English   Danish

2010/2011  KAN-CMF_F39  Køn i organisationer

English Title
Køn i organisationer

Kursusinformation

Sprog Dansk
Point 7,5 ECTS (225 SAT)
Type Valgfrit
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Placering Efterår , Forår
Efterår: Vejledende tider: Mandage Uge 36-41 og 43-46: 12:35 - 15:10 Udbydes også i foråret 2012
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Maks. antal deltagere 60
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og filosofi
Kursusansvarlig
Ole Bjerg - ob.lpf@cbs.dkSecretary Karina Ravn Nielsen - krn.lpf@cbs.dk Secretary Lucie Alexanian - electives@cbs.dk
Fagområde/Category
  • Forretningsetik, værdiledelse og CSR/Business Ethics, value based management and CSR
  • Ledelse/Management
  • Organisation/Organization
  • Virksomhedsstrategi/Corporate and Business Strategy

Udbydes under åbent universitet-Udbydes under åben uddannelse.
Sidst opdateret den 29 maj 2012
Læringsmål
Faget ”Køn i organisationer” giver den studerende mulighed for at udvikle sine evner til at tænke kritisk, selvstændigt og kreativt. Den studerendes evne til at italesætte en akademisk valid kritik af forskningsartikler og ideer opøves, og den studerende får mulighed for at tilegne sig en faglig ballast, så denne kan indgå i ligestillingsdiskussioner også i hverdagen på basis af et fagligt pålideligt fundament.
Målbeskrivelse:
Den studerende kan ved afslutningen af faget:
• Analysere og syntetisere konkrete problemstillinger inden for køn og ligestilling i organisationer
• Anvende fagets begreber, teorier og metoder
• Kritisk reflektere over de forskellige perspektiver på køn og ligestilling, som præsenteres i faget
• Afdække de grundlæggende værdier, menneskesyn og ideologier, som er implicerede i de forskellige perspektiver på køn og ligestilling
• Analysere konsekvenserne af at vælge ét perspektiv på køn og ligestilling frem for et andet
• Formulere strategiske overvejelser i forbindelse med organisationers arbejde med køn og ligestilling
• Skabe relevante koblinger mellem fagets teori og erhvervsrelevant praksis
• Forholde sig til hvordan organisationers arbejde med køn og ligestilling påvirker og påvirkes af organisationens omverden og interessenter
Forudsætninger
Ingen – men en generel interesse i køns- og ligestillingsdebatten er en fordel.
Eksamen
4 timers skriftlig eksamen (åben bog)
Eksamensperiode Vintertermin
Eksamination
4 timers individuel skriftlig eksamen med skriftlige hjælpemidler på CBS’s computer uden netadgang. Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Der er medvirker ikke medeksaminator til bedømmelsen.
Forudsætninger for indstilling til eksamen
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Hvordan udvikler man ligestilling mellem kønnene i organisationer? Hvad er køn egentligt for en størrelse? Hvad er ligestilling, og hvordan kan man skabe den? – Skal den skabes i organisationer, og hvem bærer ansvaret for at skabe den?

Det er nogle af de overvejelser konsulenter må gøre sig i nutidens organisationer, når de udarbejder strategier for bl.a. mangfoldighedsledelse, CSR og HR. I valgfaget ”Køn i organisationer” tilegner den studerende sig et solidt fundament og bliver i stand til at reflektere kritisk over den type problemstillinger med henblik på at rådgive virksomheder om køn og ligestilling. Udenlandske business schools har længe haft fag i køn og ligestilling på skemaet, og i faget ’Køn i organisationer’ får CBS’ studerende nu også mulighed for at undersøge erhvervsrelevante måder at forholde sig til køn og ligestilling på.

Gennem aktuelle cases – og eventuelle indspark fra gæsteforelæsere – fra erhvervslivet, medierne og kønsforskningen undersøger vi forskellige måder at forstå køn og ligestilling på i den moderne, vestlige verden. Det konkretiseres hvilke implikationer de forskellige tilgange til køn og ligestilling har for organisationen og kønnet med det formål at gøre den studerende i stand til at formulere strategiske overvejelser ift. med køns- og ligestillingspolitikker i organisationer.

Undervisningsformer
Undervisningen løber over 10 gange 3 lektioner og er baseret på kritisk læsning af forskellige tekster, forelæsninger, holddiskussioner og øvelser. Hver gang tager vi udgangspunkt i et bestemt tema ud fra en aktuel case fra virksomheder, medier eller populær faglitteratur. Repræsentanter fra erhvervslivet, kønsforskere og ligestillingsdebattører inviteres til at levere indspark til den faglige debat.
Litteratur

Faget tager udgangspunkt i tekster fra bøger og artikler. Hver uge inddrages aktuelle cases og eventuelle gæsteforelæseres indspark. Bøgerne herunder er kun vejledende eksempler til inspiration. Den endelige litteraturliste udleveres omkring semesterstart.

  • Bech, H. (2005): Kvinder og mænd. København: Hans Reitzels Forlag.
  • Bjerring, B. (red.) (2000): Hvor går grænsen? – Køn og arbejdsliv i forandring.

Frederiksberg: Samfundslitteratur

  • Bonde, Hans (2008): Det ekstreme køn. Højbjerg: Hovedland. S. 31 – 65
  • Dworkin, S.L. & Wachs, F. L. (2009): Body Panic. New York & London: New York University
  • Foucault, M. (1994): Viljen til viden – Seksualitetens historie 1. Frederiksberg: Det Lille Forlag
  • Giddens, A. (1994): Modernitetens Konsekvenser. København: Hans Reitzels
  • Hoff Sommers, C. (1994): Who Stole Feminism? Simon & Schuster.
  • Kroløkke, C. & Scott Sørensen, A. (2006): ’Three Waves of Feminism: From Suffragettes to Grrls’. I: Gender Communication Theories & Analyses – From Silence to Performance. London: Sage Publications
  • Køppe, S. et al. (2004): Kroppen i psyken. København: Hans Reitzels Forlag
  • Stuart Mill, J. (2010): Undertrykkelsen af kvinder. Helsingør: Det Lille Forlag
  • Søiberg, M. & Karlsberg M. M. (2006): Ledelse og køn – sådan arbejder 18 virksomheder med den lille forskel. København: Jyllands-Postens Forlag