• Den studerende skal være i stand til at skrive en ortografisk og grammatisk korrekt tekst med en klar struktur og en velgennemført argumentation for de analytiske og teoretiske pointer.
• Den studerende skal kunne demonstrere overblik over relevante kommunikationsteorier, begreber og modeller (repræsenteret ved pensum for 1. og 2. semester) og være i stand til at udvælge og anvende de for opgavens problemstilling relevante teorier, begreber og modeller i en selvstændig analyse af en konkret case inden for organisationskommunikation.
• Den studerende skal i besvarelsen kunne demonstrere en teoretisk funderet forståelse af en given organisation og dens kommunikation, samt kunne reflektere over hvordan et givet valg af en bestemt teoretisk forståelsesramme har konsekvenser for kommunikations- og organisationsforståelsen.

Kursus: Kommunikationsteori og –strategi – Organisationskommunikation:

• Kommunikationsfagblokken har på andet semester i studieforløbet som overordnet formål at give en introduktion til forskellige teorier, begreber og modeller inden for ’organisationskommunikation’ som videnskabeligt felt

• give rammer for analyse og diskussion af forskellige cases fra det empiriske felt ’organisationskommunikation’ med anvendelse af de introducerede teorier, begreber og modeller

• lægge op til kritisk refleksion af de enkelte teorier, begreber og modellers anvendelighed til at beskrive, analysere og vurdere konkrete kommunikationsproblemer, som de stiller sig inden for en given organisation, med henblik på fremtidig anvendelse i et projektarbejde og senere i en jobkontekst som ’strategisk kommunikatør’

Subject: Kommunikationsteori og –strategi – Almen kommunikation:

Forelæsningsrækken introducerer forskellige tilgange til, teorier om og modeller for kommunikation i et historisk perspektiv, samt centrale, mere overordnede perspektiver på kommunikation. Som introduktionsforelæsninger sigter undervisningen mod at anskueliggøre feltets mangfoldighed og at skabe et første overblik over almen kommunikationsteori. Endelig diskuteres anvendelsesmulighederne for en teoretisk forankring af praktisk produktion og analyse af kommunikation mhp. at anskueliggøre relevansen og anvendelsen af kommunikationsteorier og -modeller.

Holdøvelser i almen kommunikationsteori har til formål at de studerende får lejlighed til at gå i dybden med centrale aspekter af de teoretiske domæner som præsenteres i kommunikationsforelæsningerne. Opnåelse af en dybere forståelse af udvalgte teorier, modeller, definitioner etc. står i centrum for undervisningen. Derudover har holdøvelserne til formål at de studerende får indsigt i og erfaring med praktisk anvendelse af disse udvalgte teorier og modeller til både produktions- og analyseformål.

Kursus: Kommunikationsteori og –strategi – Organisationskommunikation:

Grundbog: Cheney, G.; Christensen, L.T.; Zorn, T. & Ganesh, S.: Organizational Communication in an Age of Globalization. Issues, Reflections, Practices. Waveland Press 2003. Kapitel 1-5, 7-11, 14-15.

Desuden:
M. Alvesson og H. Willmott (2002): Identity regulation as organizational control: Producing the right individual. Journal of Management Studies 39 (5), 619-644

N. Brunsson (2003): ‘Organized hypocrisy’. In B. Czarniawska and G. Sevón:. Northern Lights, 201-222. CBS Press.

Deetz, S (1997).: The Business Concept and Managerial Control of Knowledge-Intensive Work. A Case Study of Discursive Power. in Davenport Sypher, B. (ed.): Case Studies in Organizational Communication, pp.183-212.

Ellerup Nielsen, A. & Thomsen, C. (2006): ‘Reporting consistently on CSR – Choosing appropriate discourse strategies’. In Morsing, M. & Beckmann S. (Eds.): Strategic CSR Communication. DJØF Publishing, pp. 277-296.10) 

Garsten, C. (1994): Apple World – Core and Periphery in a Transnational Organizational Culture,
pp. 82-133. Stockholm: Stockholm Studies in Social Anthropology 33

Gioia, D. A. and Chittipeddi, K. (1991). Sensemaking and Sensegiving in Strategic Change Initiation. In Strategic Management Journal, 12(6): 433-448.

