Fagets formål Fagets formål er at give den studerende en indsigt i teorier om, hvorledes den enkelte forbruger og grupper af forbrugere (f.eks. en familie) efterspørger varer og tjenesteydelser, og i forlængelse heraf sætte den studerende i stand til selv at analysere og beskrive forbrugernes adfærd. Det er endvidere fagets mål at sætte den studerende i stand til at kunne anvende kendskabet til forbrugeradfærd i forhold til virksomhedens øvrige markedsføringsaktiviteter.
Fagets indhold Enhver beslutning vedrørende markedsføringsaktiviteter er (implicit eller eksplicit) baseret på antagelser om, hvordan relevante forbrugere vil reagere i en given situation. Kendskab til forbrugernes adfærd er derfor vigtig for planlægning af markedsføringen.
Forbrugernes adfærd omhandler køb, brug og bortskaffelse af varer (kortvarige og langvarige goder) og tjenesteydelser. I faget behandles forbrugernes beslutningsprocesser, former for valg mellem forskellige alternativer, faktorer af betydning for disse valg, informationsmodtagelse og -bearbejdning, social indflydelse m.v.
Fagets progression Forbrugeradfærd er et kerneområde inden for afsætningsøkonomi, og faget har derfor stor sammenhæng med de fleste af linjens andre fag; heriblandt fagene på 1. og 2. semester især "Markedsanalyse" og "Strategisk markedsføringsplanlægning". |
Schiffmann, Leon G. and Kanujk, Leslie Lazar (2007), Consumer Behavior, 9th edition, Pearson-Prentice Hall.
Hertil kommer yderligere undervisningsmaterialer i form af artikler mv. |