• at argumentere for valget af tekster i opgaven
• at gengive indholdet af de tekster, som indgår i opgaven
• at analysere de enkelte tekster
• at fortolke de enkelte tekster
• at sammenligne teksterne både inden for og på tværs af temaer og perioder
• at inddrage tekster og temaer i et - eller flere - samlende perspektiver

Magt og legitimitet skal sætte de studerende i stand til kvalificeret at forstå, begrunde og diskutere de politiske og etiske sammenhænge, som erhvervsøkonomiske aktiviteter indgår i. Faget integrerer centrale filosofiske fag, politisk filosofi og moralfilosofi. Mens magt handler om at gøre beslutninger effektive, handler moralfilosofi om at gøre dem legitime, hvad enten beslutninger finder sted i staten, på markedet eller i det civile samfund. Med afsætning i tekster fra Antikken, Renæssance og frem til vor tid følger faget samspillet mellem magt og legitimitet, herunder forholdet mellem stat og marked, konflikt og konsensus, samt hvordan virksomheder får en license to operate i offentligheden.

Indhold og form

Faget består af tre dele:2

I den første del spørges på hvilken måde politisk magt legitimeres, og en række historiske svar præsenteres med udgangspunkt i klassiske og moderne tekster. Her behandles en række temaer, som alle er blevet brugt til at legitimere politisk magt: demokrati, ekspertise, religion, suverænitet, ejendom, retsorden og menneskerettigheder.

I den anden del tages demokratiet som udgangspunkt for en moderne legitimering af politisk magt, og gennem en række tekster fra 1800- og 1900-tallet vises, hvordan demokratiet ikke længere ses som en styreform blandt andre, men som den rigtige styreform, hvor alternativer er forkerte eller uudviklede. Fra det tidlige 1800-tals kritik af demokratiet følges, hvordan demokratiet langsomt bliver den legitime styreform og hvordan demokratiske procedurer muliggør et repræsentativt demokrati med sin egen offentlighed og sine egne dannelsesprocesser. Her gennemgås temaer som borgerlig offentlighed, styreformers legitimitet, velfærd og de udfordringer, som globaliseringen stiller for demokratiet.

I den tredje del behandles spørgsmålet om hvad der gør organisationer legitime, og der peges på to områder: etik, social ansvarlighed og UN Global Compact. Her diskuteres temaer som ytrings-frihed, menneskerettigheder, arbejdsrettigheder og korruption.

Lektion 1: Demokratiet i Athen – Perikles, Thukydid og Castoriadis

(K):Perikles Gravtale, i:Thuydid – et udvalg, Akademisk Forlag, København 1984, s. 24 – 35.

(K):Athen og Melos, i:Tukydid – et udvalg, Akademisk Forlag, København 1984, s. 58 – 65.

(K):Den Peloponesiske krig, i:Thuydid – et udvalg, Akademisk Forlag, København 1984, s. 7 – 23.

(K):Cornelius Castoriadis, ‘The GreekPolisand the Creation of Democracy’ (1983), i: David Ames Curtis (red.),The Castoriadis Reader, Blackwell, Oxford 1997, s. 267 – 289.

Lektion 2: Faglig kompetence(technē)som legitimation: Ekspertise – Teknokrati – Management – Platon og Popper

Platon, Filosofkongen, Den retfærdige stat og Kritikken af demokratiet, i: Platon,Staten, Museum Tusculanum Forlag, København 2003, 412e – 445e (s. 147 – 192); 555b – 576e (s. 335 – 364).

(K):Poppers kritik af Platon, i: Karl Popper,Det åbne samfund og dets fjender – Bind 1 Platons fortrylleskraft, Spektrum, København 2001, s. 140 – 177.

Lektion 3: Religion som legitimation – Thomas Aquinas og Luther

(K):Thomas Aquinas, ‘On Kinship’, i Paul Sigmund,St. Thomas Aquinas on Politics and Ethics, New York – London: W. W. Norton & Company, s. 14 – 29.

(K):Martin Luther,Om lydighed mod statsmagten, i: Torben Christensen (red.),Luthers skrifter i udvalg, bind 4, G. E. C. Gads Forlag, København 1964, s. 155 – 210.5

Lektion 4: Suverænitet som legitimation – Bodin, Hobbes og Spinoza

(K):Jean Bodin,Suverenity, Cambridge University Press, Cambridge 1992, s. 1 – 45; 46 – 51; 56 – 59; 64 – 67; 72 – 73; 78 – 81.

(K):Hobbes,Leviathan, Informations Forlag, København 2008, kapitel 17, s. 172 – 176.

(K):Spinoza,Teologisk politisk afhandling, Forlaget Anis, Frederiksberg 2009, kapitel 20, s. 243 - 251.

Lektion 5: Liv, Frihed og Ejendom som legitimation – John Locke og Adam Smith

John Locke,Anden afhandling om styreformer,Det lille Forlag, 1996, § 2 - § 3, s. 31-43;

§ 5, s. 45 – 59.

