English   Danish

2010/2011  KAN-CLM_MARKOM  Markedskommunikation

English Title
Markedskommunikation

Kursusinformation

Sprog Dansk
Point 7,5 ECTS (225 SAT)
Type Obligatorisk
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Placering Forår
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for cand.ling.merc.
Fagområde/Category
  • Sprog og interkulturelle studier/Language and Intercultural Studies
Sidst opdateret den 29 maj 2012
Læringsmål
Formålet med undervisningen er at give de studerende indblik i principper for marketing og marketingkommunikation. De studerende skal få forståelse for, hvorledes centrale teorier og begreber har betydning for den konkrete arbejdsproces inden for marketingkommunikation med fokus på budskabsudformningen.
Eksamen
Markedskommunikation
Eksamensperiode Maj/juni
Eksamination
Mundtlig individuel prøve på baggrund af en skriftlig projektopgave. Opgaven kan udarbejdes individuelt eller i grupper a 2 studerende.
Ved individuel aflevering skal opgaven have et omfang på 10-12 sider a 1800 typeenheder. Ved aflevering parvis skal opgaven have et omfang på 14-18 sider a 1800 typeenheder. Opgaven afleveres senest 2 uger efter undervisningens afslutning. Den mundtlige prøve varer 20 minutter inkl. votering.

Til projektet og den mundtlige eksamen skal den studerende kunne
• formulere en relevant problemstilling inden for kursets indholdsmæssige rammer
• begrunde valget af metoder og teorier
• vise evne til at analysere forbrugsprocesser og forbrugerkultur og koble dem til markedskommunikationsmæssige overvejelser.

Forudsætninger for indstilling til eksamen
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Faget sætter fokus på marketingkommunikation med lige vægt på marketing og kommunikation. Den typiske marketingkommunikationsproces analyseres, hvorved de studerende får forståelse for sammenhængen mellem centrale overvejelser for marketingmixet og den valgte kommunikationsform. De studerende får således indblik i strategiske overvejelser omkring differentieringsstrategier og de konsekvenser som de har for den konkrete reklame/kommunikationsudform­ning. De studerende øves i at foretage sproglige analyser af markedskommunikationstekster med det formål at kunne gennemskue egne og konkurrenters marketingstrategiske overvejelser, og i at bedømme mulige valg i kommunikationens udformning.