciere: ”Æstetikken som politik” fra Malaise dans L’Esthetique. p. 16.

13. Lektion.Identitet og fællesskab. Huntington: ”Civilisationernes sammenstød.” 3p. Lettre Internationale. Nr. 10. 2006. Said: ”Uvidenhedens sammenstød.” Lettre Internationale. Nr. 10. 2006. 2p. Henrik Kaare Nielsen: ”Fællesskabets poststraditionelle vilkår” i Fællesskabsfølelser. p. 22. Zizek: ”Ateismens værdighed”, i Lettre Internationale. Nr. 12. 3.p. Lillian Munk Rösing: ”Inderst inde er vi alle langt ude.” I Europas Andre. Tiderne skifter 2005. 8p.

14. Lektion. Immaterielt arbejde og immateriel økonomi. Maurizio Lazzarato: ”Immaterial labor” i Radical Thought in Italy. A Potential Politics. Universityof Minnesotapress 1996. 16p. 20p. Adam Arvidsson: http://www.ephemeraweb.org/journal/7-1/7-1arvidsson.pdf14. Lektion. Immaterielt arbejde og immateriel økonomi. Maurizio Lazzarato: ”Immaterial labor” i Radical Thought in Italy. A Potential Politics. Universityof Minnesotapress 1996. 16p. 20p. Adam Arvidsson: http://www.ephemeraweb.org/journal/7-1/7-1arvidsson.pdf