English   Danish

2010/2011  KAN-MINF  Informations- og kontraktøkonomi

English Title
Economic of Information and Contracts

Kursusinformation

Sprog Dansk
Point 7,5 ECTS (225 SAT)
Type Obligatorisk
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Placering Forår
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og matematik
Kursusansvarlig
TBA
Fagområde/Category
  • Økonomi, makroøkonomi og erhvervsøkonomi/Economics, macro economics and managerial economics
Sidst opdateret den 29 maj 2012
Læringsmål
Formålet med faget er at give de studerende et udførligt indblik i informations- og kontraktteorien samt nogle af dens anvendelser.

Teorien taget sit udgangspunkt i situationer med ufuldkommen information; to (eller flere) parter kan indgå en handel eller i et samarbejdsforhold, men de har ikke fuldkommen information om hinandens egenskaber eller indsats. Som oftest er der tale om asymmetrisk information – den ene part ved mere end den anden. Enhver person, der sælger sin brugte bil, ved mere om denne end en vilkårlig køber. En forsikringstager kender sit helbred og sin livsførelse bedre end et forsikringsselskab, hun tegner sin forsikring hos. En iværksætter har større kendskab til bæredygtigheden af den virksomhedsside, som han præsenterer en bank eller en business angel for at skaffe kapital til sin nye virksomhed. En direktør kender bedre omfanget og kvaliteten af sin egen indsats i virksomheden end dennes bestyrelse og aktionærer. Et busselskab, der kører for kommunen, kender sine omkostninger bedre, end kommunen gør, hvilket giver det en fortrinsstilling, når der skal forhandles pris. Osv. Hvad betyder asymmetrisk information for brugtbil- og forsikringsmarkedernes funktion og for finansieringen af nye virksomheder? Hvordan aflønnes direktøren mest hensigtsmæssigt? Hvilken kontrakt bør kommunen tegne med busselskabet?

Der er åbenlyst talrige eksempler på situationer med asymmetrisk information. Informations-problemerne indvirker på de pågældende markeders funktion og på de kontrakter, der bliver tegnet mellem de berørte parter. Den part, der ved mindst, er nødt til at dække sig ind for ikke at købe katten i sækken.

Eksamen
4 timers skriftlig stedprøve uden hjælpemidler. Intern censur med én eksaminator.
Eksamensperiode Maj/juni
Eksamination
Forudsætninger for indstilling til eksamen
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Faget falder i to dele. Den første del består i gennemgang af en central lærebog inden for informations- og kontraktteori. Kodeordene er her adverse selection (skjult information), moral hazard (skjult handling), signalering og principal-agent problemer.

Den anden behandler udvalgte situationer, hvor asymmetrisk information er så alvorligt et problem, at det påvirker agenternes handlemåde og de kontrakter, der udarbejdes mellem dem. Anvendelserne kan dække så forskellige områder som finansiering af nye virksomheder, corporate governance, ansættelse og aflønning af medarbejdere, forsikringer, offentlige køb af varer og tjenester, regulering af markeder med begrænset konkurrence, dividende- og gældsætningspolitik, privatisering samt indkomstbeskatning.

Undervisningen vil bestå af forelæsninger, øvelsesopgaver og gerne studenterfremlæggelse af eksempler på teoriens anvendelser.

Undervisningsformer
Undervisningen vil bestå af forelæsninger, øvelsesopgaver og gerne studenterfremlæggelse af eksempler på teoriens anvendelser.
Litteratur

Inés Macho-Stadler and David Pérez-Castrillo: An Introduction to the Economics of Information – Incentives and Contracts, 2nd Edition, Oxford University Press, 2001

Hertil kommer artikler og cases, der belyser anvendelser af teorien. (Ved gennemgangen i 2006 omhandlede artiklerne således virksomheders finansieringsstruktur, samarbejde i teams, efficiensløn og ufuldstændige kontrakter.)

Orienterende litteratur

Ovennævnte lærebog samt

- A. Mas-Colell, M. D. Whinston and J. R. Green: Microeconomic Theory, Oxford University Press, 1995 (chs. 13-14) (mikroøkonomibog på mellemniveau)

- B. Salanié: The Economics of Contracts – A Primer, MIT Press, 1997

- P. Bolton and M. Dewatripont: Contract Theory, MIT Press, 2005