2010/2011 KAN-CMIT_VAGM Agile metoder
English Title | |
Agile metoder |
Kursusinformation | |
Sprog | Dansk |
Point | 7,5 ECTS (225 SAT) |
Type | Valgfrit |
Niveau | Kandidat |
Varighed | Et semester |
Placering |
Efterår
Uge36-37,39-41,43:fredag,8.00-10.35 Uge45,47,49:fredag,8.00-11.30 |
Tidspunkt | Se skemaet på e-Campus |
Studienævn |
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og informationsteknologi |
Kursusansvarlig | |
Ole Monrad - monrad@acm.orgSecretary TBA | |
Fagområde/Category | |
| |
Udbydes under åbent universitet-Udbydes under åben uddannelse. | |
Sidst opdateret den 29 maj 2012 |
Læringsmål | |||||
Den studerende vil få et grundigt kendskab til de nyeste tiltag inden for agil systemudvikling, og være i stand til at analysere en given organisation for at anvise en strategi for indførelse af agil udvikling, der tager højde for organisatoriske og kulturelle forudsætninger. Målbeskrivelse: Efter at have fulgt faget vil den studerende kunne • redegøre for værdier og principper for de agile metoder • beskrive og klassificere forskellige agile metoder i forhold til det agile manifest, de agile metoder indbyrdes samt de traditionelle metoder • analysere en given case og anvise en agil løsning, der tager højde for organisatoriske og kulturelle udfordringer • vurdere fordele og ulemper ved brugen af en agil metode i en konkret organisatorisk sammenhæng I forbindelse med miniprojektet skal den studerende demonstrere, at vedkommende er i stand til at: • identificere og formulere et problem, der relaterer til fagets indhold • udvælge og kritisk evaluere teorier i forhold til det formulerede problem – det vil sige ikke blot beskrive og reproducere fagets teorier • analysere og diskutere problemet ved at anvende de valgte teorier – men ikke nødvendigvis komme med løsningsforslag | |||||
Forudsætninger | |||||
Grundlæggende kendskab til objektorienteret systemudvikling opnået gennem studie af objekt¬model¬lering og Java, C# eller andet OO-sprog svarende til HA (it). | |||||
Eksamen | |||||
Faget afsluttes med individuel mundtlig eksamen med udgangspunkt i miniprojektet | |||||
| |||||
Eksamination | |||||
Miniprojekt udarbejdet i sidste del af semesteret og anvendt i forbindelse med undervisningen. Den enkelte studerende eller gruppe af studerende vælger et delområde, miniprojektet skal omhandle. Faget afsluttes med individuel mundtlig eksamen med udgangspunkt i miniprojektet. Der gives en samlet vurdering af miniprojekt og det mundtlige forsvar efter 7-skalaen. Intern censur. Syge-omprøve på samme vilkår som den ordinære eksamen, | |||||
Forudsætninger for indstilling til eksamen | |||||
Kursets indhold, forløb og pædagogik | |||||
Begrebet Agile Metoder dækker over en lang række metoder, der sætter individet i centrum og forholder sig kritisk til grundlaget for de traditionelle metoder. Baggrunden er behovet for løbende ændringer i nutidens systemer. Lidt forenklet kan man sige, at de traditionelle metoders fokus er kompleksitet, mens de agile metoders primære fokus er skiftende krav. I kurset gennemgås udgangspunktet for de agile metoder, samt en række eksempler på disse metoder. Der fokuseres både på ligheder og forskelle – indbyrdes og i forhold til traditionelle metoder. Udvalgte teknikker og værktøjer, både styringsmæssige og tekniske, studeres i detalje, og metodernes styrker og svagheder diskuteres. Endelig afdækkes konsekvenserne for virksomheden, de ansatte og kunderne ved indførelse af nye metoder. Undervejs besøges en virksomhed, der anvender agile metoder. Formålet med faget er dermed afdække, hvad begrebet agile metoder dækker over, og hvordan de adskiller sig fra de traditionelle metoder. Hvilke nye elementer tilbyder disse metoder, og er de svaret på nutidens krav til it-systemer. Desuden undersøges det, hvilke krav disse metoder stiller til organisationen og dens omgivelser, IT-afdelingen med dens projekter og ansatte samt til de involverede kunder og brugere. | |||||
Undervisningsformer | |||||
Faget afvikles i en åben diskussionsform. Det betyder, at alle formodes at bidrage i undervisningen med deres erfaringer både praktiske og teoretisk. Det teoretiske stof til de enkelte undervisningsgange fordeles mellem deltagerne, og mindre grupper af studeren¬de skiftes til at fremlægge ”dagens tekst”. Dette kan bestå af korte fremlægninger fra de studerende suppleret med plenumdiskussioner og praktiske illustra¬tioner, f.eks. erfaringer fra praksis, konkret brug af metoderne, XUnits, refaktorering, sprints, roller i system-udviklingen samt anvendelse af andre litteraturkilder. Tidligt i forløbet beslutter den enkelte studerende sig for et emneområde inden for de agile metoder, som vedkommende – eventuelt i en mindre gruppe – vil beskæftige sig med som miniprojekt og dermed del af eksamen. Ud over fælles litteratur vil den enkelte studerende derfor på egen hånd anvende, studere og fremlægge litteratur rettet mod emnevalget for miniprojektet. Udvalgt litteratur, oplæg til undervisningsgange, case(s) mv. vil blive distribueret via Learn. | |||||
Litteratur | |||||
Lowell Lindstrom and Ron Jeffries: Extreme Programming and Agile Software Development Methodologies. Information Systems Management, summer 2004. Kent Beck & Cynthia Andres: Getting Started with eXtreme Programming: Toe Dipping, Racing Dives, and Cannonballs. Informit, 2005. Fowler & Highsmith: The Agile Manifesto. Software Development, 2001. Carsten Ruseng Jakobsen & Jeff Sutherland: Mature Scrum at Systematic. Methods and Tools, Fall 2009. http://www.methodsandtools.com/archive/archive.php?id=95 |