English   Danish

2010/2011  DIP-AP2  Afsluttende Projekt

English Title
Afsluttende Projekt

Kursusinformation

Sprog Dansk
Point 10 ECTS (300 SAT)
Type Obligatorisk
Niveau Diplom
Placering
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for HD 1. del
Kursusansvarlig
  • Claus Varnes - Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi
  • Eric Bentzen - Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi
Fagområde/Category
  • Økonomi, makroøkonomi og erhvervsøkonomi/Economics, macro economics and managerial economics
Sidst opdateret den 29 maj 2012
Læringsmål
Ved prøven skal den studerende:
  • Demonstrere evne til at tage udgangspunkt i et konkret erhvervsøkonomisk problem i en organisation og anvende relevante erhvervsøkonomiske metoder og modeller på dette problem for at konkludere sammenhængende på det problem, der behandles.
  • Vise sammenhæng mellem problemsymptomer, problemformulering, metode- og modelvalg, konkret problembearbejdning samt konklusion der bibringer problemejer ny viden.
  • Kunne identificere relevante erhvervsøkonomiske metoder og modeller samt argumentere for det konkrete metode- og modelvalg i behandling af den erhvervsøkonomiske problemstilling.
  • Demonstrere evne til at inddrage pensum fra andre HD 1. dels fag i problembehandlingen hvis dette vurderes at forbedre problembehandlingens kvalitet.
  • Vise selvstændighed i model-, metode- og kildebearbejdelsen.
  • Demonstrere en sikker skriftlig projektfremstilling hvad angår projektets fremtræden, herunder sprog, kildeanvendelse og kildeangivelse samt læsbarhed, herunder også stave- og formuleringsevne.
  • Kunne redegøre for de anvendte erhvervsøkonomiske metoder og modeller i behandlingen af problemstillingen i gruppeprojektet
  • Kunne redegøre for indhold, relevans og sammenhæng mellem problemsymptomer, problemformulering, metode- og modelvalg, konkret problembearbejdning samt konklusion der bibringer problemejer ny viden
  • Kunne argumentere for det konkrete metode- og modelvalg i behandling af den erhvervsøkonomiske problemstilling samt redegøre for andre relevante erhvervsøkonomiske metoder og modeller, der kunne have været anvendt i problembehandlingen
  • Kunne redegøre for hvorledes andre HD 1. dels fag er inddraget i problembehandlingen, hvis dette er tilfældet, eller hvorledes det kunne være inddraget og derved have forbedret problembehandlingen
  • Demonstrere sikkerhed i præsentation af gruppeprojektets væsentligste problemstilling den metodemæssige tilgang og konklusion
Vurdering Mundtlig med skriftligt forlæg
Karakterskala 7-trins skala
Censur Censor
Eksamensperiode Maj/juni
Et individualiseret gruppeprojekt der behandler en erhvervsøkonomisk problemstilling samt en individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i gruppeprojektets problemstilling og problembehandling. Projektet udarbejdes i grupper på 3-4 personer.
Eksamination
Forudsætninger for indstilling til eksamen
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Formålet med projektarbejdet og det dertil knyttede metodefag er at udvikle den studerendes metodebevidsthed og evne til at anvende relevante teorier, modeller og metoder ved løsning af ofte komplekse erhvervsøkonomiske problemstillinger. Den studerende trænes i selvstændigt at kunne identificere og beskrive en praktisk problemstilling. I forlængelse heraf trænes den studerende i at udarbejde en klar problemformulering. Den studerende skal kunne operationalisere problemformuleringen i de undersøgelsesspørgsmål, som ønskes belyst. Med udgangspunkt i problemformuleringen og på baggrund af foretagne analyser og tolkning af data, skal den studerende kunne opstille alternative løsningsforslag og udarbejde grundlaget for et valg mellem disse. Beslutningsgrundlaget vil omfatte økonomiske analyser og vurderinger af de udarbejdede løsningsforslag.

Gennem dette fag skal den studerende således udvikle viden, færdigheder og kompetencer i at kunne arbejde metodisk samt inddrage relevante teorier ved løsning af problemstillinger fra praksis.
Evnen til at kunne gennemføre denne proces trænes i faget Erhvervsøkonomisk Metode og det teoretiske grundlag hentes fra de øvrige fag på uddannelsen, med særligt fokus på faget Erhvervsøkonomi, idet der er tale om et erhvervsøkonomisk projekt.

Samspillet mellem fagene Erhvervsøkonomisk Metode og Afsluttende Projekt HD 1. del skal udvikle den studerendes færdigheder, viden og kompetencer indenfor følgende områder:
• Frembringelse af viden på baggrund af data
• Anvende teori ved problemidentifikation og problemløsning i relation til problemstillinger i praksis
• Den integrative metode som et led i vidensproduktionsprocessen
• Kvantitative analysemetoder og teknikker
• Kvalitative analysemetoder og teknikker
• Valg af undersøgelsesdesign og herunder begrundet valg af dataindsamlingsmetoder
• Analyse og tolkning af data samt vurdering af analysegrundlagets pålidelighed, validitet og reliabilitet
• Opstilling af velbegrundede handlingsalternativer til problemformuleringens spørgsmål og vurdering af disse i økonomiske termer
• Formidling og præsentation af undersøgelsesresultater i form af en sammenhængende rapport
• Mundtlig præsentation af projekt og refleksion over såvel rapport som den valgte proces.