2010/2011 BA-IVK_KOE Europæisk historie - Kultur og erhvervsgeografi
English Title | |
European History, Culture and Economic Geography |
Kursusinformation | |
Sprog | Dansk |
Point | 10 ECTS (300 SAT) |
Type | Obligatorisk |
Niveau | Bachelor |
Varighed | Et semester |
Placering |
Efterår
1. semester |
Tidspunkt | Se skemaet på e-Campus |
Studienævn |
Studienævnet for cand.ling.merc. |
Kursusansvarlig | |
| |
Fagområde/Category | |
| |
Sidst opdateret den 29 maj 2012 |
Læringsmål | |||||||||||
Europæisk historie Målet med dette delkursus er at de studerende: • har faktuel viden om hovedlinjerne i Europas historie • har en klar opfattelse af kronologi og periodisering • har forståelse af grundelementerne i historisk metode og historiske værktøjer, herunder især historiske kort Kultur- og erhvervsgeografi Målet med dette delkursus er at de studerende: • har faktuel viden om hovedtrækkene i Europas fysiske geografi har omfattende kendskab til de kulturelle og erhvervsmæssige opdelinger af Europa • har forståelse af de grundlæggende elementer i geografisk metode, herunder især de geografiske repræsentationer (kartografi) og regionalisering • har kendskab til principperne bag geopolitisk metode | |||||||||||
Eksamen | |||||||||||
Europæisk historie - Kultur og erhvervsgeografi | |||||||||||
| |||||||||||
Eksamination | |||||||||||
Målbeskrivelse: I eksamensterminen efter 1. semester afholdes en individuel mundtlig prøve, hvor eksaminanden skal demonstrere evne til at udpege og fortolke sammenhænge og dominerende træk i europæisk historie og geografi samt anvende disse til belysning af en samtidsaktuel problemstilling. Den studerende skal kunne: • dokumentere faglig viden om hovedlinjerne i Europas historie og om hovedtrækkene i Europas fysiske geografi • demonstrere forståelse af grundlæggende historiske og geografiske metoder • demonstrere en klar opfattelse af kronologi og periodisering og et omfattende kendskab til de kulturelle og erhvervsmæssige opdelinger i Europa • identificere, klassificere og sammenligne historiske og aktuelle situationer og processer især de processer der har ført til dannelsen af de nuværende europæiske stater • identificere, klassificere og sammenligne geografiske områder og regioner i Europa • relatere de historiske situationer og processer til de geografiske omgivelser, herunder analysere og fortolke geografiske forholds betydning for og sammenhæng med historiske og aktuelle processer og situationer • forklare sådanne historiske og aktuelle processer og situationer ud fra de geografiske og geopolitiske forhold • analysere, fortolke og dermed forklare, eventuelt formulere hypoteser om nuværende forhold og situationer i Europa | |||||||||||
Forudsætninger for indstilling til eksamen | |||||||||||
Kursets indhold, forløb og pædagogik | |||||||||||
Europæisk historie Det moderne Europa har rødder der går tilbage til Romerriget og de strukturer og organisationer der opstod i kølvandet på det. Kendskab til hovedlinjerne i europæisk historie er derfor en forudsætning for at forstå vor tids europæiske politik og de institutioner der skal udføre den. Disse hovedlinjer kan ses som en bestandig modsætning mellem bestræbelser på samling og splittelsestendenser, med opbygningen af Den europæiske Union på den ene side og fragmenteringen af Østeuropa på den anden som moderne, samtidige, eksempler på disse to hovedtendenser. I kurset belyses og analyseres de vigtigste perioder og overordnede tendenser i Europas historie fra oldtidens Grækenland og Rom til det 21. århundredes nationalstater og overnationale institutioner. Der lægges særlig vægt på træning i selvstændig identifikation og fortolkning af sådanne tendenser i forskellige historiske perioder samt perspektivering af disse i relation til nutidige forhold og problemstillinger. Kultur- og erhvervsgeografi Kulturgeografien behandler samspillet mellem mennesket og dets fysiske omgivelser, herunder menneskets økonomiske indgriben i og omdannelser af sit miljø i form af opdyrkning af jorden, urbanisering, bygning af større infrastrukturelle anlæg som havne og veje, og politisk organisering af territorier og stater. Kursets indhold udgøres af en gennemgang af de fysiske rammer for europæernes kulturelle, sociale og politisk-økonomiske aktiviteter, herunder de store linjer i europæiske erhvervsstrukturer (fordeling af landbrug, fiskeri, industri), de store mønstre og centre i det europæiske landskab (transportveje, flodsystemer, urbane centre) som arnesteder og transportveje for både økonomisk, politisk og kulturel udveksling. Derudover de teoretiske og metodiske rammer og værktøjer. Disse to elementer anvendes på diskussioner af udvalgte områder som fx forskellige fortolkninger af de fysiske rammer (som henholdsvis afgrænsninger og forbindelseslinjer), de store hovedtræk i Europas geografi i forbindelse med statsdannelser, skabelsen af bymæssige centre, osv. | |||||||||||
Undervisningsformer | |||||||||||
Forelæsninger, holdundervisning og studenteroplæg med inddragelse af dokumentationssøgning. | |||||||||||
Arbejdsbelastning | |||||||||||
| |||||||||||
Yderligere oplysninger | |||||||||||
Syge-/omprøve Som den ordinære. Afholdelse af prøven, herunder syge-/omprøve Der afholdes syge-/omprøve i umiddelbar forlængelse af eksamensterminen. Dernæst først eksamen i næste ordinære termin. | |||||||||||
Litteratur | |||||||||||
Europæisk historie Anthony Alcock, A Short History of Europe, Palgrave Macmillan, 2008. Michael Herslund, Sider af Europas Historie, Samfundslitteratur, 2002. Supplerende litteratur opgives på semesterplanen. Kultur- og erhvervsgeografi Lars Abel, Michael Herslund og Iørn Korzen, Kompendium: Europas Kultur- og erhvervsgeografi, Sl books, 2010. Supplerende litteratur opgives på semesterplanen. |