English   Danish

2010/2011  DIP-OO  Coaching – et værktøj i ledelseskassen

English Title
Coaching – et værktøj i ledelseskassen

Kursusinformation

Sprog Dansk
Point 5 ECTS (150 SAT)
Type Valgfrit
Niveau Diplom
Varighed Et semester
Placering Efterår
Lørdag den 27. august 2011 Fredag den 16. september 2011 Lørdag den 1. oktober 2011 Fredag den 14. oktober 2011
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Min. antal deltagere 25
Maks. antal deltagere 50
Studienævn
Studienævnet for HD 2. del - Organisation
Kursusansvarlig
  • Hanne de Linde - Institut for Organisation
Fagområde/Category
  • Organisation/Organization

Udbydes under åbent universitet-Udbydes under åben uddannelse.
Sidst opdateret den 29 maj 2012
Læringsmål
Den studerende skal:
  • Demonstrere fuld forståelse for de centrale begreber og teorier anvendt i faget samt være i stand til at forholde sig kritisk til og reflektere over ovennævnte teorier og metoder.
  • Kunne anvende de relevante teorier og modeller til at vurdere og behandle opgaver relateret i teoretisk og praktisk anvendelses øjemed.
  • Være i stand til at formidle beslutningsgrundlag og løsningsmodeller på et fagligt højt niveau.
  • Selvstændigt kunne identificere og indhente relevant fagligt og forskningsmæssigt litteratur til behandling af opgaver i studie og arbejdsmæssigt sammenhæng.
  • Indgå professionelt i fagligt samarbejde til behandling og løsning af opgaver, samt styrkelse af den fælles indlæring
Forudsætninger
Dette valgfag udbydes KUN til de HD-O studerende
Coaching – et værktøj i ledelseskassen:
Vurdering Mundtlig med skriftligt forlæg
Karakterskala 7-trins skala
Censur Eksaminator
Eksamensperiode Oktober, Uge 43
Hjælpemidler Uden forberedelse
Varighed 20 minutter
Eksamination
Forudsætninger for indstilling til eksamen
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Coaching er et af de nyeste ledelsesværktøjer, og der bliver i dag talt om coaching i alle mulige sammenhænge. Vi vil kigge lidt nærmere på hvad det egentlig er for et begreb, hvor kommer det fra og hvordan er det udbredt i dag. Coaching er beskrevet i mange forskellige teoretiske skoler, hvor nogle elementer går igen og andre områder er vidt forskellige. Der er eksempelvis langt fra den individbaserede coaching til coaching af relationer i organisationer. Det fælles ser ud til at være et udspring i den positive psykologi, og vi vil udforske den vinkel på coaching og derfra begive os ud i det systemiske univers samt kigge på det narrative og den filosofiske tilgang.(fx Hanne Moltke, Fogh Kirkeby, Reinhard Stelter, Allan Holmgren, Michael White, Pearce, Cooperrider, Csikszentmihalyi)

Med dette udgangspunkt vil faget med en indføring i grundbegreberne og forskningsresultater fra psykologien og andre studier af det menneskelige sind vil give deltagerne muligheden for at:

  • forstå hvornår der samtales, rådgives, sparres og hvornår der coaches
  • opnå større indsigt i sig selv som menneske,
  • styrke egen rolle som leder/medarbejder, og
  • styrke virksomhedens/organisationens effektivitet og konkurrenceevne.

I bund og grund drejer det sig om at forstå hvad coaching er og hvornår det kan/ ikke kan bruges i en organisatorisk kontekst

Faget forudsætter at Gitte Haslebo ”Relationer i organisationer” og den socialkonstruktionistiske tilgang er kendt stof, og faget bygger videre på denne basis. Desuden vil deltagerne:

  • Forstå hvad coaching er
  • Få en dybere indsigt i sammenhængen mellem motivation og coaching
  • Kunne skelne mellem coaching, mentoring og rådgivning
  • Forholde sig kritisk til de forskellige coaching ”skoler” og sammenligne styrker og svagheder
  • Analysere om en samtale bygger på coachende principper og i givet fald redegøre for hvilke principper er i spil
  • Forstå hvad coachende ledelse er
  • Udlede hvornår en coachende lederstil er det rette valg
  • Kunne anvende og demonstrere helt basale begreber fra coachingens verden

Faget tilrettelægges med fokus på deltagernes læring og forståelse, og for at få det bedste udbytte arbejdes der i grupper med cases, der arbejdes med reflekterende grupper, der vil være kortere forelæsninger og der bliver mulighed for selv at ”tage egen medicin”, så der introduceres basale værktøjer til at kunne gennemføre en samtale, som en del af en coachende lederstil. De enkelte lektioner bliver understøttet af cases, personlige erfaringer og forskellige typer af audiovisuelle indslag.

Faget er krævende – både i henhold til at arbejde inden for nye paradigmer, men også i forhold til pensum.

Yderligere oplysninger

HD(O) administrationen
Kilevej 14 A
2000 Frederiksberg
hdo.ioa@cbs.dk

Litteratur

Hanne V. Moltke og Asbjørn Molly: Systemisk Coaching, samt en række teoretiske tekster som udleveres (evt i et kompendium)