Læringsmål
|
Afsætningsøkonomi: • Identificere et marketingproblem samt koble dette til relevante juridiske problemer. • Identificere og forklare, sammenligne og integrere teori om markeder, forbrugere og konkurrenter og have en forståelse af integrationen med de relevante juridiske fag, specielt kontraktret, forbrugerret og konkurrenceret. • De studerende skal kunne, udvikle og opstille hypoteser for at en virksomhed kan træffe beslutninger om deres markedsføring. Markedsføringsret: I faget markedsføringsret skal den studerende demonstrere et overordnet overblik over retsområdet ved at: • identificere et marketingproblem samt koble dette til relevante juridiske problemer. • identificere og forklare, sammenligne og integrere teori om markeder, forbrugere og konkurrenter og have en forståelse af integrationen med de relevante juridiske fag, specielt kontraktret, forbrugerret og konkurrenceret. • de studerende skal kunne, udvikle og opstille hypoteser for at en virksomhed kan træffe beslutninger om deres markedsføring. • demonstrere et overordnet overblik over retsområdet ved at identificere og forklare grundlæggende begreber inden for faget i et klart og korrekt sprog; • gengive hovedindholdet og forklare betydningen af fagets retskilder; • udvælge, formulere, og diskutere eksempler, der er tilstrækkelig komplekse til at demonstrere den studerendes forståelse af fagets juridiske problemstillinger; • identificere juridiske problemstillinger i konkrete eksempler, og argumentere juridisk for løsning af problemstillingen samt foreslå tiltag til at imødekomme ulovligheder eller på anden måde forbedre konkrete parters retsstilling; • reflektere over den samfundsmæssige betydning og begrundelse for en given retstilstand inden for fagets retsområde.
|
Eksamen
|
Projekt 1 – Afsætningsøkonomi og Markedsføringsret (med varemærkeret)
|
|
Karakterskala
|
7-trins skala
|
Eksamensperiode
|
Forårstermin
|
Arbejdet med projektet udføres i grupper bestående af 4-5 studerende. Projektet skal have et sidetal på max. 50 sider. Studienævnet fastsætter omfanget af vejledning. Prøven er en individuel mundtlig eksamen med udgangspunkt i projektet. Bedømmelsen er baseret på en helhedsvurdering af det skriftlige arbejde og den mundtlige præstation. Prøven bedømmes alene af eksaminatorerne.
Hvis prøven bedømmes til karakteren 00, kan den studerende med vejledernes godkendelse inden 14 dage fra underretning om karakteren indlevere projektet i omarbejdet form til bedømmelse. Er karakteren -3, skal der indleveres et nyt projektarbejde til bedømmelse. Indlevering af et omarbejdet projektarbejde såvel som indlevering af et nyt projektarbejde tæller som fornyet deltagelse i den pågældende prøve.
Hvis en studerende er syg under hele projektforløbet, har vedkommende ret til at indlevere et projekt til bedømmelse snarest mulig efter den ordinære prøve, det vil normalt sige i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Hvis en studerende er syg på dagen for den mundtlig prøve, afholdes der en individuel mundtlig prøve snarest muligt efter den ordinære eksamen, det vil normalt sige i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Den ordinære eksamen afholdes på vanlig vis for de øvrige studerende.
Den studerende er automatisk tilmeldt den ordinære eksamen, der afholdes i maj/juni. Der er ikke automatisk tilmelding til syge/omprøven og rettidig tilmelding er senest 2 uger før eksamen afholdes. |
|
Eksamination
|
|
Forudsætninger for indstilling til eksamen
|
|
Kursets indhold, forløb og pædagogik
|
Afsætningsøkonomi: Fagets afsætningsøkonomiske del er at give de studerende en forståelse for det afsætningsøkonomiske begrebs- og modelapparat. Der lægges vægt på adfærdsteori, herunder anvendelse af redskaber og teknika i markedsføringen. Undervisningen er til dels case-orienteret og problemorienteret. Konsumerisme har relativ stor vægt. De studerende skal kunne de basale teorier omkring marketing. De skal kunne anvende dem til at analysere og identificere løsninger i et samlet perspektiv med fagets juridiske del. Ligeledes skal de studerende kunne anvende marketings lærebygning til at identificere vigtige aktører og deres strategiske interesser under en integreret marketing/markedsretling analyse og planlægning. Under efterspørgselsteorien sættes fokus på forbrugernes og virksomhedernes bevæggrunde og adfærd i deres egenskab af efterspørgere. Desuden gives en elementær indføring i de beslutningsvariable, som virksomheden har til rådighed overfor konkurrenter, forbrugere eller andre aftagere i det vertikale system, der stiliseret kan fremstilles som afsætningskæden: Producent - grossist - detaillist - forbruger. I undervisningen anlægges både en rent økonomisk og behavioristisk indfaldsvinkel til markedsføringsmæssige problemstillinger. Markedsføringsret: Det er væsentligt for enhver, der arbejder med markedsføring, at kunne vurdere, hvornår påtænkt markedsføring kan være problematisk i forhold til lovgivningen, eller hvornår konkurrenternes markedsføring er ulovlig. Herudover er det en væsentlig fordel at have forståelse for, hvordan en virksomhed kan beskytte sin position på markedet ved hjælp af varemærker og andre forretningskendetegn. I den juridiske del behandles den lovgivning, som afstikker rammerne for virksomhedens adfærd på markedet, der angår berøringsfladerne mellem virksomheden, dens aftagere, konkurrenter og samfundet i øvrigt. Endvidere behandles sanktioner, håndhævelse og juridisk risikostyring. Faget har til formål at give den studerende værktøjer til at vurdere lovligheden af markedsføringsplaner og konkrete markedsføringsaktiviteter. Den studerende gives en forståelse for, hvor grænsen for lovlig markedsføring går, samt hvad man skal finde sig i fra sine konkurrenter. Faget giver derudover en forståelse for beskyttelsen og håndhævelse af virksomheders varemærker og andre forretningskendetegn. Der søges gennemført en undervisning, hvor de økonomiske og de juridiske dele af faget spiller sammen. |
Arbejdsbelastning
|
Deltagelse i forelæsninger
|
32
timer
|
Øvelser
|
12
timer
|
Forberedelse (herunder læsning af pensum og forberedelse af øvelser)
|
120
timer
|
Eksamensforberedelse
|
61
timer
|
|
Litteratur
|
Pensum fastsættes nærmere |