• Udforme og afgrænse en konkret problemformulering med sigte på at udforske de kommunikationsstrategiske udfordringer for en organisation som HA(kom.) studiet har udvalgt
• Beskrive den udformede problemstilling med afsæt i de samfundsdiagnostiske, strategiske og kommunikationsteoretiske fagområder, herunder at begrunde de konkrete teorivalg samt anvende dem i konkrete, empiriske analyser
• Udvælge og analysere samt vurdere pålideligheden af empiri samt begrunde relevansen heraf i forhold til projektets problemstilling og den specificerede organisation
• Stukturere fremstillingen i en sprogligt klar og veldisponeret form.

Kursus: Tværfagligt 1.årsprojektet:
Formålet med projektet er at styrke de studerendes evner til at bearbejde den viden der er opnået gennem det første år, og derigennem opnå en forståelse for mulige sammenhænge (og mangel på samme) på tværs af fagene
Formålet kan derfor opdeles i to: For det første skal de studerende lære at arbejde problemorienteret i grupper. Her skal de lære at forstå og håndtere de udfordringer og fordele, der ligger i problemorienteret projektarbejde. For det andet skal de studerende anvende og videreudvikle deres faglige viden om teorier, perspektiver og metoder til analyse af kommunikationsstrategiske problemstillinger.
På listeform er de konkrete mål for 1. års projektet:
• at styrke tilegnelsen af det teoretiske stof fra undervisningen på 1. år gennem selvstændigt og målrettet arbejde med et udvalg af teorier og perspektiver.
• at gøre erfaringer med muligheder og begrænsninger i samt relationer mellem de enkelte fag med henblik på at opbygge en forståelse for tværfaglighedens muligheder og udfordringer.
• at reflektere over forskellene i navnlig kommunikationsteoretiske og samfundsanalytiske perspektiver, og problemerne i at analysere, forstå og præsentere sådanne forskelle.
• at gøre erfaringer med selvstændig indsamling og vurdering af empiri.
• at gå videre i indlæringen af en problemorienteret og projektorganiseret arbejdsmetode.
• at gøre erfaringer med at arbejde i grupper, der har deltagere med forskellig baggrund og holdning.

Subject: Strategi og samfundsdiagnostik

Målet er at give en grundlæggende forståelse af samfundsmæssige processer som forudsætning for at kunne analysere virksomheders og organisationers sociale og politiske omverdensbetingelser og deres strategiske handlemuligheder. I den kommunikerende organisation er der strategi på spil på alle niveauer og at forholde sig strategisk i foranderlige omgivelser kræver, at man sætter organisationens forhold til sin samtid i begreb.

Formålet med kurset er at sætte forståelsen af organisationers kommunikationsstrategiske udfordringer ind i en samfundsanalytisk sammenhæng. I den kommunikerende organisation er der strategi på spil på alle niveauer og det bliver derfor utilstrækkeligt kun at lokalisere strategi som en ledelsesopgave (selvom det selvfølgelig også er det). Kurset præsenterer en række perspektiver, der synliggør, hvordan strategi handler om at skabe det mulige i det kontingente. Kontingens er et filosofisk begreb, der betegner det, der hverken er umuligt eller nødvendigt. I erhvervsøkonomien bliver strategi ofte udlagt som et beregningsforhold; organisationen skal kalkulere sig frem til den optimale måde at forholde sig til sine omgivelser på; kunder, markeder, investorer, det politiske system etc. Et sådant strategibegreb forudsætter, at omgivelserne er stabile. Hvis vi imidlertid forestiller os, at omgivelserne er foranderlige og kontingente, må man tænke strategi på en anden måde. At forholde sig strategisk til kontingens kræver, at man sætter organisationens forhold til sin samtid i begreb.

