Hovedtemaet for dette fag er sammensætning af optimale porteføljer og portefølje management – herunder dynamisk porteføljevalg - ud fra afkast og risikohensyn. Kurset gennemgår de vigtigste faktormodeller for forventet aktieafkast samt empiriske tests af disse modeller. Endvidere betragtes metoder til performanceevaluering.
Efter at have gennemført kurset skal den studerende være i stand til at
beregne middelværdier og varianser for aktivers afkast ud fra oplysninger om afkastets fordeling i tilfældet med diskret tilstandsrum beregne kovarianser og korrelationer mellem aktivers afkast ud fra oplysninger om afkastenes simultane fordeling i en økonomi med endeligt mange tilstande beregne middelværdier, varianser og kovarianser af porteføljer med og uden brug af matrixregning regne med matricer (herunder transponerede og inverterede matricer) på symbolform estimere middelværdi, varians, kovarians, beta og multi-faktor betaer af afkast ud fra historiske tidsrækker forstå og arbejde med alternative risikomål karakterisere minimum-varians randen under relevante restriktioner på kortsalg og lånemuligheder arbejde med mål for risikoaversion, porteføljevalg og andre beslutninger indenfor rammerne af forventet nytteteori arbejde med faktormodeller, herunder forstå udledningen af CAPM og APT og angive modellernes restriktioner på forventet afkast definere, beregne, arbejde med og forstå begrænsningerne ved performancemål for porteføljer samt dekomponere performance redegøre for og sammenligne udvalgte metoder til at teste forskellige versioner af CAPM og APT-modellerne redegøre for typiske testresultater af CAPM, APT-modellerne og markedsefficiens. forstå limits-to-arbitrage problemer og relaterede handelsstrategier redegøre for typiske resultater omkring investorers adfærd og relaterede handelsstrategier definere, beregne og arbejde med afkastmål for obligationer, samt varighed og konveksitet forstå og arbejde med immuniseringsstrategier opstille centrale problemer i Excel, herunder numerisk optimering og lineær regression, samt fortolke resultater optimerings- og regressions-resultater fra Excel redegøre for institutionelle forhold på de finansielle markeder |