(K):Adam Smith,An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations, Vol. I - II,

Liberty Fund, Indianapolis 1981:

- The Public Interest, s. 264 – 266.

- Natural Liberty and Public Restraints, s. 324, § 94 – § 95.

- The Invisible Hand, s. 452 – 457.

- Summa Societas Liberalis, s. 686 – 688.

- Of the Revenue of the Sovereign or Commonwealth,

- Part I, Defence, s. 689 – 691.

- Part II, Justice, s. 708 – 723.

- Part III,

- Of the Expenses of Public Work and Public Institutions, s. 723 – 729.

- Public Education, s. 784 – 787.

- Taxes, s. 825 – 831.

Lektion 6:Ret og Frihed som legitimation –Montesquieu, Kant og Hegel

(K):Montesquieu, Om magtens deling, i: Montesquieu,Om lovenes ånd, Gads Forlag, København 1998, bd. 1, s. 167 – 178.6

(K):Kant, Introduction; § 43 - § 49, i: Immanuel Kant,The Metaphysics of Morals, i: Immanuel Kant,Practical Philosophy, Cambridge University Press, Cambridge 1996, s. 455-461.

Hegel, Om retten, loven, retsplejen og domstolen, i: Hegel,Retsfilosofi, Det lille Forlag, København 2004, § 209 - § 229, s. 207 - 223.

Lektion 7: Menneskerettigheder som kritisk legitimation – Kant, Constant, Habermas og Luhmann

(K):Erklæring af Menneskets og Borgerens Rettigheder, i: Jens Erik Kristensen (red.), Menneskerettigheder – filosofisk, juridisk, historisk, politisk, Akademisk Forlag, København 1989, s. 10 – 17.

(K):Immanuel Kant,The Metaphysics of Morals, i: Immanuel Kant,Practical Philosophy, Cambridge University Press, Cambridge 1996, s. 386-397.

(K):Benjamin Constant, Antik og Moderne Frihed, i: Peter Wivel,Tvesind – En bog om Benjamin Constant, Gyldendal, København 1996, s. 164 – 184.

(K):Habermas, ’Legitimering på grundlag af menneskerettigheder’, i: Habermas,Demokrati og Retsstat. En tekstsamling, Hans Reitzels Forlag, Købehavn 2005, s. 187 – 203.

(K):Luhmann,Law as a Social System, Oxford University Press, Oxford 2004, s. 135 – 136; 436 – 438; 479 – 490.

Lektion 8: Demokratiets tidlige kritikere – Hegel – Marx – Nietzsche

Hegel,Retsfilosofi, Det lille Forlag, København 2004, § 279.7

(K):Marx, Om menneskerettigheder, i: Marx,Kapitalen, Rhodos, København 1970,1. Bog, bd. 1, s. 292 – 293.

(K):Marx: Kritik af Gothaprogrammet, i: Karl Marx og Friedrich Engels,Udvalgte Skrifter, bd. 2, Forlaget Tiden, København 1952, s. 16 – 30.

(Site – Scape):Nietzsche tekster lægges ud på Site-Scape senere.

Lektion 9: Demokratiet i Amerika – Alexis de Tocqueville

(K):Alexis de Tocqueville,Democracy in America,Penguin Books, London 2003:

Volume 1, Author’s Introduction, s. 11 – 26;

Volume 1, Part 2: kap. 1 – 2, s. 202 – 205; kap. 3, s. 209 – 212, 3 linjer nede; kap. 4, s. 219 – 224; kap. 5, s. 228 – 231; 235 – 238; kap. 6, s. 269 – 287.

Volume 2, Part 1, kap. 8, s. 521 – 523.

Volume 2, Part 2, kap. 8, s. 609 – 613.

Volume 2, Part 4, kap. 6 – 8, s. 803 – 822.

Lektion 10: Det repræsentative demokrati som legitimation – John Stuart Mill

(K):Johm Stuart Mill,Considerations on Representative Government, Parker, Son, Bourn, West Strand, London 1861: Kap. 3, s. 45 – 69; Kap. 6, s. 125 – 130; Kap. 8, s. 162 – 187

Lektion 11: Borgerlig offentlighed og Civilt samfund – kritisk instans i det moderne demokrati? – Hegel, Tocqueville, Habermas

Hegel,Retsfilosofi, Det lille Forlag, København 2004, § 230 - § 256, § 257 - § 258, linje 6; §308, § 315 - § 320. Om det borgerlige samfund, korporationerne, partikulære samfundsmoraler og den offentlige mening.8

(K):Tocqueville, The Freedom of the Press in the United States, i: Alexis de Tocqueville,Democracy in America, London, Penquin 2003, Bog 1, Part 2, kapitel 3, s. 209 – 219.