Kursus: Tværfagligt 1.årsprojekt:

Olsen, Poul Bitsch & Kaare Pedersen (2003): Problemorienteret projektarbejde – en værktøjsbog. Roskilde Universitetsforlag.
Rienecker, Lotte (2001): Problemformulering på de samfundsvidenskabelige uddannelser. København: Samfundslitteratur.
Stray Jørgensen, Peter (1997): Formalia i universitetsopgaver – serviceafsnit, layout og typografi. København: Samfundslitteratur.
Subject: Strategi og samfundsdiagnostik

Optrykkes i kompendium:
• Andersen, Niels Åkerstrøm (1995). Institutionel historie – udkast til en analysestrategi. Statsvetenskaplig Tidskrift , 98, 3, pp. 257-280.
• Andersen, Niels Åkerstrøm (2000). Public Market – Political Firms. Acta Sociologica, 43, 1.
• Andersen, Niels Åkerstrøm (2002). Polyfone Organisationer. Nordiske Organisasjonsstudier, 4, 2, pp. 25-51.
• Andersen, Niels Åkerstrøm (2004). Ledelse af personlighed - om medarbejderens pædagogisering. I Pedersen, Dorthe (Ed.), Offentlig ledelse i managementstaten, (pp.241-267). Frederiksberg: Samfundslitteratur.
• Andersen, Niels Åkerstrøm & Asmund W. Born (2005). Følsom selvesklusjon - eller følelser som kommnikativt artefakt i organisasjoner. In Nyeng, Frode & Grete Wennes (Eds.), Kan organisasjoner føle?, (pp.155-171). Oslo: J.W. Cappelens Forlag.
• Andersen, Niels Åkerstrøm (2006.) Partnerskabelse, København: Hans Reitzels Forlag (kapitel 2 og 6).
• Christensen, Lars Thøger & George Cheney (2000), "Self-Absorbtion and Self-Seduction in the Corporate Identity Game." In Majken Schultz, Mary Jo Hatch & Mogens Holten Larsen (Eds.), The Expressive Organization. London: Oxford University Press, pp. 246-270.
• Christensen, Lars Thøger (2004), "Det forførende medie. Om autokommunikation i markedsføringen.", i Mediekultur, Nr. 37, (juni), pp. 14-23.
• Dean, Mitchell (1999). Risiko, beregnelig og uberegnelig. In Rasborg, Klaus, Kurt Aagaard Nielsen, Anni Greve et al (Eds.), Risiko, politik og miljø i det moderne samfund – en antologi om en aktuel kontrovers, (pp.212-243). Roskilde: Roskilde Universitetsforlag.
• Grolin, Jesper (1999). Industrien i risikosamfundet – legitimitet, subpolitik og dialog i Brent Spar sagen. In Rasborg, Klaus, Kurt Aagaard Nielsen, Anni Greve et al (Eds.), Risiko, politik og miljø i det moderne samfund – en antologi om en aktuel kontrovers, (pp.264-292). Roskilde: Roskilde Universitetsforlag.
• Hardis, Jeanet (2001). Er det 'hot' eller 'not'? – om skabelsen af fænomenet sociale partnerskaber. GRUS, 65, pp. 46-68.
• Højbjerg, Erik (2004). Forvaltningspolitikkens privatisering, i Frankel, Christian (red.) Virksomhedens politisering (pp. 103-134). Frederiksberg: Samfundslitteratur.
• March, James G. (1991). Exploration and Exploitation in Organizational Learning, Organization Science Vol. 2 No. 1, pp. 71-87.
• Pedersen, Ove K., Ritt Bjerregaard, Peter Elming et al. (1994). Demokratiets lette tilstand – Syv beslutningstagere om Danmark og fremtid. København: Spektrum.
• Pfeffer, J and G. Salancik (1978). The External Control of Organizations, London: Harper & Row (257-287).
• Power, Michael (1994): The Audit Society; in Anthony G. Hopwood and Peter Miller (eds.): Accounting as social and institutional practice, Cambridge University Press (pp. 299-316).
• Raffnsøe, Sverre & Ove K. Pedersen (1993). Hænger samfundet sammen? Teori Praksis, pp. 7-18.
• Sennett, Richard (2000). Street and Office: Two Sources of Identity. In Giddens, Anthony & Will Hutton (Eds.), On the edge – Living with global capitalism, (pp.175-190). London: Jonathan Cape.