Medierne spiller en central rolle som bindeled mellem magthavere (politiske, økonomiske osv.) og resten af befolkningen. Den journalistiske selvforståelse er ofte defineret som ”kritisk vagthund” og ”den fjerde statsmagt”.

Men i dag er det ikke forbeholdt de traditionelle magthavere at sætte dagsordenen, mens pressen refererer – mere eller mindre kritisk. Oftere og oftere oplever vi, at pressen selv sætter dagsordenen og dermed kommer til at optræde som magthaver. Samtidig har interesseorganisationer og virksomheder i stigende grad professionaliseret deres pressekontakt og optræder hyppigt som kilder til gode pressehistorier.

Hvad betyder det for samspillet mellem politikere og medier? Hvem har magten?

Vi vil med afsæt i både ældre og nyere medie-, magt- og offentlighedsteori belyse fænomener som politisk lobbyisme, public affairs og spindoktori for derigennem at komme til indsigt i, hvordan en stadig mere flygtig sandhed konstitueres i den offentlige sfære.

Formålet er at give de studerende en teoretisk platform til at forstå pressens rolle i den offentlige debat. Vi vil på kurset se på de strukturelle mekanismer, der gør sig gældende, når dagordenen sættes: hvor går vejen til avisernes forsider, og hvilke politiske konsekvenser følger i kølvandet; og dels også skitsere et idehistorisk udviklingsforløb inden for offentlighedsteori?

Hvem har en interesse i at promovere en sag og hvilke roller spiller de forskellige aktører – synlige som usynlige?

Kompendium i Magt og Medier; plus grundbog: Merkelsen, Henrik: Magt og Medier. Forlaget Samfundslitteratur, 2007