English   Danish

2010/2011  KAN-KA  Kandidatafhandling

English Title
Kandidatafhandling

Kursusinformation

Sprog Dansk
Point 30 ECTS (900 SAT)
Type Obligatorisk
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Placering Forår
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og filosofi
Kursusansvarlig
Steen Vallentin
Fagområde/Category
  • Filosofi og videnskabsteori/Philosophy and philosophy of science
Sidst opdateret den 29 maj 2012
Læringsmål
Den studerende formulerer selv emnet for sin kandidatafhandling. Emnet skal vælges, så det dækker væsentlige elementer af de i § 36-40 nævnte fag. Tema i kandidatafhandlingen står forholdsvist frit. Projekter skal dog tage udgangspunkt i en tematik eller en problematik som indeholder både filosofiske og erhvervsøkonomiske elementer.

Det metodiske udbytte:
Efter at have gennemført kandidatafhandlingsforløbet skal den studerende kunne:

• Håndtere en iterativ proces, hvor bearbejdning af viden og formulering af problemstilling er gensidigt influerende.
• Formulere en problemstilling, som kan styre og strukturere arbejdet med kandidatafhandlingen og dens indhold.
• Argumentere for formulering af de spørgsmål, der besvares for at afdække problemstillingen.
• Forklare og evaluere de metoder, der bliver anvendt i afdækningen af problemstillingen.
• Udvælge og bearbejde teori, der bruges til formulering af problemstilling, opstilling af spørgsmål, analyse og konklusion.
• Argumentere for relevansen af den anvendte teori.
• Udvælge og bearbejde primære og sekundære kilder, der anvendes til dokumentation for analyse af problemstillingen.
• Forklare og evaluere den overordnede sammenhæng mellem: formulering af problemstilling, valg og brug af teori, empiriindsamling og empiribearbejdning og konklusion.
• Forklare den overordnede sammenhæng i et videnskabsteoretisk perspektiv.

Indholdskriterier:
Karakteren 12 gives, når kandidatafhandlingen på fremragende vis, dvs. med ingen eller få uvæsentlige mangler lever op til følgende krav:
• Afhandlingen integrerer og anvender relevante filosofiske og erhvervsøkonomiske elementer i løsningen af den formulerede problemstilling.
• Besvarelsen er afgrænset således, at afhandlingens analyser og diskussioner er relevante, nødvendige og dækkende for at kunne afdække det formulerede problem.
• Der er konsistens imellem problemformulering, afgrænsning, disposition analyse og konklusion således, at besvarelsen fremstår logisk i lyset af problemformuleringen.
• Der er en diskussion af og begrundelse for valg og fravalg både med hensyn til emneafgrænsning, teori, metode og empiri (hvis empiri indgår).
• Afhandlingen reflekterer kritisk over de(n) valgte teori(er), metode(r) og empiri (hvis empiri indgår) samt vurderer deres anvendelighed for afdækningen af problemstillingen
• Der er konsistens, således at valg og anvendelse af teori og empiri indgår i et samspil med hinanden og kompletterer vidensproduktionen. (Gælder empiriske afhandlinger).
• Der er dokumentation og/eller argumentation for påstande i analyse og konklusion.
• I analysen indgår overvejelser om, hvordan afhandlingens egne resultater ligner og/eller adskiller sig fra andre lignende undersøgelser på området.
• Analysen fokuserer på et velafgrænset problem, dvs. går i dybden og skaber syntese på baggrund af teorier og evt. empiri.
• Afhandlingen viser forståelse af sammenhænge inden for emnets kontekst samt perspektiverer og generaliserer egne resultater til andre lignende situationer uden for den aktuelle kontekst.
• Afhandlingen bygger på den for emnet relevante (forsknings)litteratur.
• Afhandlingen diskuterer de præmisser, teorierne bygger på, og disse præmissers betydning for, hvilken viden der kan skabes. (Gælder ”især” eller ”kun” for teoretiske afhandlinger).
• Afhandlingen bidrager med et nyt perspektiv, f.eks. ved at kendt teori anvendes på ikke tidligere undersøgt empiri, ny (kombination af) teori anvendes på et kendt problem.

I bedømmelse indgår ydermere:
• Den studerendes stave- og formuleringsevne.
• Det resumé, der indeholder afhandlingens centrale pointer. Resuméet skal affattes på et fremmedsprog.
Eksamen
Kandidatafhandling
Eksamensperiode Maj/juni
Afhandlingen evalueres på baggrund af en individuel mundtlig eksamination. Ved eksamen medvirker ekstern censor, og der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Eksaminationen har en varighed af 60 minutter, hvoraf der afsættes 45-55 minutter til fremlæggelse og forsvar af afhandlingen, og 5-10 minutter til votering og begrundet karaktergivning. Bedømmelsen er et udtryk for en helhedsvurdering af den skriftlige afhandling og den mundtlige præstation. Udarbejdes kandidatafhandlingen individuelt er kravet til sideantal 80 normalsider. Udarbejdes kandidatafhandlingen af 2 studerende i fællesskab er kravet til sideantal 120 normalsider. Kandidatafhandlingen kan udarbejdes individuelt eller af 2 cand.merc.(fil.)-studerende i fællesskab. Ønsker en studerende at udarbejde afhandlingen sammen med en studerende fra et andet studie, skal dette godkendes af studienævnet
Eksamination
Forudsætninger for indstilling til eksamen
Kursets indhold, forløb og pædagogik