(K):Habermas, ’Borgerlig offentlighet – i tilbakeblikk’, i: Jürgen Habermas,Kraften i de bedre argumenter, Ad Notam Gyldendal, Oslo 1999, s. 79 – 112.

Lektion 12: Det legitime herredømmes former og den realpolitiske diskurs – Weber, Rawls, Habermas og Luhmann

(K):Max Weber, ’Herredømme’ og ’Det legitime herredømmes tre rene former’, i: Max Weber,Magt og bureaukrati, Det lille Forlag, København 1994, s. 73-104.

(K):Habermas, ’Det sivile samfunn og rettsstaten’, i: Jürgen Habermas,Kraften i de bedre argumenter, Ad Notam Gyldendal, Oslo 1999, s. 65 – 78.

(K):Luhmann, ‘The Future of Democracy’, i: Luhmann,Political Theory in the Welfare State, Walter de Gruyter, Berlin - New York 1990, s. 231-239.

John Rawls,En teori om retfærdighed, Det lille Forlag, København 2005, Om den lige frihed, Equal Liberty, § 31 – § 36; § 38 - § 39; § 46, s. 296 – 297 (Engelsk udgave,Theory of Justice, Harvard Univesity Press, Cambridge, Massachusetts 1971, § 46, s. 302 – 303).

Lektion 13: Demokrati, Nationalstat og Globalisering – Kant og Held

(K):Kant,Den evige fred, Gyldendal, København 1995, s. 44 – 54.

(K):David Held, Demokrati fra bystaten til en kosmopolitisk orden, i:David Held,Kosmopolitik, Århus Universitetsforlag 2006, s. 57 – 117.9

Lektion 14: Demokrati og Velfærd: Udfordringer og dilemmaer – Luhmann og Habermas

(K):Luhmann, ‘Political Theory in the Welfare State’, i: Luhmann,Political Theory in the Welfare State, Walter de Gruyter, Berlin - New York 1990, Kapitel II, § 1, § 3, § 13, § 14, s. 21 – 25; 29 – 33; 81 – 93.

(K):Habermas, ’Velfærdsstatens Krise og de utopiske energiers udtørring’, i: Habermas,Politisk Filosofi, Gyldendal, København 2001, s. 189-214.

Lektion 15: Ytringsfrihed, offentlighed og blind lydighed i offentlig forvaltning og private organisationer – Nordskov Nielsen, Milgram, Bauman

(K):Lars Nordskov Nielsen,Ytringsfrihed – Responsum og offentligt ansattes ytringsfrihed – med særligt henblik på overenskomstansatte Djøf’ere, Djøf – Danmarks Jurist- og Økonom Forbund 1987, s. 1 – 23.

(Site-Scape):Dokumenter om lov om offentlighed i forvaltningen. Dokumenterne skal konsulteres for at få et indtryk af, hvordan loven om offentlighed i forvaltningen er blevet til.

(K):Milgram, Stanley (1977):Lydighedens dilemma, Købehavn: Munksgaard.

- Kapitel 10, Hvorfor lydighed? En analyse, s. 129 – 140.

- Kapitel 12, Belastning og ulydighed, s. 159 – 170.

(K): Bauman, Zygmunt, ‘Lydighedens Etik’, i Bauman,Modernitet og Holocaust, Hans Reitzels Forlag, København 2001, s. 202-223

Lektion 16: UN Global Compact – Menneskerettigheder og CSR som kritisk legitimation i en global verden

(N):UN Global Compact Homepage:http://www.unglobalcompact.org10

(K):Niels Mikkelsen: FN’s Verdenserklæring om menneskerettighederne, i: Jens Erik Kristensen (red.),Menneskerettigheder – filosofisk, juridisk, historisk, politisk, Akademisk Forlag, København 1989, s. 113 - 132.

(K):The Ten Principles of the United Nations Global Compact, i: Andreas Rasche and Georg Kell,The United Nations Global Compact – Achievements, Trends and Challenges, Cambridge: Cambridge University Press, s. xxxi.

(K):Andreas Rasche and Georg Kell,Introduction: the United Nations Global Compact – retrospect and prospect, i:Andreas Rasche and Georg Kell,The United Nations Global Compact – Achievements, Trends and Challenges, Cambridge: Cambridge University Press, s.1 - 19.

(K):Leisinger, Klaus; Cramer, Aron; Natour, Faris (2010), ‘Making sense af the United Nations Global Compact human right principles’ i: Andreas Rasche and Georg Kell,The United Nations Global Compact – Achievements, Trends and Challenges, Cambridge: Cambridge University Press, s. 23 – 43.

(K):Palazzo, Guido & Scherer, Andreas Georg (2010): ‘The United Nations Global Compact as a learning approach’, i: Andreas Rasche and Georg Kell,The United Nations Global Compact – Achievements, Trends and Challenges, Cambridge: Cambridge University Press, s. 234 – 247