English   Danish

2010/2011  BA-IMK_TC  Tværfaglig case

English Title
Tværfaglig case

Kursusinformation

Sprog Dansk
Point 15 ECTS (450 SAT)
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Placering Forår
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for BA i Interkulturel Markedskommunikation
Kursusansvarlig
NN
Fagområde/Category
  • Sprog og interkulturelle studier/Language and Intercultural Studies
Sidst opdateret den 29 maj 2012
Læringsmål
Den studerende skal kunne
• Opstille og analysere en central problemstilling inden for fagområdet interkulturel markedskommunikation, der tager højde for fagområdets marketingmæssige, organisatoriske, erhvervsøkonomiske, juridiske, kulturelle, kommunikative og/eller sproglige dimension
• Inddrage relevante teorier og analytiske modeller inden for de fagområder, der passer til casen og den valgte problemformulering
• Anvende teorierne og strategierne i forbindelse med udformningen af det konkrete kommunikationsprodukt og argumentere for de trufne valg
• Tilpasse produktet til den pågældende kommunikationssituation og relatere produktet til modtagerens forståelsesramme, under inddragelse af relevante kulturelle aspekter
• Affatte caserapporten på et professionelt fremmedsprog, dvs. med anvendelse af den rette fagterminologi og uden meningsforstyrrende sproglige fejl
• Demonstrere metode- og formidlingsmæssig sikkerhed, herunder:
• Formulere sig klart og præcist og med anvendelse af det relevante fagsprog
• Angive sine kilder korrekt og konsekvent i besvarelsen
• Strukturere fremstillingen og præsentere stoffet i en sprogligt og indholdsmæssigt klart formuleret og disponeret form
I forbindelse med det mundtlige forsvar skal den studerende med udgangspunkt i caserapporten kunne:
• Argumentere for både strategiske og sproglige valg i forbindelse med udformningen af det konkrete kommunikationsprodukt
• Indgå i en diskussion af mulige teoretiske tilgange og strategier
• Kommunikere hensigtsmæssigt på fremmedsproget under overholdelse af sprogets grammatiske, terminologiske og udtalemæssige normer
Eksamen
Tværfaglig case
Vurdering Mundtlig med skriftligt forlæg
Karakterskala 7-trins skala
Censur Censor
Eksamensperiode Maj/juni
Prøven er en mundtlig prøve på basis af en individuelt udarbejdet skriftlig rapport. Rapporten skrives på baggrund af en selvvalgt, tværfaglig problemstilling inden for rammerne af en udleveret case. Den skriftlige rapport skal bestå af et kommunikationsprodukt på maksimalt 2 normalsider og en argumenterende del på maksimalt 8 normalsider. Rapporten skrives på den studerendes fremmedsprog. Rapporten forsvares ved en individuel mundtlig prøve, som foregår på den studerendes fremmedsprog. Varighed: Den mundtlige prøve varer 20 minutter, inklusive votering. Bedømmelse: Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Karakteren er udtryk for en helhedsbedømmelse af den skriftlige rapport og det mundtlige forsvar. Syge-/omprøve: Har den studerende udarbejdet og afleveret den skriftlige rapport til den ordinære eksamen, men været syg ved den mundtlige prøve, afvikles sygeprøven på baggrund af genindlevering af den oprindelige rapport. Hvis den studerende ikke har udarbejdet den skriftlige rapport på grund af sygdom, skal den studerende udarbejde en rapport og deltage i den efterfølgende mundtlige sygeprøve på basis af denne. Er den studerende ikke-bestået efter den mundtlige prøve, kan den studerende vælge at indlevere en ny, en forbedret eller en identisk rapport og på den baggrund deltage i den mundtlige omprøve.
Eksamination
Forudsætninger for indstilling til eksamen
Kursets indhold, forløb og pædagogik

• At kombinere teoretiske begreber og analytiske modeller fra uddannelsens fagområder
• At udvælge, kombinere og anvende uddannelsens teorier og metoder på komplekse, praktiske problemstillinger
• At producere konkrete kommunikationsprodukter og/eller problemløsninger på baggrund af de tværfaglige analyser
Målet med undervisningen er at give de studerende indsigt i mulige sammenhænge mellem uddannelsens elementer og sætte dem i stand til selvstændigt at kombinere disse elementer og anvende dem i analytisk og produktivt øjemed.
Indhold
Kurset baserer sig på samtlige uddannelsens øvrige fagområder og fokuserer på samspillet mellem disse i forhold til løsningen af komplekse, praktiske problemstillinger. I undervisningen arbejdes der derfor primært med konkrete cases i forhold til hvilke mulige problemstillinger opstilles, analyser foretages og løsninger foreslås.
Undervisningen baseres på 1-2 cases; mulige problemstillinger opstilles og tværfaglige perspektiver afprøves, ligesom der arbejdes med udformning af konkrete kommunikationsprodukter. Eksamenscasen udleveres som afslutning på undervisningsforløbet, der gøres relativt kort for at sikre god tid til arbejdet med eksamenscasen.
Kurset har et dobbelt analytisk og praktisk sigte; altså, at analysere komplekse problemstillinger med inddragelse af uddannelsens teoretiske begreber og analytiske modeller, og at producere konkrete kommunikationsprodukter på baggrund af den opnåede analytiske indsigt.

Undervisningsformer
Der veksles mellem forelæsninger, casebaseret holdundervisning, mundtlige oplæg og skriftlige opgaver. Forelæsninger benyttes primært til opsamlinger på de enkelte fagfelter og på interkulturel markedskommunikation som tværfaglig tilgang. I undervisningen vil der blive vekslet mellem specifikke faglige perspektiver og tværfaglige kombinationer af disse.
Arbejdsbelastning
Undervisning 35 timer
Forberedelse 160 timer
Selvstændigt fagligt arbejde 55 timer
Hjemmeopgaver 50 timer
Eksamen 150 timer
Litteratur

Grundbog: Eiberg, Kristian, Erich Karsholt & Simon Torp (red.) (2008): Integreret markedskommunikation. Frederiksberg: Samfundslitteratur
Desuden: uddannelsens samlede pensum