Hildebrandt, S. (2000).: Ledelse og kommunikation – metaforer og spørgsmål om kommunikation i organisationer. I Petersen, H. & Lund, A.K. (Eds.): Den kommunikerende organisation, pp 79-113.

Hildebrandt, S. og S. Brandi (2005): Ledelse af forandring. Virksomhedens konkurrencekraft, 147-159. København: Børsens Forlag. 

Hildebrandt, S. og S. Brandi (2005): Ledelse af forandring. Virksomhedens konkurrencekraft, 139-145. København: Børsens Forlag. 

van Maanen, J.(1991): The Smile Factory: Work at Disneyland, in Frost, P. et al.: Reframing Organizational Culture, Newbury Park, CA.: Sage 1991, pp. 58-76

M. Morsing (2003): ‘Conspicuous Responsibility: Communicating Responsibility – to Whom? In Corporate values and responsibility – The case of Denmark, pp. 145-154

M. Morsing (2006): Corporate social responsibility as strategic auto-communication: on the role of external stakeholders for member identification. Business Ethics: A European Review 15 (2), 171-182

Smith, R. & Eisenberg, E.M (1987): Conflict at Disneyland. A Root-Metaphor Analysis. In Communication Monographs, Vol. 54, pp. 367-380.

Thyssen, O.(2003): ’Values – the Necessary Illusions’. In Corporate values and responsibility – The case of Denmark, pp.163-175.

Subject: Kommunikationsteori og –strategi – Almen kommunikation:

Kompendie bestående af følgende tekster:

• Jørgensen & Onsberg: Praktisk argumentation. Teknisk Forlag 1999, s. 12-32.
• Toulmin, Stephen E.: The Uses of Argument. Cambridge University Press. 2003 (1958), s. 1-10.
• Weaver, Warren: Introductory note on the general setting of the analytical communication studies. I: Claude E. Shannon & Warren Weaver: “The mathematical theory of communication.” University of Illinois Press 1963, s. 3-8.
• Rogers, Everett M.: Diffusion of Innovations. The Free Press. 1995. 4. udg. Kap 1 (s. 1-37)
• Greimas, A.J.: Strukturel semantik. Borgen Forlag 1974, s. 275-292.
• Anne-Marie Søderberg: Virksomhedskommunikation til en kritisk offentlighed: Shell mellem fornuft og følelser. I: K.E. Hjort (red.): Diskurs. Analyser af tekst og kontekst. Samfundslitteratur 1997.
• Eco, Umberto: How culture conditions the colours we see. I Poul Cobley (ed.): The communication theory reader. Routledge, 1996, s. 148-171.
• Mikkelsen, Jan Foght: Formidlingsetik. Roskilde Universitetsforlag. 2002 (s. 259-298)
• Gudrun Christensen og Niels Åkerstrøm Andersen: Spisningens Sygeliggørelse. Grus nr. 59/2000, s. 23-44
• Kommunikationsteori – en grundbog, (2009) Helder et al, Hans Reitzels Forlag, København (uddrag)
• Dahl (2006) Hvis din nabo var en bil (uddrag)
• Askehave, Inger (2006): Communication – Transmitting Messages or Fusing Horizons?, i Meanings and Messages – intercultural business communication, Academica, Copenhagen
• Griffin, Em (2003): A first look at communication theory. Mc-Graw Hill, New York (uddrag)
• Thyssen (1994): Teorien om Kommunikation hos Habermas” og ”Teorien om Kommunikation hos Luhmann”, i Kommunikation, Kultur og Etik. Handelshøjskolens Forlag, kap 4 (s. 61-75).
• Windahl et al (2009) Using Communication Theory – an introduction to planned communication, Sage, London (uddrag)
• Jørgensen og Philips (1999), Diskursanalyse som teori og metode. Samfundslitteratur, 1. udg.(s. 9-33)
• Foucault (1982) “The Subject and Power”, i Dreyfuss & Rabinow (eds): Michel Foucault: Beyond Structuralism and Hermeneutics, University of Chicago Press, Chicago
• Craig (1999): “Communication Theory as a Field”, Communication Theory, 2, p. 119-161