English   Danish

2010/2011  KAN-MMF1  Matematisk Finansiering 1

English Title
Mathematical Finance 1

Kursusinformation

Sprog Dansk
Point 7,5 ECTS (225 SAT)
Type Obligatorisk
Niveau Kandidat
Varighed Et quarter
Placering Første quarter
Mandag 9.50-11.30 i ugerne 36-41, 43 Torsdag 13.30-15.10 i ugerne 36-41, 43
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og matematik
Kursusansvarlig
  • Bjarne Astrup Jensen - Institut for Finansiering
Fagområde/Category
  • Finansiering/Finance
  • Statistik og matematik/Statistics and mathematics
Sidst opdateret den 29 maj 2012
Læringsmål
Den studerende skal beherske de fundamentale principper i den dynamiske, ”no arbitrage” baserede prisfastsættelse af finansielle derivater i modeller i diskret tid. Den studerende skal kunne anvende disse principper på en bred vifte af problemstillinger, f.eks. til prisfastsættelse af europæiske og amerikanske optioner, til at kunne finde duplikerende handelsstrategier samt til at bestemme den optimale førtidige indløsningspolitik for en amerikansk option. Den studerende skal være fortrolig med anvendelsen af lineær programmering hertil samt med anvendelsen af disse fundamentale principper inden for rentestrukturteorien.
Forudsætninger
Faget forudsætter kendskab til væsentlige dele af HA(mat)-uddannelsens elementer. Specielt lineær algebra og lineær programmering samt elementær statistik og sandsynlighedsregning. De studerende forventes at have en interesse i matematisk formulerede modeller samt at eksperimentere med disse ved implementering i f.eks. EXCEL.
Eksamen
4 timers skriftlig stedprøve, intern censur med én eksaminator. Alle skriftlige hjælpemidler
Eksamensperiode Oktober
Eksamination
Forudsætninger for indstilling til eksamen
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Faget er en introduktion til matematisk finansieringsteori og bygger på en modellering af finansielle aktivers prisprocesser som stokastiske processer i diskret tid og på et endeligt tilstandsrum. Først behandles termins-, futures- og swapkontrakter, hvorefter binomialmodellen introduceres som den basale model for prisfastsættelse af finansielle kontrakter, f.eks. europæiske og amerikanske optioner, baseret på princippet om fravær af arbitrage, Binomialmodellen udvides til et generelt ”event-tree”, hvori begrebet informationsstruktur gives en præcis formulering samtidig med, at hovedsætningen om forbindelsen mellem fravær af arbitrage og eksistensen af et ækvivalent martingalmål formuleres og bevises ved hjælp af dualitetssætningen fra lineær programmering. Forbindelsen til rentestruktursammenhænge og nutidsværdiberegninger vises sammen med simple måder til estimation af 0-kupon rentestrukturen. Det er endvidere et formål med kurset at forberede de studerende på den teknisk mere krævende teori i kontinuert tid ved at introducere analyseprincipper og begrebsapparat i en teknisk simpel sammenhæng.

Undervisningsformer
Forelæsninger
Litteratur

Robert McDonald: Derivatives Markets. 2. Udgave, 2006. (Pearson International Edition, paperback).

Bjarne Astrup Jensen: Supplerende undervisningsnoter og –plancher samt opgaver.